Tag-arkiv: bombarda

Lang tur til putten

Selv om sommerfiskeri i put ad take søerene normalt ikke er mig, så kunne jeg ikke helt holde mig tilbage for at tage en heldagstur sammen med Grumpy.
Årsagen til min manglende interesse for put and take fiskeri om sommeren, skal findes i at fiskene er meget inaktive i varmen. Derfor er deres behov for føde også minimal.
Det er derfor en stor udfordring at fange fiskene, også selv om man tydeligt kan se dem svømme rundt.
Vejret har i ugen op til været varmt, og temperaturen denne dag var hele døgnet mellem 18-26 grader. Absolut for varmt til optimale forhold.
Efter at have brugt fredag aften på at få styr på grej, mad og drikke, og derefter et par timers søvn, ja så var jeg klar til var køre hjemme fra kl. 01.30.
Dagens (og nattens) plan var at fiske Simons Put and Take i gennem, i hele søens åbningstid fra 03-23.
Efter at have hentet Grumpy på vejen, ankom vi til søen i buldrende mørke, med en flot stjerneklar himmel over os.
Sigtbarheden var noget nær nul, så brugen af pandelamper for at kunne rigge gearet til var absolut nødvendigt.
Pga. mørket lagde vi ud med at fiske med blink, spinnere og gennemløbere. Vi kunne tydeligt se fisk i vandet, men også høre den hoppe lystigt.
De første par timer skete der ingenting, og da lyset begyndte at melde sin ankomst skiftede vi over til bombarda med powerbait.
Det gav relativt hurtigt pote, da Grumpy inden for kort tid havde flere hug, mens jeg selv fik landet en fin ørred på 1,40 kg.
Efter en periode på en halv times tid, var det igen slut med aktivitet.
Vi prøvede forskellige farver powerbait, forskellige indspinningshastigheder, og meget mere. Intet virkede.
Efter 4 timers fiskeri på første spot, besluttede vi at søge et andet sted hen. På det nye sted spottede jeg hurtigt en kæmpe stime fisk, som roligt svømmede rundt i et område.
Jeg besluttede mig for at fiske området igennem, med forskelligt grej. Jeg startede ud med powerbait i flere varianter, derefter med flue, jigs, spinner, nail, og hvad jeg ellers havde i kassen. Efter 2-3 timer uden fisk på krogen, kunne jeg slukøret konstatere at de bestemt ikke var hugvillige.
Grumpy derimod havde lidt held, da han på flyende bombarda med et lidt hagl 50 cm før powerbaiten, fik en fin ørred på omkring 1,50 kg på land.
Igen flyttede jeg spot, og forsøgte igen en god variation af grej. Men intet gav resultat.
Denne fremgang metode brugte vi helt frem til klokken 21. hvor vi lidt slukørede sagde stop. Trætheden var ved at melde sig, og udsigten til fisk var lille. Efter at have fisket i med- og modvind, i overfladen, på bund, og lige i midten, så kunne vi konstatere at mine årsager til at jeg normalt ikke fisker put and tak om sommeren holdt stik.
Det er simpelthen for svært, og det er ærgerligt, for det er super hyggeligt at sidde ved søen og nyde solen.
Fakta for dagens tur er at jeg var hjemmefra i godt 20 timer, fik fisket i 17 timer, og fik fanget 1 fisk.
Til gengæld fik jeg masser sol, og en masse frisk luft.

Jagten på ørreden

Tidlig lørdag morgen på en dag som skulle byde på både regn og sol, stod Grumpy og jeg klar til at fange et hav af ørreder i Store rosenbusk put and take.
Jeg var kommet lidt tidligere en Grumpy, men 15 minutters forspring, gav mig ikke mange fisk. Faktisk mærkede jeg slet ingen hug i de første timer. Heller Grumpy have heldet med sig længe, og i det hele taget var vores indtryk af dagen at varmen allerede havde varmet søen op, og gjort fiskene dovne.
Nå men tilbage til fiskeriet.
Efter nogle timer fik jeg endelig hug, et stille nap resulterede i et voldsomt udløb, og efter en god men lidt kort fight fik jeg landet en fin ørred på 1,50 kg.
Det fik humøret et godt stykke op, og det blev absolut ikke dårligere da jeg blot 5 minutter senere, efter et godt gammeldags fejlskast, fik endnu en ørred på krogen.
Denne gang var figthen noget bedre, og fisken noget større. Den tog nogle gode udløb, og virkede super frisk. Desværre for mig så ville fisken ikke nettes, så i et sidste despeart forsøg fra fiskens side, lykkedes det den at knække min forfangsline.
Med humøret i top, var troen på at der nok skulle komme endnu en ørred på krogen helt i top.
Det blev dog ikke rigtig til så meget mere trods 8 timers fiskeri, det lykkedes dog Grumpy at få landet en enkelt også på 1,50 kilo.
Tilbage til hvad jeg skrev  i starten, så er søen nok allerede så varm at fiskene er blevet lidt dovne. Så jeg vender nok først tilbage igen en gang til efteråret.
Vanen tro fiskede jeg primært med powerbait, monteret på en 3,5 m lang forfangsline, før et bombardaflåd. Jeg prøvede alverdens farver, og jeg kan ikke give en klar melding om hvad der var bedst.
Jeg forsøgte også med spinner, og forskellige blink som f.eks. en stripper.2015-06-06 08.39.25

Ingen Ørreder

Torsdag stod den på en billig tur til Store Rosenbusk. Søen har halv pris på alle fiskekort hver torsdag, hvilket hænger meget godt sammen med at der ofte kun udsættes fisk om fredagen.
Nå men,jeg ankom lige efter arbejde omkring klokken 14:30. Der var ikke mange ved søen, men dog en ti stykker. Jeg gik efter samme plads som sidst, som heldigvis var ledig.
Jeg valgte at fiske med to stænger, den ene med et bobbleflåd med en meter forfang, og så powerbait. Den anden riggede jeg vanen tro til med et flydende bombarda, et tre meter forfang, og så powerbait.
Fiskeriet gik rigtig sløvt over hele linien, jeg så absolut ingen fisk på land.
Efter et par timers fiskeri kom Grumpy, som også riggede flydende på sin stang. Det hjalp lidt på hyggen, men absolut ikke på fiskeriet.
Efter endnu nogle timer valgte jeg at forsøge med et bundmede med powerbait, det gav efter blot 10 sekunder et super hug som løb voldsomt med linen, men da jeg endelig strammede op var fisken væk.
Trods yderligere nogle timers fiskeri endte turen med nul fisk, men dog med en super hyggelig eftermiddag.