Tag-arkiv: fisketur

Jagten på ørreden

Tidlig lørdag morgen på en dag som skulle byde på både regn og sol, stod Grumpy og jeg klar til at fange et hav af ørreder i Store rosenbusk put and take.
Jeg var kommet lidt tidligere en Grumpy, men 15 minutters forspring, gav mig ikke mange fisk. Faktisk mærkede jeg slet ingen hug i de første timer. Heller Grumpy have heldet med sig længe, og i det hele taget var vores indtryk af dagen at varmen allerede havde varmet søen op, og gjort fiskene dovne.
Nå men tilbage til fiskeriet.
Efter nogle timer fik jeg endelig hug, et stille nap resulterede i et voldsomt udløb, og efter en god men lidt kort fight fik jeg landet en fin ørred på 1,50 kg.
Det fik humøret et godt stykke op, og det blev absolut ikke dårligere da jeg blot 5 minutter senere, efter et godt gammeldags fejlskast, fik endnu en ørred på krogen.
Denne gang var figthen noget bedre, og fisken noget større. Den tog nogle gode udløb, og virkede super frisk. Desværre for mig så ville fisken ikke nettes, så i et sidste despeart forsøg fra fiskens side, lykkedes det den at knække min forfangsline.
Med humøret i top, var troen på at der nok skulle komme endnu en ørred på krogen helt i top.
Det blev dog ikke rigtig til så meget mere trods 8 timers fiskeri, det lykkedes dog Grumpy at få landet en enkelt også på 1,50 kilo.
Tilbage til hvad jeg skrev  i starten, så er søen nok allerede så varm at fiskene er blevet lidt dovne. Så jeg vender nok først tilbage igen en gang til efteråret.
Vanen tro fiskede jeg primært med powerbait, monteret på en 3,5 m lang forfangsline, før et bombardaflåd. Jeg prøvede alverdens farver, og jeg kan ikke give en klar melding om hvad der var bedst.
Jeg forsøgte også med spinner, og forskellige blink som f.eks. en stripper.2015-06-06 08.39.25

Fladfisk i hopetal

Mandag var planlagt til en sundtur efter fladfisk med Grumpy, planen var Helsingør rundt på de kendte spots.
Jeg skriver altid lidt om vejret, og denne dag havde de lovet små regn frem til klokken 12. Det glædede os derfor at vi klokken 8 kunne konstatere tørvejr, det lovede godt, men det skulle vise sig at være helt galt. Efter ca. en times tørvejr bød vejret nemlig på godt med regn helt frem til klokken 13.
Vejret holdt os dog ikke tilbage for at fiske, og allerede ved første stop fik vi med det samme hug, det vrimlede simpelthen med issinger og skrubber. Desværre var de  fleste for små, men det lover godt for sommeren.
Efter første stop lige ud for Kronborg, prøvede vi ud for bådudlejningen, og på Disken. Disse steder gav dog ikke rigtig noget, så vi vendte senere tilbage til Kronborg.
Her kunne vi igen konstatere at fladfisk er der, samlet havde vi på dagen over 150 fisk oppe og vende på 6 timer, og vi hjemtog 35 stk.
Trods vejret en fantastisk dag, med masser gang i den.

Endelig på sundet

Efter hvad der føltes som år blev det endelig tid til en tur på sundet.
Hvis det føltes som lang tid for mig, så måtte det føltes som en menneske alder for Lazy Guy som slet ikke kunne huske hvornår han var på sundet sidst.
Planen for dagen var en jagt på torsken, det betød at en del af sidste års “fest” pladser skulle prøves igen.
Vejret vidste sig fra sin absolut gode side, dog med en til tider kølig vind. Men med næsten ingen vind, og høj sol så kunne det vist ikke blive meget bedre for en dag i maj.
Vi tog den sædvanlige sommertur, hvilket betyder en tur syd langs kysten, så over til Hven, en tur til NV revet, og så ind mod sjælland igen. I dag var dog usædvanlig svær, efter 8 timers fiskeri havde vi haft 15 torsk op og vende. Af de 15 torsk oppe, valgte vi kun at beholde de 2.
Trods det svingende fiskeri, var turen dog en absolut succes. Næste gang ser jeg dog gerne lidt mere aktion, men hvis bare vejret holder så går det nok.