Kategoriarkiv: Diverse indlæg

Alt for travlt til fiskeri

Tænk at jeg skulle skrive sådan en overskrift.
Men jeg har lige 5 minutter, og selvom jeg ikke tidligere har lavet et “ikke” fiske relateret opslag, så får I lige et nu.
Der er sket store ting i mit liv:
1.
Efter 16 år og 7 måneder på samme arbejdsplads har jeg skiftet job. Det var en voldsom beslutning, men tiden var vist inde til at komme videre. At starte nyt job kræver sin mand specielt når der følger en masse ansvar med. Så det har krævet pænt meget af min de sidste par måneder.
2.
Jeg har købt mig en båd. Det har stået på ønske listen  i et stykke tid, og nu er det sket.
Det er en fin Dory Pilot 50 med en 30HK motor. Den går ca. 18-19 kn. Den er super fin til lidt små trolling, og pirkefiskeri, så mon ikke den skal blive flittigt brugt i 2017.
Den kommer nok ikke i vandet i år med flere fødselsdage, og julen lige om hjørnet.

I får lige et billede af båden, og så skriver jeg nok et større indlæg om den på et tidspunkt.

1

Sletten Fritidsfiskerlaug

Jeg har tidligere omtalt “den lokale forening” i flere af mine indlæg.
Der for vil jeg gerne  nu reklamere lidt for den, i det der altid er plads til nye fiskeglade medlemmer.

Der arrangeres årligt mere end 10 fiskture, og flere sociale arrangementer. Hvis man deltager i blot 4 ture på havet, så er kontingentet betalt. Udover det er konkurrencer med 3 præmier hver gang.

Klik nedenfor os læs mere om foreningen.

Ny folder til nye medlemmer

Godt Nytår

Så blev det 2016 og et nyt fiske år venter. Det betyder også at jeg kan se tilbage på året der gik, og dvale lidt i statistikkerne.
Først en kæmpe tak til Jer der besøger min side, hvis I ikke var der så gad jeg nok ikke. Da jeg startede med at skrive mine historier tilbage i efteråret 2013, havde jeg ikke regnet med at der skulle være så mange der læste med.
I 2014 havde Fishi.dk ca. 10.000 besøgende, hvilket jeg syntes var helt vildt. Det er dog blevet slåett stort i 2015, hvor hele 17.000 besøgende har været forbi. Tusind tak alle sammen, og lad mig endelig høre fra Jer hvis I har spørgsmål til mine ture, eller andet I vil dele ud af.
2015 blev et lidt mærkeligt fiske år for mig, specielt efteråret blev lidt skidt, da de både jeg normalt bruger på Øresund alle sammen har haft problemer. Vejret har også vist sig fra en noget mere blæsende side, hvilket igen har stillet krav til bådtypen på havet.
Af disse årsager har mit put and take fiskeri også været noget mere aktivt, der har jeg desværre ikke haft et voldsomt held med tingene, og har måtte inkassere en del nul ture.
Det positive er dog at snit vægten på de fisk jeg har fanget er steget betydeligt. Allerede i foråret have jeg nogle rigtig gode trolling ture efter torsk, og allerede der aftale jeg med mine buddies at fastsætte vores eget mindste mål på ca. 2 kg på torsk. Det har betyder at min snit vægt på torsk i år er steget fra 1,50 kg i 2014, til 1,90 kg i 2015.
I putten har jeg dog også været lidt heldig, i det min snit vægt er steget fra 1,44 kg til 2,00 kg. Specielt min rekord fisk fra Store Rosenbusk på 8,30 kg trækker godt op i den statistik.
I alt blev det til 59 ture i 2015, og samlet 260,90 kg urenset fisk, det er 2 ture mere end i 2014, og ca. 18 kg mere.
Det mest ærgelige ved fiskeriet i 2015 er klart at mit makrel fiskeri blev spoleret af båd problemer, sølle 40 stk. blev det til i 2015, i mod 114 stk. i 2014.
Trods alverdens udfordringer i 2015 med både og vejret, så blev det dog alligevel et godt år. Men jeg ser glæde frem til et fantastisk 2016, som i efteråret blandt andet byder på min første tur på det gule rev.
Knæk og Bræk alle sammen og GODT NYTÅR