Kategoriarkiv: Mit Grej – Anmeldelser

Put and take grej – Hvad har du brug for?

På denne side vil du kunne læse om det put and take grej du har brug. Der vil være videoer som viser grejet live, og fortæller om brugen af det.

Indeks:

  • Her er hvad du har brug for – Gennemgang af alt mit put grej
  • Tasken – Se hvor lille en taske du kan nøjes med
  • Fiskeri med gennemløber
  • Fiskeri med jig

 

Her er hvad du har brug for:

Denne video viser indholdet af min grejtaske, og alt det grej du har brug for.
Længere nede vil du kunne se mere specifikke videoer om hvordan grejet bruges. 


Tasken – Til alt dit grej

Nedenfor kan du se en gennemgang af Rapala Classic Sling Bag.
(Det er samme video som ovenfor)
Tasken i videoen er en ældre model, men den er helt magen til den nye model, så videoen er bestemt relevant.

Jeg bruger tasken til min put and take fiskeri, og selv om andre slæber rundt på masser af grej, så vil du kunne se i denne video at jeg faktisk har alt min put grej i denne ene lille taske.


Fiskeri med gennemløber

I denne video kan du se og høre om de forskellige slags gennemløbere, hvordan de monteres, og hvordan de fiskes.

 

Fiskeri med jig

I denne video kan du se hvordan du rigger til og fisker med jig efter bombarda. 

 

Anmeldelse: Move Mountain Støvler

I denne anmeldelse kigger jeg lidt på to par støvler fra Move Mountain.
Støvler fra Move Mountain er prisbillige støvler i en fin kvalitet, men der er selvfølgelig forskel på modellerne.
Begge par støvler er købt i den lokale grej butik, og de er generelt let tilgængelige.
Som I vil bemærke er støvler på billederne brugte, jeg har nemlig valgt at udskyde min anmeldelse til efter jeg virkelig havde noget at have den i.

Move Mountains 339 TPR

Støvlen er lavet i skum isoleret 168D nylon i toppen og i termoplastisk gummi i bunden. Indersålen er aftagelig og lavet i tykt filt, hvilket ifølge producenten skulle give varme fødder i temperaturer helt ned til -50 grader.

Et fysisk kig på støvlen viser en militær lignende støvle med en stor filt krave. Man ser tydeligt fordelingen mellem gummi og nylon, og ikke mindst de let løbelige snørrebåndsringe.
Jeg matchede perfekt en str. 46 som jeg normalt bruger, og pasformen omkring anklen hvor støvlen er fast er rigtig god.
De let løbelige snørrebåndsringe gør det nemt at stramme støvlen til, da man blot kan trække i snørebåndene.
I snørret tilstand er pasformen rigtig fin. Med den bede snude er der god plads til tæerne, mens det samtidig er mulig at stramme støvlen til, således at den støtter stabilt omkring anklen.
At have støvlen på i mange timer er absolut ikke noget problem.

Hvad angår det at kunne holde varmen, så holder det lovede desværre ikke. Selv har jeg en tendens til kolde tær, men selv med en skisok på, er det ikke lykkedes mig at holde varmen på tæerne på en 5 timers havtur. Ydermere er støvlens nylon del ikke vandtæt, hvilket i nogle tilfælde har vist sig at være en ulempe.

Move Mountains Støvle Seeglo TR Thinsulate™ Vibram – Camo

Denne støvle er lavet med en skridsikker ydersål, og med en 900 D nylon med en membran af termoplastisk gummi på resten af støvlen. Den aftagelige indersål er lavet i 400 g Thinsulate, og har en varme reflekterende evne. Alt i alt skulle det give varme fødder i ude temperaturer ned til -60 grader.

