Tag-arkiv: Fiskeri

Klinte Cup 2019

Påsken 2019 var afsat til fiskeri, men egentlig var tanken fiskeri efter flade med Lillefod, men en plads som gast på Team Cabins var noget mere fristende.

Hvert år i påsken afholdes der klinte cup, og i år fik jeg så en plads som gast. Klinte Cup er en trolling konkurrence på Østersøen, hvor målet er at fange den største laks. Konkurrencen foregår fra Klintholm havn og foregår over to dage.

Med bilen tæt pakket med tøj og mad til turen, gik turen torsdag eftermiddag til møn, en køretur på godt to timer.

Ved ankomst fik jeg fat i skipper og efter en lille hyggesnak tjekkede jeg ind på Marina Park Cabins. Stedet byder på nogle lækre værelser, med en masse fælles faciliteter såsom et flot køkken. Det ligger så tæt på vandet på Klintholm havn som det kan, uden at man får våde fødder.

Skipper var en travl herre i det han, og familien også stod for fælles spisning mm. for deltagerne, så det var ikke meget jeg så til ham på første dagen. I stedet brugte jeg tiden på en hyggelig bar på havnen, og fik en lokal brygget øl.

Efter en veloverstået middag som stod på flæskesteg med hele skridtet, blev det tid til at inspirere båden, og grejet.
Skipper sørgede for alt grej, så efter en forventningsafstemning fik vi rigget til, og talt lidt om erfaringer mm.

Med skipper møde kl. 0530, så blev det tidligt sengetid.

Så blev det fredag, uret viste 0430, så der var lige en time til at blive klar før det gik løs. Desværre blæste det en del og der var rygter om at starten ville blive udskudt, dette var for at give de små både en chance.

Rygterne talte sandt så starten blev ved skipper mødet rykket til kl. 10.

Så kom vi ud… Klokken var godt 1030 da vi sejlede ud af havnen, og satte kursen mod Bananen som er et af de kystnære (8km) som laksen jager på.

Efter blot femten minutters sejlads blev grejet sat, og godt otte timers fiskeri kunne begynde.

Vi startede med at fiske med ti stænger, som i løbet af dagen blev udvidet efterhånden som skipper blev mere og mere desperat. Det skulle dog blive en noget stille dag, som kun bød på enkelte hug, men ingen fisk.


Efter mange timer på havet var vi i havn ved 19-tiden, uden fisk men med en masse sol i hovedet.

Mens skipper søgte mod alle sine spisende gæster, sagde jeg i stedet hej til familien som havde turen til møn for at overnatte til lørdag, og lidt site seeing.

Efter en fin indvejning hvor dagens største på alle deltagende både var lige over 16 kg, så blev det tid til aftensmad, lidt fjernsyn, og så godnat.


Lørdag var vejret perfekt, og efter morgenmad var skipper og jeg igen klar kl 6.

Planen var den samme som fredag, da det jo var fanget fint med fisk på bananen.

Efter at have sat grejet skulle der blot få tredive minutter før der var fisk.  Det var lidt heldigt jeg så det, for lige præcis på den stang hvor fisken huggede, der virkede knarren på hjulet ikke.
Ud af øjenkrogen så jeg stangen bukke, og råbte straks på skipper.
Fighten var hans og selv om han flere gange proklamere at det blot var en torsk, så kunne vi efter en noget kort fight, nette en fin laks i seks kilos klassen.

Det var en super start på dagen, som straks hej humøret op i uanede højder.
Vi fik sat grejet igen og søgte videre i samme område, men efter nogle timer uden hug søgte vi videre. Resten af dagen gik uden kontakter, så med blot en fisk i boksen kom vi i havn efter tolv timers fiskeri.

På havnen ventede MrWow, hen have nemlig brugt dagen på at fiske i Vesterled Put and take, hvilket i øvrigt havde kastet syv ørreder af sig. Resten af familien havde besøgt Møns klint og var derefter kørt hjem.

På havnen fik vi kigget på lidt fisk, og efter en tak for nogle gode dage til skipper, kørte vi hjem.

Det skal også her lyde en tak til skipper, som stillede både grej og båd til rådighed. Fedt at vi havde så meget at tale om, og tak for tilliden.

Selv om jeg ikke fik fisk med hjem, så var det bestemt det hele værd. Jeg tager revanche…

Også en tak til Marina Park Cabins for en super kundeservice, og et super indrettet værelse. Kan bestemt anbefales.

Powerbait Cup 2019

Så blev det til en put and take konkurrence.
Da jeg enten har været forhindret i at deltage, eller fordi deltagerprisen er blevet for høj, så har det knebet med at deltage i årets forårs konkurrencer. 
Det lykkedes dog at deltage i årets Powerbait Cup i Ørsted fisk og Golf, som blev afholdt lørdag.

