Fladfisk i 12m/s

Det er ikke en nem kombi at fiske fladfisk i 12 sekundmeter vind, men det var betingelserne på denne dejlige søndag.
Med årets anden fladfisketur med Jaws fra Vedbæk Havn, var 11 medlemmer af Sletten Fritidsfiskerlaug klar til at hive fisk op.

Det blev dog sin sag med et vejr som bestemt ikke var med os, og de manglende billeder fra denne tur vidner om regn og vind.

Der blev dog fanget fisk og selv fik jeg 13 pæne flade med hjem.

Hyggetur til Poppelsøen

Efter en eftermiddagstur til Hove put and take for et par uger siden, som ikke kastede noget af sig, havde jeg i dag lagt planer med Mr.Wow og Grumpy om at besøge Poppelsøen i Ballerup.
Med mødetid til solopgang hvor søen åbnede, og med 7 timers kort i lommen, så var der i ly af den fantastiske vejr, lagt op til at super dag i putten.


Vi startede ud i midt søen, men besluttede efter en times tid at søge mod enden af søen i en af kanalerne.
Det holdt hårdt med at få fisk på land, men da Mr.Wow proklamerede at han havde fisk på, men at han blot ville lade den blive i vandet, blev vi noget overraskede (også Mr.Wow) da han blot strammede linen lidt op og mærkede modstand.
Det blev til en fin ørred på kiloet, og så var vi i gang.
Selv havde jeg det lidt svært, men da Grumpy sagde “Hvorfor fanger du ikke den der lige sprang dernede”, ja så gik jeg derned og tog ét kast og fangede fisken. Det grinede vi meget af og da Grumpy var kommet tilbage over broen efter at have hjulpet mig med en afkroger, så blev der ikke grinet mindre da jeg i næsten kast også fik fisk på. Grumpy nåede ikke at gå 30 meter før han vendte om. 🙂

Med 2 fisk på 5 minutter så var mit held brugt op, men der var masser af hygge og vi fik alle fisk.
 

Endelig makrel

Efter nogle små dårlige ture efter makrel, tog vi igen chancen.
Med afgang fra Rungsted Havn var Grumpy og jeg igen klar på Lillefod. I dag udstyret med nyt rensebord og stangholdere 🙂

Igen var Nordvest Revet målet, og i dag skulle der bare fiskes igennem. 
Vi lagde ud på en knold på revet, og der gik ikke længe før første fisk var i boksen. Det lovede godt, men det skulle nu vise sig ikke at være så let.
Igen i dag drillede strømmen, og vi kunne på kortplotteren se hvordan Lillefod drev i en vifte i hele ankertovets rækkevidde.
Det nye rensebord blev dog dog indviet i noget der mindede om et slagter bord.

Efter at have været rundt på forskellige spots, og fået en enkelt makrel her og der, vendte vi igen tilbage til knolden, og denne gang kom der kan i den. Vi kunne tydeligt så makrellerne i overfladen, vi kunne se dem hugge på vores sildestykker, og med det samme give modhug.
Det var super morsomt, men man skulle virkelig været opmærksom.
Fra at have 5-7 makreller i boksen gik det stærkt til at have 20 stykker.
Det var virkelig sjovt fiskeri, som dog fik sin ende så en at turbådene fra Helsingør valgte at kaste anker mindre en fem meter fra os.
Det ødelagde fiskeriet fuldstændig, og det blev ikke godt igen.
Et meget ærgerlig afslutning på en ellers super dag, specielt når man tænker på at skipper burde vide bedre.
Med masser af makreller i boksen var dagen dog en succes, og jeg kunne alligevel se tilbage på en fin makrelsæson.