Et kig på støvlen viser en noget større og anderledes støvle en den forrige. Snørebåndene er udskiftet med to justerbare spænder, og selve støvlen er noget højere. Igen ses overgangen mellem gummi, og nylon tydeligt på støvlen.
Denne støvle var lidt mere besværlig for forhold til størrelse, jeg endte med at købe en str. 45, men kun fordi den faktisk føltes større en str. 46.
Pasformen omkring anklen i ustrammet tilstand er også her helt fin, støvlen sidder fint fast uden at stramme. Der er igen god plads til tæerne.
Ved hjælp af de to spænder er det muligt af stramme støvlen til over vristen, og over læggen. I strammet tilstand sidder støvlen fint fast på foden og benet, og det giver en fin bevægelighed.
Den større størrelse på denne støvle, gør at den ikke egner sig rigtig godt til lange vandreture, da den bliver lidt for klodset i længden.
Hvad angår varmen så er denne specielt bedre, jeg har endnu ikke oplevet kolde tær i disse støvler. I skrivende stund har jeg haft testet dem ned til -10 grader. Membranen af termoplastisk gummi, gør faktisk støvlen vandtæt. Dette har jeg testet dette ved at træde ud i en sø mens jeg fightede en fisk.
Til trods for at dette ikke er en vandrestøvle, så passer den dog fint til det mere stille stående fiskeri, ligesom den igen ikke er noget problem at have på i mange timer.

Konklusion:

Move Mountains 339 TPR

For:
”Lille” let støvle
Nem at tilpasse, men ikke så nem som den anden
Behagelig af have på
Fin at vandre i
God forår/efterårs støvle

Imod:
Ikke vandtæt i den øvre del
Ikke varm nok som vinterstøvle

Move Mountains Støvle Seeglo TR Thinsulate™ Vibram – Camo

For
Vandtæt hele vejen op
Meget nem at stramme til
Behagelig at have på
Varm nok som vinterstøvle

Imod:
Noget stor
Ikke så god at gå langt i

Slutbemærkning:

Begge støvler er rigtig fine, men blot til hver deres tid på året. Generelt er jeg dog selv mest glad for den store støvle, også selv om den godt kan blive lidt klodset at gå rundt i. Min erfaring er nemlig at det fiskeri jeg dyrker, ikke betyder at jeg går så meget, og så er det problem jo ikke aktuelt. Den vandtætte membran har dog været en absolut vinder hos mig, der er simpelthen ikke noget værre en at have våde fødder på en kold dag.

Daiwa SG 47 LC 3BL

Så blev det tid til en anmeldelse af mit Daiwa SG 47 LC 3BL multihjul. Hjulet har været mit primære multihjul det sidste halve år, så jeg vil sige at jeg har testet det godt.
Daiwa SG 47 har i flere år været et af de mest solgte trolling hjul, og i denne udgave er det efter sigende blevet opdateret med nogle lavere tolerancer, så det kører hurtigere, samt en stærkere bremse.
Det helt nye som har gjort at jeg har købt det, er at det nu er lavet i en venstrehåndsudgave.
På grund af de gennem tiderne gode anmeldelser, ville dette hjul have været mit første valg, hvis det havde været på markedet da jeg købte mit Okuma Cold water line counter-CW-303DLX.

Specifikationer:
Linetæller i fod
UTDrag
3 kuglelejer
Alu spole og håndtag.
Modstands dygtigt for korrosion
Gearing : 4,2 : 1
Linekapacitet : 0,38 mm – 440 m
Vægt 495g

Selve hjulet er super flot, det er stilrent, og lige til at gå til.
Det er noget mindre end Okuma hjulet, og vejer også 75g mindre.
Det er meget robust, og der er ingen raslen eller løse dele.
Line oplægget er super fint, ligesom tælleren fungere helt efter hensigten.
Bremsen fungerer fint, men virker ikke helt så stærk som på Okuma hjulet. Stjernen er  heller ikke helt på blød i kanterne som på Okuma hjulet, og det gør at den godt kan gnave lidt.
Armen og håndtaget er noget mindre end på Okuma hjulet, og selv om gearingen er lidt højere på dette hjul, så virker det for mig som om jeg skal dreje flere gange. Den lidt kortere arm gør bevægelserne mindre, men for mig virker det lidt akavet.
Hjulet minder utrolig meget om mit Abu Ambassadeur 7000i bare med linetæller på, ikke at det er negativt, for det er et super godt hjul.
Personligt er jeg nok mere til en længere arm og et større håndtag, men ser man bort fra det så er Daiwa hjulet bestemt lækkert. Selve finishen er ultra lækker, hjulet er utrolig robust, og kvaliteten oser.
Så om man er til det ene eller det andet er nok en smagssag, men man går ikke helt forkert af dette hjul.