Tag-arkiv: put and take

Put and take grej – Hvad har du brug for?

På denne side vil du kunne læse om det put and take grej du har brug. Der vil være videoer som viser grejet live, og fortæller om brugen af det.

Indeks:

  • Her er hvad du har brug for – Gennemgang af alt mit put grej
  • Tasken – Se hvor lille en taske du kan nøjes med
  • Fiskeri med gennemløber
  • Fiskeri med jig

 

Her er hvad du har brug for:

Denne video viser indholdet af min grejtaske, og alt det grej du har brug for.
Længere nede vil du kunne se mere specifikke videoer om hvordan grejet bruges. 


Tasken – Til alt dit grej

Nedenfor kan du se en gennemgang af Rapala Classic Sling Bag.
(Det er samme video som ovenfor)
Tasken i videoen er en ældre model, men den er helt magen til den nye model, så videoen er bestemt relevant.

Jeg bruger tasken til min put and take fiskeri, og selv om andre slæber rundt på masser af grej, så vil du kunne se i denne video at jeg faktisk har alt min put grej i denne ene lille taske.


Fiskeri med gennemløber

I denne video kan du se og høre om de forskellige slags gennemløbere, hvordan de monteres, og hvordan de fiskes.

 

Fiskeri med jig

I denne video kan du se hvordan du rigger til og fisker med jig efter bombarda. 

 

Fyrre hug og to fisk

Med lidt pres fra Mr.Wow gik turen i dag til Simons put and take.
Egentlig var det  Mr.Wows far der gerne ville ud og fiske, og jeg var ikke sen til at hoppe med på vognen.

Efter 5 timers søvn var vi klar til at køre hjemmefra, kunne med ankomst til søen kl.  6.30 sige pænt godmorgen, og hygge snakke lidt frem mod fiske start kl. 7.00.
Igen i dag startede jeg ud med gennemløbere af forskellige slags, men efter en time uden en eneste kontakt fik jeg nok, og besluttede at prøve med bombarda og powerbait.

I første omgang skete der ikke det store, men så kom der gang i den. Den næste times tid havde jeg hug på hug, hvilket var vildt frustrerende da de ikke gjorde andet end at hugge. Altså ét hug og så ingenting 🙁
Normalt stopper man jo ind spinningen ved første hug, og lader fisken sluge baiten, men det gjorde de bare ikke i dag.


Efter et hav af hug, kom der endelig en fisk på, men efter en kort fight var fisken væk.  Argh… Er vel den nærmeste følelse jeg kan komme på, men det er jo bare at komme op på hesten igen. 
Heldigvis for mig gik der blot et par minutter før fisken endelig sad der, et stille hug som alle de andre, og så endelig løb den. Det blev en fin fight, og resultatet blev en fin fisk på 1.5 kg.
 Med første fisk på land var jeg klar til at nå kvoten, og efter en lille snak med søens ejer havde jeg nu en endnu bedre plan. En bremse der var så løs at bare fisken “kiggede” på baiten så ville den løbe med den.
Det skulle prøves af på en gang powerbait med banan, og nu uden splithagl. Første kast, og så var der fisk. Det blev et hug hvor fisken løb med baiten lige med det samme, og hvor jeg langsomt fik strammet bremsen op så fisken kunne komme på land. Denne gang var fisken kun lige over kiloet, men nu tænkte jeg at have fundet løsningen, og at det kun kunne blive godt herfra.
Det blev det dog ikke, og efter blot en halvtimes godt fiskeri var det slut, og ja selv efter 5 timer var der intet sket.
Efter 6 timer pakkede vi sammen, og mens Mr.Wow og jeg begge havde to fisk, så måtte “daddy” trække en nul bon.
Og alt dette tiltrods for at vi havde kage med 🙂

En anden plads i konkurrencen

Lørdag d. 26. september 2020 blev årets put and take konkurrence afholdt i Sletten Fritidsfiskerlaug.
Dagen bød på et overskyet men tørt vejr med en behagelig temperatur, og ikke mindst gode fangster til de fleste.
Konkurrencen blev i år afholdt i Store Rosenbusk Ørredfiskeri som i dagens anledning havde reserveret en del af søen.

Efter en veloverstået velkomst blev der givet gode tips og hjulpet lidt på vej af de mere erfarende put fiskere, og dermed kunne dagens konkurrence starte.


Der blev lagt godt ud fra morgenstunden, og allerede efter blot 15 minutter havde de første 3-4 stykker fået fisk på land. En super start som gav en god fornemmelse for resten af dagen.
Desværre for mig lagde jeg ud med en time med konstant linekludder, til stor frustration og med et stort nul i antallet af morgen fisk.
Efter at have tæsket godt igennem med gennemløberen uden held, blev det tid til at fiske med powerbait som allerede havde givet Mr.Wow 2 fine ørreder.

Konkurrencen varede frem til klokken 12, og da klokken var 10.45 havde jeg endnu ikke fået en fisk på land. Men så vendte lyukken heldigvis, og i 55 gyldne minutter fik jeg ikke mindre end 5 fisk med en snit vægt på 1,72 kg.
Da første viste sig at være den største og ikke mindst den der fightede mest, da den valgte at søge ind i nogle siv. Efter kyndig guidning fra Grumpy fik jeg dog fisken fri, og fik landet dagens andenplads i konkurrencen med en ørred på 2,50 kg.


Ved konkurrencens afslutning blev der tændt op i grillen, og grill mester Mr.Wow serverede perfekt grillede pølser med hele møget. Under frokosten blev der hygget og fortalt røverhistorier, mens der blev ventet spændt på dagens indvejning. Og nå ja, så blev der da også lige fanget 2 ørreder mere mens vi spiste.

Med 18 konkurrence dygtige ørreder til indvejningen, fanget af 6 ud af de 9 deltagere var der rift om præmierne. Der var en god håndfuld fisk over 2 kilo og der endte med at være blot 130 gram mellem nummer 1 og nummer 2. 
Som skrevet blev jeg nummer 2 mens Grumpy blev nummer 3. Mr.Wow endte uden for præmierækkerne med en ørred på 1,70 kilo,

Efter indvejning fiskede en del videre, og dagen endte med hele hele 20 fisk på land som blev fordelt så alle fik fisk med hjem.