Jeg har kigget lidt på hvornår de forskellige arter fisk kan fanges, og om der er mindstemål. Ud fra det har jeg lavet en tabel, som viser livets gang i Øresund.
Bemærk at alle data er indsamlet d. 5. Januar 2015, og der tages forbehold for ændringer.
Tag-arkiv: Øresund
Sild & Makrel tur
Lørdag d. 28/9-13 stævnede vi ud igen med Hven.
Solen stod op kl. 7, så 6:30 var vi klar til at sejle ud, hvis det dog ikke lige havde været fordi båden ikke helt var klar gjort. Så ca. kl. 7:15 lykkedes det os at komme af sted.
Næsten fremme ved Hven begyndte ekkoloddet at vise liv i vandet, og efter få kast var der sild. Ikke så store og blanke som ved sidste tur, men bestemt værd at beholde. Efter 15 minutters silde fiskeri, kom der pludselig makrel. Først tog jeg en, og så min makker. I alt blev det til 9 flotte makreller, alle fanget midt i sildestimerne, så mon ikke de var på jagt efter føde?
Efter en times fiskeri efter sild og makrel, sejlede vi videre til NV revet ved Hven. Også her stod den på sild, og denne gang de store som vi også fangede ved sidste tur. Her var der ingen makrel at fange, så efter at have fanget rigeligt med sild, besluttede vi at fiske efter torsk. Men trods 1½ times fiskeri på forskellige steder, var vores eneste fangst én torsk og masser SILD.
Efter godt 4 timers fiskeri, besluttede vi at sejle hjemad. På det tidspunkt havde vi fanget 76 flotte sild, 9 makreller og 1 torsk.
Hjemme blev båden klar gjort til næste tur, og efter godt 2 timers fiske rensning og afvaskning af grej, så var vi 2 trætte mænd, som blot trængte til et bad.
Igen en super tur på Øresund, men masser af fisk og højt humør.
Her fangende vi sild og makrel : Link til Google Maps
Nivå Bugten
Da jeg nu bor i byen, var det oplagt at tage et smut ned til Nivå Bugten. Efter sigende skulle det være et ok sted for havørred, hvilket understøttes lidt af, at der 500m på hver side af udløbet af Nive Å er hel års fredet.
Jeg pakkede let, dvs., stang, hjul, net og diverse agn. ikke mere end jeg kunne have i en skulder taske.
Ankommet til bugten, kunne jeg ikke lade være med at blive benovet over naturen. For mig er fiskeriet lige så meget en natur oplevelse, og denne aften var én af de bedre.
Jeg startede ud med at fiske med en Hansen stripper på 22g, men måtte hurtigt opgive for vandet var fuld af tang. Uden at have prøvet en kyst wobler før, tænkte jeg at denne måtte kunne bruges, når den jo går lidt højere i vandet. Jeg satte derfor en 18g Goby på, hvilket straks gav meget mindre tang.
Goby’en var den også svært at kaste med, og jeg fik da lige lavet en knude eller to på linen, så der røg lige 50m Spiderwire 🙁
Resultatet af 2 timers fiskeri ved solnedgang, var nul fisk, 50m line mistet, men en fantastisk naturoplevelse rigere. Tænk at man kan bo så tæt på naturen, og aldrig se den.