Søen ligger godt 1,5 times kørsel fra min bopæl, da jeg ofte henter Grumpy på vejen, og med plads reservation ved søen fra kl. 5, så ender vi ofte med at køre meget tidligt hjemmefra.
For at undgå dette havde vi i år valgt at leje den hytte ved sø bredden allerede fra fredag, hvilket også betød fiskeri fredag aften.
Jeg havde også Mr.Wow med i bilen, og ved søen ventede endnu en fiskebuddy som vi kan kalde Zero 🙂

Da Zero havde været tidligt på den, var hytten allerede indtaget, og vi kunne straks ved ankomst pakke ud, og starte fiskeriet.
Det blev til et par timer med lidt UL fiskeri, da jeg lige skulle havde testet min nye Black Savage UL 6,6″ stang.
Det blev til et par fine fisk, med en ultra fed fight hvor flex kunne mærked helt ned i for håndleddet.

Hen på aftenen blev det tid til at tænde grillen op, så vi kunne servere dagens måltid bestående af store bøffer med diverse tilbehør, samt en god grillpølse til dessert.
Efter et par timers hygge blev det sengetid, så vi kunne være klar 0530 når væggeuret ringede.

Efter en skidt nats søvn var vi klar til dagens konkurrence. Vi havde udset os spottet, og var hurtig klar til at reservere pladser.
Dermed var der blot at vente på at klokken ringede.

Vejret var koldt, og DMI havde målt den koldeste nat temperatur så sent på året i mange år. Det gjorde det til en hård start på dagen, og ventetiden lang.
Da klokken ringede kl. 8 kom der gang i den, blot et minut eller to, og så havde Mr.Wow søens første fisk på land.

I et roligt tempo kom der fisk op, men ikke for mit vedkommende. Grumpy der i mod holdt sig ikke tilbage, og landede på kort tid 6 fisk.
Efter ikke at have fanget noget i en times tid skiftede jeg spot sammen med Mr.Wow. På det nye spot skete der ikke meget i starten, men et skift af farven på baiten gjorde en forskel. 2 fisk på 3 kast, og så var vi i gang. Også Mr.Wow fik en fisk mere, men der var nu noget stille.

Efter nogle timer kom også Grumpy og Zero hen til os, da fiskeriet var gået helt dødt på det originale spot.
Selv fik jeg lige en fisk mere. Mens flådet var ude over vandet, satte jeg fingeren på linen og tog bøjlen af. Jeg skulle lige til at svinge stagen bagover da fisken huggede og straks var kroget. Det var noget af et spøjst hug, men fisken kom på land.

Både Mr.Wow og Grumpy fik også fisk, før jeg igen fik hug. Denne gang kom hugget for første gang uden midt i søen, og efter en noget kedelig fight landede jeg en ørred på 3,81 kg. Det er noget over standarten for fisk i Ørsted, og det gav straks drømme om en poddie plads.

Grumpy fik lidt flere fisk men ellers var der dødt frem mod at klokken igen ringede kl. 14.00.
Med min “store” fisk i hånden gik vi spændt mod indvejningpladsen, men min glæde fortog sig hurtigt da mindste præmiegivende fisk ,viste sig at være 4,24 kg. Ærgerligt, men sådan er det bare.

Lidt skuffede satte vi os i bilen, men blev hurtigt gode igen med tanken om at vi jo havde fanget masser af fisk, og faktisk havde haft et super hyggeligt døgn. Tilbage var blot en lille times søvn til Grumpy og Mr.Wow, mens jeg jo som chauffør hellere måtte holde mig vågen.
I alt fik jeg 5 fisk, Mr.Wow, 3 fisk, Grumpy 12 fisk, og Zero, tja… Gæt hvor mange ud fra navnet.. 🙂

Blæsende dag på sundet

Søndag var jeg på Øresund med Sletten Fritidsfiskerlaug i håb om at kunne vinde én af dagens præmier.
Vejret bød på 8-12 ms vind, regn fra morgenstunden med senere opklaring, og til tider godt med strøm.
Turen gik med Teisten fra Rungsted Havn, og skipper satte straks kursen mod nordvest revet ved Hven.
Det var der de bedste meldinger om fisk havde været de sidste dage, men også der hvor strømmen var mest til at holde ud.


Dagen bød på et typisk Øresunds fiskeri med spredte byger af torsk, og som vinteren har budt på indtil nu, primært i små størrelser.
Efterhånden som skipper flyttede båden havde jeg alt mellem 150-300g på som pirk, og dagen igennem blev der også eksperimenteret med alverdens forfang.
Som det ofte byder sig så fanger ham ved siden af masser af fisk, mens man selv må kigge langt efter dem. Sådan var det også i dag, tiltrods for at alle fik fisk op, og det fleste også fik nogle med hjem, ja så var der lige de enkelte som ikke kunne styre sig.
På dagen fik jeg blot en enkelt 2 kilos med hjem, mens Rovfisker hev godt 14 kilo. Der er ikke meget retfærdighed til 🙂

Efter en blæsende dag på sundet, og en hjemtur med bølger der slog ind over båden, kunne jeg se Rovfisker løbe med første pladsen, mens jeg selv endte ude for præmierækkerne.
Men om ikke andet så var det faktisk en hyggelig tur.