Søndagstur på sundet

I går søndag var jeg en tur på sundet med den lokale foreningsbåd, i jagten på nye medlemmer til foreningen, havde jeg arrangeret en gratis tur for interesserede lystfiskere. Da vi også skulle have det hyggeligt havde jeg sat et maks på 4 på turen, hvilket gav god plads til alle.
Vel mødt på havnen kl. 8, fik dagens gæster en lille historie om foreningen, om båden, og om dagens forventede fiskeri.
Ved første stop godt 5 km fra sjællands kyst, fik ingen af os noget på krogen, så efter 10 min. fiskeri sejlede vi videre mod Hven som var dagens mål.
Ved Hvens vestkyst så det lidt anderledes ud, der gik ikke længe før den første torsk kom op, og lidt efter én til som dog var noget klejn.
Efter lidt tid kom der for alvor gang i den, masser af sild kæmpede lystigt om at komme på krogene, og i nogle hektiske timer blev der hevet masser af sild op. Blandt sildene blev det også til en håndfuld flotte sej, et par pæne torsk, og ikke mindst en håndfuld makreller, med den største på hele 760 g..
Da alle 3 gæster var godt trætte i armene efter det hektiske fiskeri, sejlede vi mod nordvest revet. Området var fyldt med både, så mange har jeg ikke set derude før. Tiltrods for det store opbud, så var der intet på loddet, og vi fangede heller ingen ting.
Efter noget tid blev det for kedeligt, og vi bestemte os for at sejle hjemad, med den sædvanlige chance for et stop eller to.
Det blev vist til 3 stop undervejs, som kun kastede sild af sig, og godt 2 km. fra sjællands kyst, gjorde vi stop for at rense fisk.
Først her gik det vist op for gæsterne hvor meget det havde fanget, alle var enige om at så meget havde de aldrig fanget før på en gang. Selv havde jeg 5,5 kg renset, og samlet havde vi vel omkring 17-20 kg..
En ganske fornuftig dag på havet, på en dag som bød på tåge, små regn, og en pæn strøm.
Jeg glemte at tage billeder undervejs, men fik da lige taget et af de mange skrigende måger, der hurtigt fandt os da vi begyndte at rense fisk.

DSCN0172

Billede 1 af 1

Simons p&t – nultur

Onsdag var udset til at være dagen for efterårets første p&t tur. Egentlig vidste jeg godt at temperaturen nok stadig var for høj, men det var efterhånden længe siden.
Nå men fremme ved søen, kunne jeg tydeligt se stimer af guldørreder, som jeg hurtigt begyndte at fiske efter. Trods fiskeri med både spinner, power bare og nails, lykkedes det dog ikke at fange nogle.
Jeg besluttede mig for at prøve et andet sted i søen, og fandt flere stimer,  faktisk virkede det som om det bugnede fisk i søen.
Et par timer efter min ankomst, ankom Grumpy, og sammen fik vi 4 timers møg fiskeri uden hverken hug eller noget som helst.
Så efter 7 timers fiskeri pakkede jeg sammen, og tog hjem med en noget tom køleboks.

Smuk september aften på sundet

Efter en lidt skidt tur i søndags, var fredag udset til at være en super dag for noget godt fiskeri.
Vi tog igen ud fra Sletten havn, denne gang var det undertegnede, og 3 andre.
Vejret var ikke mindre en fantastisk da vi sejlede ud omkring kl. 15, høj sol, ingen vind, og omkring d. 20 grader. Det var i hverfald for varmt til lange bukser 🙂
Vi sejlede mod Hven, og fiskede på forskellige dybder. Igen må det nævnes at der er sild overalt, det er faktisk umuligt ikke at fange dem.
Jeg ville ikke have sild, så efter nogle timer med makrelforfang, som sildene godt kunne lide, skiftede jeg til torskeforfang, blot for at konstatere at jeg selv ved en meget let pirken, ikke kunne undgå at kroge nogle sild.
Vi fangede alle godt med med sild, men vi fik da også tre fine torsk, med min på 1,8 kg. som dagens største, samt 2 stk. 700 g. sej, og en flot 600 g. makrel.
Sildens ankomst gør fiskeriet svært, men i dag var det dog bedre end i søndags. 🙂