Tag-arkiv: fiskestang

Powerbait Cup 2020

Efter at have været udsat siden april, men det endelig tid til årets Powerbait Cup i Ørsted Fiskevand.
I år måtte det være året hvor en af os skulle på podiet, efter 3 års mangel på samme.
Ligesom sidste år valgte vi at tage til søen dagen før, og overnatte i en af de lækre hytter som Ørsted har rigeligt af.
Fremme ved søen fredag eftermiddag blev der sagt pænt goddag til Grumpy og TheDog, som i år var min med fiskere. Mr.Wow måtte desværre melde afbud pga. arbejde.


Efter lidt hygge snak fik jeg rigget til og fiskeriet kunne begynde. Der blev test fisket flere steder i søen, og det blev også til både hug og fight efter kort tid, men der skulle gå nogle timer før jeg endelig kunne lande en fisk. Da mørket faldt på havde vi samlet fanget 4 fisk.

Aftensmaden stod TheDog primært for, bøfsandwich lavet på den medbragte grill, med grønt og kølelige øl til. Efter festmåltidet og lidt hyggesnak, blev det sengetid så vi kunne være friske til konkurrencen.

Lørdag kl. 5 ringede uret og så var det op. På det tidspunkt var der allerede aktivitet omkring søen, hvor andre fiskere var ved at finde deres pladser. Vi spiste dog lige morgenmad, da Grumpy ikke kunne vente mere.


Efter megen snak frem og tilbage var vi blevet enige om hvor vi skulle stå, og den plan holdt vi os til. Det skulle dog vise sig at være en dårlig beslutning.
Med en vind på 15-17 m/s lige i fjæset, tænkte vi at fiskene ville blive presset ind mod os, men det blev til ufatteligt få kontakter, og efter 6 timers fiskeri, havde jeg som den eneste landet fisk, i form af 2 stk. med en maks vægt på 1,30 kg.
Det var absolut langt fra forventningen, og for fjerde år i træk måtte vi se os uden for præmier rækken.

En anden plads i konkurrencen

Lørdag d. 26. september 2020 blev årets put and take konkurrence afholdt i Sletten Fritidsfiskerlaug.
Dagen bød på et overskyet men tørt vejr med en behagelig temperatur, og ikke mindst gode fangster til de fleste.
Konkurrencen blev i år afholdt i Store Rosenbusk Ørredfiskeri som i dagens anledning havde reserveret en del af søen.

Efter en veloverstået velkomst blev der givet gode tips og hjulpet lidt på vej af de mere erfarende put fiskere, og dermed kunne dagens konkurrence starte.


Der blev lagt godt ud fra morgenstunden, og allerede efter blot 15 minutter havde de første 3-4 stykker fået fisk på land. En super start som gav en god fornemmelse for resten af dagen.
Desværre for mig lagde jeg ud med en time med konstant linekludder, til stor frustration og med et stort nul i antallet af morgen fisk.
Efter at have tæsket godt igennem med gennemløberen uden held, blev det tid til at fiske med powerbait som allerede havde givet Mr.Wow 2 fine ørreder.

Konkurrencen varede frem til klokken 12, og da klokken var 10.45 havde jeg endnu ikke fået en fisk på land. Men så vendte lyukken heldigvis, og i 55 gyldne minutter fik jeg ikke mindre end 5 fisk med en snit vægt på 1,72 kg.
Da første viste sig at være den største og ikke mindst den der fightede mest, da den valgte at søge ind i nogle siv. Efter kyndig guidning fra Grumpy fik jeg dog fisken fri, og fik landet dagens andenplads i konkurrencen med en ørred på 2,50 kg.


Ved konkurrencens afslutning blev der tændt op i grillen, og grill mester Mr.Wow serverede perfekt grillede pølser med hele møget. Under frokosten blev der hygget og fortalt røverhistorier, mens der blev ventet spændt på dagens indvejning. Og nå ja, så blev der da også lige fanget 2 ørreder mere mens vi spiste.

Med 18 konkurrence dygtige ørreder til indvejningen, fanget af 6 ud af de 9 deltagere var der rift om præmierne. Der var en god håndfuld fisk over 2 kilo og der endte med at være blot 130 gram mellem nummer 1 og nummer 2. 
Som skrevet blev jeg nummer 2 mens Grumpy blev nummer 3. Mr.Wow endte uden for præmierækkerne med en ørred på 1,70 kilo,

Efter indvejning fiskede en del videre, og dagen endte med hele hele 20 fisk på land som blev fordelt så alle fik fisk med hjem.

4 ud af 1000 i Simons

Efter et par ugers ferie uden fiskeri, skulle sidste dag bruges på at tæske guld ørreder op. Det var i hvert tanken da vi planlagde turen.

I dag var det Grumpy og jeg der var afsted, og baggrunden var at Simons put and take 2 dage før havde udsat ikke mindre end 1.75 ton ørreder. Så med det i tankerne så skulle der være rigeligt, selv om der havde været 25 fiskere dagen før.

Med start på fiskeriet klokken 7,og med tanken om at få en god plads, var jeg fremme ved søen allerede klokken 5.40 blot for at konstatere at der var opsat kæde foran p-pladsen. 

Det gik noget tid før der kom andre biler, men inden kæden blev pillet ned var der en god kø bag mig. Heldigvis for mig holdt jeg forrest og fik den ønskede plads, lige foran en håndfuld stimer af guld ørreder. 

Vanen tro startede jeg ud med en gennemløber, i dag dog i en ny version i form af en tasty 3.8g.

Den gik super godt i vandet, og jeg kan godt forstå at den kan fange fisk, men i dag kom alt hvad der var lavet af metal til kort. Vi prøvede virkelig mange forskellige bud, men ingen af dem kunne lokke ørrederne til at hugge. 

I stedet skiftede vi til powerbait som også blev testet i alverdens farver før der skete noget. I dag var fiskene ikke bare svære, de var nærmest umulige, og det tør jeg godt skrive selvom jeg alligevel fik hjem med fire fisk.

Med hundredvis af fisk lige foran os, gik der alligevel mere end en time før jeg fik første fisk på land, en fin guldørred på 1,50 kg som gav en fin fight.

Derefter gik der igen 2 timer før der skete, og denne gang var det en fin bronzeørred på 1,60 kilo. Det var første gang jeg landede den art, hvilket betyder ny PR.

På en dag hvor vejret var noget omskifteligt og hvor fiskene bestemt ikke var i bide humør, fik jeg alligevel landet fire ørreder, mistet tre som røg af efter fight, og havde en håndfuld hug. Langt fra hvad jeg havde forventer men fint i forhold til hvordan fiskeriet var omkring søen.  Grumpy fik I øvrigt 5 fisk.