Tag-arkiv: Rungsted Havn

Fin dag med Hanne Berit

I går var jeg på den mest fornøjelige fisketur længe. Vejret var perfekt med 3 m/s, sol og 3 grader. Det bliver ikke meget bedre på en januar dag.
Turen var arrangeret af Børnenes Lystfisker Akademi som arrangerer fisketure for børn og voksne.
Og hvorfor var jeg så med? Jo, de havde svært ved at fylde båden op, og jeg overtalte derfor Mr.Wow til en tur.
Turen var planlagt som en 7 timers tur med afgang kl. 9.00 fra Rungsted Havn.
Vel ankommet til skibet fik jeg en hyggesnak med skipper, som for blot få måneder siden har købt Hanne Berit af Elida rederiet. Noget af en beslutning af tage, i en svær tid for turbådene på sundet.
Jeg fik også en snak med nogle af de frivillige fra BLFA, som på dagen gjorde en kæmpe stykke arbejde med at medbringe og klargøre grej, samt hjælpe nogle af de fremmødte. De var yderst passionrede omkring deres arbejde, og man forstår hvorfor netop denne forening lige har vundet prisen som årets forening i danmark.

Med små ti minutters forsinkelse lagde vi fra kaj, og satte kursen med syd. Skippers plan var det prøve lidt lavt vand ud for Vedbæk, som fremme ved spottet var der ingen fisk.
I stedet satte vi kursen mod vandene syd for Hven. Undervejs havde vi et enkelt stop som gav enkelte deltagere lidt flex.
Fremme syd for Hven mødte vi andre turbåde som ligesom os var på jagt. Der blev prøvet flere steder, og selv om der kom enkelte fisk op så blev det aldrig rigtig godt.
Med få fisk i det sydlige Øresund, blev skipper enig med sig selv om at prøve nordpå. Målet var nærmere bestemt Kobberværket, som næsten altid holder på fiskene.
Hanne Berit skyder heldigvis en fin fart, så den lange afstand tog ikke så lang tid. Sejlturen blev dog brugt på gratis pølser med brød og sodavand, som BLFA sørgede for.

Ved Kobberværket så det straks bedre ud, i små stimer kom der fisk op over hele båden. De fleste lå kun omkring kiloet, men der var da også fisk lige under tre kilo på dækket.
Der var stor glæde blandt alle, og med 4-7 fisk i alle kurve kunne turen kun betegnes som en succes.
Mr.Wow og jeg havde også fint med flex, og selv om mange fisk fik friheden igen, så endte vi alligevel med at have fire med hjem hver.
Efter rensning af fisk over hele båden, og en masse hyggesnak undervejs, lagde vi igen til i Rungsted Havn kl. 16.20 efter en fornøjelig dag på sundet.

Tak til BLFA for turen.

Trolling på en søndag

Så blev Lillefod udstyret med downriggere, hold nu op en gejlet båd. Der er snart flere stangholdere end der er stænger 🙂

Søndag var Mr.Wow og jeg på sundet og trolle med havørreder, desværre fik vi ikke nogle men torsk var der rigeligt af.
Vi lagde ud af Rungsted Havn kl. 8.30 og sejlede syd mod Vedbæk. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning, for efter 2,5 time havde vi ikke haft et eneste hug på en af vores 6 stænger.
Vi søgte derfor nordpå igen, og vi skulle halvvejs mellem Rungsted og Nivå før der skete noget. Her gik det godt for sig, først den ene stang, og så den anden stang, og så.. Jo her var der fisk, men dog oftest i max 1,5 kilos klassen hvilket er lige småt nok.
Efter et par timer i sundet mellem Rungsted og Nivå havde vi haft 14 torsk oppe og vende, og lagt to i boksen. Ørreder, ja dem så vi ingen af. Og vejret: Lidt kølig vind, men masser af sol.

Selve downriggerne gik det fint med, det er en ultra nem måde at styre dybden på, og sammen med sideplanerne så var det rigtig nemt at styre de 6 stænger vi havde gang i.
De enste problem med at fiske med 6 stænger, er når man kun er to ombord, og 3 stænger har fisk på 🙂

Trolling test fiskeri

Så blev det tid til at få Lillefod i vandet efter en lang kold vinter. 
Ventetiden er blevet brugt til at købe alverdens trollinggrej til brug til trolling efter havørred og torsk i Øresund.

Søndag skulle noget af grejet så prøves af, specielt fiskeriet med sideplaner er interessant, fordi man derved kan sprede sine agn godt ud fra båden.


På dagen havde jeg inviteret Mr.Wow med, og med afsejling fra Rungsted Havn klokken 9 tog vi en hurtig tur ud på 10 meters dybde.
Ulempen ved trolling er det mange stænger som skal rigges til, men omvendt er det også dem der er fordelen. Men det tager altså noget tid.

Efter at have fået sat alt i vandet, uden fisk undervejs var der blot at sejle der ud af.
Godt 2,5 time skulle der gå før vi havde første fisk, en fin torsk på godt 1,5 kg som dog fik friheden igen.
Efter blot 15 minutter kom der endnu en 1,5 kgs torsk, hvorefter det igen stilnede af.


Ventetiden blev brugt på hygge og på at tage grejet op, og i for at tjekke for tang mm.. På den måde fik vi også sat lidt system i håndteringen af de 6 stænger vi fiskede med.

Alt i alt fik vi 8 torsk op og vende på godt 6 timer, de fik dog alle friheden, mens vi blot glædede os over at have undgået linekludder.