Åbning i Store Rosenbusk

Så blev det tid til årets bedste put dag, åbningen i Store Rosenbusk er normalt en vild oplevelse med masser af flex på klingen.
Søen er helt lukket for fiskeri i 3 måneder hvilket betyder bidelysne fisk i hobetal.
Sådan plejer det at være, MEN….

I år har vejret bestemt ikke været foråraktsigt, kulde, frost, sne, is, og de koldeste marts dage i mere ned 40 år.
Det gav en negativ effekt på en ellers normal vild fiskedag.
Vi startede ud med en lodtrækning om pladserne klokken 6.15 og kunne derefter starte fiskeriet klokken 7.00. 
Mr.Wow fik den ønskede plads, og jeg sneg mig med i forventningen om at dette var spottet.
De tidligere år har alle stort set fået fisk i første kast, men det skulle være meget anderledes i år.
Der skulle gå omkring en halv time før første fisk kom på land i den ende  af søen hvor vi stod, og det var en lille pjevs på under et kilo.
Efter to timers fiskeri havde ingen af os tre haft på meget som et hug. Det fik os til at søge til den modsatte ende, og her var tingene anderledes.
Der blev fanget ok med fisk, og inden længe fik jeg også landet en lille en, fanget på gennemløber.


Grumpy var dog i hopla, og landede en flot ørred på 5,13 kg i første kast.
Senere kom også Mr.Wow på tavlen med en 2 kilos, mens Grumpy landede yderligere 4 fisk.
Og mig… tja… dagens mindste fisk, og absolut intet at mærke efter det. Det var lidt spøjst for vi fiske alle tre i samme område, i de tre timer vi fiskede på spottet.
Med godt 5 timers fiskeri bag os, kunne Grumpy løfte armene som vinder af en flot andenplads, og en præmie på 2000 kr., mens Mr.Wow vandt et gratis dagskort i lodtrækning.
Nu må foråret gerne snart komme…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.