Tag-arkiv: bombarda

Godt med ørreder

Søndag d. 10. maj var planlagt til en put and take tur til Store Rosenbusk, sammen med Grumpy.
Egentlig var jeg ikke specielt oplagt til turen, men erfaringen sagde mig at det var nu at ørreder stod i kø for at komme op. Det er nemlig sådan at når varmen for alvor stiger i søerne, så bliver fiskene rigtig svære at fange.
Fremme ved søen ved åbningstid kunne jeg konstatere at jeg bestemt ikke var den første. Godt 15 morgenfriske fiskere var allerede i gang, hvilket betød at den plads jeg hjemmefra havde udset mig, allerede var taget. det betød dog bare at jeg måtte vælge en anden.
Morgenen bød på en blandet vejr med gode byger undervejs, hvilket ikke helt hjalp på min uoplagthed, specielt ikke da jeg ikke mærkede skyggen af et hug de første fire timer. Grumpy havde dog anderledes held med fiskeriet, og fik hurtigt efter start landet en fin ørred på godt 2 kilo, og knap en time senere endnu en ørred omkring kiloet.
Et par timer efter at Grumpy havde fanget  nummer to ørred, besluttede vi at skifte Jeg gik først mod det nye spot, og kaldte derefter på Grumpy. Beslutningen om at skifte plads skulle vise sig at være rigtig god, for allerede i første kast fik jeg hug, og efter en hidsig fight, kunne jeg lande en flot ørred på 2,70 kg. Så Grumpy var noget overrasket da han kom fremtil spottet, og så at jeg allerede havde fanget en fisk.
Det nye spot var bedre, og i løbet af de næste fire timer, landede eg yderligere to ørreder på henholdsvis 1,40 kg og 3,70 kilo. Grumpy landede mod slutningen af vores fiskeri, også sin tredje ørred, i form af en rigtig flot blank ørred på 1,00 kg.
Dagens absolutte øv ting var da Grumpy fik et super hug, fisken trak lynhurtigt en masse line, og trods en heftig indspinning kunne Grumpy ikke forhindre at fisken svømmede rundt om et hjørne og ind i nogle siv. Så efter en langt fight måtte Grumpy se fisken svømme mod friheden igen.
Da Grumpy have en andden aftale, måtte vi efter “blot” otte timers fiskeri pakke sammen.  Desværre på et tidspunkt hvor vi begge lige havde fanget fisk, og hvor solen endelig var kommet frem for at blive. Men med seks flotte fisk på land, så havde dagen da ikek været helt spildt.

 

