Walkstool – Stolen til fiskeren

Efter at have fisket rigtig meget kyst og put and take, synes jeg ofte at have manglet er sted at sidde. Efter 8-10 timer så begynder kroppen at trænge til det.
Ved et tilfælde så jeg en dag en professionel fotograf, sidde på en Walkstool, og jeg tænkte derfor at hvis den kunne holde til hans brug, så ville den da være perfekt til mig.
Efter at have søgt en del på nettet, fandt jeg frem til hvilken stol det var jeg havde set.
Walkstool er mærket på en serie at 3-benede stole, som let kan klappes sammen. De fås i flere forskellige størrelse, hvor der refereres til højden på stolen, og bredden på sædet.
Selv valgte jeg en Walkstool Comfort 65, som er 65 cm høj, og har en sæde bredde på 40 cm. Selve stolen kan holde til en vægt på maks 250 kg.
Jeg har nu ejet stolen lige under et år, og jeg må sige at den er super. Den bliver brugt både til fiskeri, og til husgerninger i hjemmet. Jeg sidder super godt, og en lækker detalje er at man kan undlade at slå benene ud, og derved kan man sidde på “hug” på stolen.
Stolen virker super solid, og er nem at have med, da vægten kun er 850 g.

Nyt fangstnet

I min overvejelse af at skulle prøve waders fiskeri, har jeg købt mig et kystnet til formålet.

Fangstnettet er et lækkert kystnet med en dejlig stor åbning på 50×55 cm, og en dybde på hele 85 cm. Det gør det super nemt at lande fisken, og da nettet er med gummimasker, slipper man helt for at krogene sætter sig fast.
Nettet er udført i aluminium, og med korkhånd, og er flydende så man ved brug ved f.eks. vadefiskeri, ikke skal være bange for at tage det.
Jeg har endnu kun fået brugt det ved put and take fiskeri, men her viste det sig også rigtig fint. Lad mig igen lige fremhæve, at nettet er af gummi, det er virkelig super ikke at skulle kæmpe alt for meget med at få krogene ud igen.
Nettet kostede mig 199,-
kystnet