Hvor er makrellen?

Onsdag stod den igen på en sund tur ud for Kronborg. Efter sidste uges nul efter makrel, måtte det efterhånden være tid til en stor fangst.
Vi sejlede ud fra Helsingør omkring kl. 18.00, og startede med at søge mod M4 bøjen på svenske siden. Det plejer at være et ok sted for sommer torsk, og kan også holde på lidt makreller.
Også andre havde fået idéen om M4 bøjen, men vi kunne straks se at de søgte rigtig meget efter fiskene. Vi var denne dag på en båd uden ekkolod, så udfordringen var lidt større end den plejer.
Vi forsøgte at ligge os nær de andre, men vi måtte konstatere at hverken dem eller os fik nogle fisk op.
Efter noget tid søgte vi længere syd på, for at igen at konstatere at fisk var der ikke.
Da klokken efterhånden var blevet mange søgte vi mod Kronborg. Erfaringen fra sidste år sagde os at aftenfiskeriet ved Kronborg, kan være ret givende. Sidste år havde vi næsten konstant fyldt ekkolod af sej, og torsk efter kl. 20. Det var også på det tidspunkt, og sted vi fangede flest makreller.
Udfordringen ved Kronborg er at strømmen kan være ret vildt, og i dag var en af de dage. Trods mangel på vind så nærmest fløj vi forbi Kronborg, og fisk så vi ingen af.
Efter godt 4 timer på sundet sejlede vi hjemad, efter at have haft en absolut nul tur, hvilket ikke sker alt for ofte.

Aftentur ved Helsingør

Onsdag i sidste uge tog Grumpy og jeg et smut på sundet ud for Helsingør.
Planen var at se om makrellen for alvor var kommet til Helsingør, hvilket vi desværre måtte konstatere at den ikke var.
Vi tog ud omkring kl. 18 i et lidt blæsende vejr, dog ikke værre end at der var til at holde ud.
Vi sejlede denne dag i en anden båd end vi plejer, hvor manglen på en fishfinder absolut var til at mærke.
På grund af blæsten valgte vi at fiske nær kysten, og ikke mindst ud for Kronborg som plejer at byde på et udenmærket aften fiskeri.
Denne aften kunne vi dog konstatere at selv det bedste pladser kan fejle, så efter godt 3 timers fiskeri kunne fangsterne gøre op til: 1 sild, 1 tobis, 1 torsk.  Alt blev i øvrigt genudsat.

2015-06-24 19.46.44.jpg

Billede 1 af 1

Aftentur til Hven

Til trods for at jeg havde fået fiske forbud op til min 40 års fødselsdag, fik jeg alligevel udgangstilladelse tirsdag aften.
Lufty skulle sammen med kammerat en tur på sundet, og der altså lige en plads til mig.
Vi besluttede at forsøge os ved Rungsted hullerne, og derefter søge mod Hven.
Fremme ved hullerne fik vi hurtigt grejet i vandet, men fisk var der ingen af. Der var absolut ingen strøm, og lige så mange fisk.
Vi besluttede derfor at søge mod Hven, med en stop undervejs som heller ikke bød på nogle fisk.
Vi søgte på nordvest revet, nord for, og vest or Hven, men fisk var der ikke. Så efter godt 5 timer på havet søgte vi mod havn, og kunne noget skuffede erkende at det bare ikke havde været vores dag.
Hvad angår min fødselsdag, ja så blev jeg behørigt fejret i lørdags. Det blev da også til lidt nyt grej, og ikke mindst så er der allerede planlagt nye fisketure i den nærmeste tid.