Poppelsøen med Sundfiskerne

Sundfiskerne er en Facebook gruppe for mennesker med fiskeriet som fælles interesse. Personerne bag gruppen arrangerer gennem året en lang række fisketure, bland andet søndagens put and take tur til Poppelsøens Ørredvand i Ballerup.
Vi mødtes ved søen omkring kl. 7.00, hvor ejeren pænt havde reserveret en lang strækning på bredden til de 18 deltagere vi var på dagen. Vi skulle fiske i den nye del af søen, et sted som jeg trods mange besøg, aldrig har udforsket.
Vejret bød fra morgenstunden på godt med regn, ikke noget der helt huede Freezy (damen), som flere gange var ved at opgive. Det blev ikke rigtig meget bedre af, at fiskeriet fra morgenstunden var noget svært. Fiskene var meget forsigtige, og selv om de flere gange løb med agnen, blev det aldrig rigtig til noget.
Klokken skulle slå 10:20 før vi endelig havde heldet med os, Grumpy som selvfølgelig også var med, fik efter den vildeste fight jeg har set, landet en fin regnbue ørred på 2,70 kg. Det fik generelt humøret i vejret, og da regnen samtidig var stoppet, og var blevet erstattet af delvis sol, så kunne det vist ikke blive meget bedre.
Med godt 2 timer tilbage af dagens fiskeri, og med kun en fisk på land, besluttede vi at søge mod vores favorit spot i søen. Der var ikke ret mange gæster ved søen ud over Sundfiskerne, så der var god plads til at vi alle sammen kunne prøve forskellige steder i søen.
Efter at have rykket til det nye spot gik der ikke længe før der var bud efter min powerbait, det resulterede i en fin lille ørred på omkring 0,80 kg. Vi havde igen flere forsigtige nap, men da Freezy besluttede sig for at gå en tur, for at se på en ny fanget stør, ja så var der bud efter hendes agn, og jeg måtte i hendes fravær så lande en fin guldørred på 0,90 kg.
Også Grumpy fik noget på krogen, og da jeg for at være flink ville hive mig agn op, fik jeg også lige et hug. Desværre var jeg mere fokuseret på at undgå line kludder med Grumpy, end at lade fisken spise agnen, så det blev ikke til noget. Efter at have landet Grumpys fine ørred på 2,00 kg, kastede jeg ud samme sted igen, og efter blot en halv indspinning på hjulet var den der. Igen en ørred lige under kiloet, men trods alt en fisk.
Freezy kunne heller ikke få nok, så efter flere hug, og en enkelt kort fight, var den der endelig igen. Dermed havde vi alle sammen fået to fisk på land, hvilket må siges at være godkendt.
Freezy kunne dog ikke få nok, så mens vi andre pakkede sammen, ja, så tog hun lige en enkelt mere. 3 mand, syv fisk, bestemt i orden.
Generelt blev fiskeriet bedre i løbet af formiddagen, og flere af Sundfiskerne kunne melde om fine fangster.
Trods en lidt kold, og trist morgen, så endte det igen med at blive en god dag i fiskeriets tegn.

Forpremiere i Store Rosenbusk

Søndag d. 1 marts stod den på forpremiere i Store Rosenbusk. Grumpy havde allerede dagen før været forbi, og talte om godt fiskeri. Selv havde han fået to ørreder, mens andre havde fået noget mere. Jeg var selv forhindret om lørdagen pga. min tur på sundet, men så måtte det jo bare være om søndagen.
Fremme ved porten til kl 5.45, med åbningstid kl. 6.30, måtte jeg konstatere at jeg bestemt ikke var den første. Ved åbningstid var Grumpy og jeg dog hurtigt på pletten, og fik den plads vi havde udset os.
Da kl. ringede 7.00 gik fiskeriet i gang, og der gik da ikke længe før den første fisk var på land. Desværre var det dog ikke nogle af os der havde heldet med os. Selv måtte jeg vente godt tyve minutter før jeg mærkede noget, desværre fik jeg ikke kroget fisken.
Grumpy fik landet to flotte fisk de første par timer, mens jeg fire gange på de to timer, måtte opleve at fisken løb med min agn uden at blive kroget.
Hvis nu vejret havde været fantastisk, så havde det nok gjort lidt mindre ikke at have heldet med sig, men slud og regn stod konstant ned, og alt var mudder.
Men rigtige lystfiskere lader sig ikke gå på af vejret, så selv om det var lidt øv så kæmpede vi videre.
Hele 5 timer skulle der gå før det lykkedes mig at lande en fisk, det hjalp gevaldigt på humøret at jeg fik en ørred på 2.6 kg., altså på MIT humør, for Grumpy som havde heldet med sig om morgenen, havde heller ikke haft heldet med sig siden. Det hele blev dog ikke bedre af at to andre ved søen, havde fundet det helt rigtige sted, og uden problemer landende godt 20 fisk hver.
Nå men hvad pokker skulle jeg bruge 20 ørreder til ☺, så efter godt 8 timers fiskeri pakkede vi sammen, og og drog hjem. Selv havde jeg en ok fornemmelse efter turen, kun takket en fin fight med en super flot ørred.
Beklager “køkken” billedet, men glemte at tage billedet ved søen.