Efter et forrygende hornfiskeri i sidste uge, havde jeg tirsdag planlagt endnu en tur.
Egentligt var det mest en undervisningstur, da jeg havde lovet en kollega at undervise hendes børn, og hende i kasteteknik mm..
Tanken var at undervise ved Kronborg pynten, og fange lidt hornfisk. Det er trods alt lidt sjovere at fange noget, og hornfisk plejer der jo at være rigeligt af.
Fremme ved pynten fik vi fint gang i teorien, og knuderne. Det tog dog noget længere tid før de fik nogenlunde styr på at kaste.
Desværre måtte vi konstatere at der absolut ingen fisk var, ingen på pynten fangede noget i de to timer vi fiskede.
Vi fik dog øvet, snakket, og fik nydt det gode vejr, og den fantastiske udsigt som pynten kan byde på.
Selvom fangsterne udeblev, var humøret højt, og mon vi vende tilbage om 14 dage, og prøver igen.
Månedsarkiv: april 2015
Årets første hornfisk
Så er hornfisken kommet til Helsingør.
Tirsdags fik jeg en SMS fra Lufty om at han havde fanget en håndfuld hornfisk ved Kronborg pynten. Det fik straks Grumpy og mig til at snakke om at planlægge en tur hurtigst muligt. Det vidste sig allerede at ske onsdag, hvor vi tog en lille to timers tur.
Jeg tror aldrig jeg har set så mange mennesker ved pynten som denne dag, fiskerne stod nærmest side om side. Og jo hornfisken var kommet, dog ikke i voldsomme mængder, men tilgæld i flotte størrelser.
Jeg fandt rimeligt hurtigt teknikken, og kunne derfor præsentere nogle flotte fisk til Grumpy, som i starten kæmpede noget for det. Men efter lidt viden deling, fik han også gang i fiskeriet. Et hurtigt blik på de andre fiskere, viste at vi lå noget over gennemsnittet i antallet fisk, hvilket også kunne ses i de andres ansigter når vi “igen” fik fisk op.
Efter to timers fiskeri pakkede vi sammen, og jeg kunne gøre mine fangster op til 21 hornfisk med en samlet vægt på 13 kg. Ganske udenmærket på en aften hvor vejret igen vidste sig fra sin gode side.
10 timers tur på sundet
Søndag 19 april stod den på en planlagt heldags tur med Grumpy, planen var først nogle timers trolling efter havørred, derefter lidt jagt efter torsk, for at slutte af med lidt kystnært fiskeri efter flade.
Vi startede ud på 3-6 meters vand, og fik hurtigt landet en fin torsk som dog fik friheden igen. Ellers gik de næste timer med noget nær totalt stilhed i fangsterne. Pludselig var der dog hug, og selv om selve fighten ikke var noget at skrive om, så fik jeg dog landet en fin blank ørred, som desværre var noget under mål.
Ellers kom til det at knibe noget med fangsterne, selv ikke torskene ville bide da vi prøvede på en lidt større dybde.
Så med kun en enkelt torsk i spanden, gik vi over til dagens sidste fiskeri, nemlig jagten på nogle fine flade. Vi fiskede ikke på specifikke fladfiske spots, men forsøgte os på noget ukendt vand. Det afspejlede da også vores fangster, da vi umiddelbart kun havde godt 15 flade oppe, hvor af vi kun beholdte de 5. Vi fik dog også flere torsk op, hvor af den ene røg i spanden.
Så trods 10 timers fiskeri så var det småt med fangsterne, men vi blev da lidt klogere på hvor fiskene ikke var.
Det bedste ved dagens tur var helt klart vejret. At kunne sidde i korte ærmer ude på sundet, og have det rigtig varmt midt i april måned, er vel egentlig helt ok.