Kategoriarkiv: Diverse indlæg

Året 2014

Med 2014 veloverstået, har jeg gjort årets fangster op. Hvis du har besøgt min side før, så vil du måske have set siden “fangster” hvor jeg efter hver fisketur skriver mine hjemtagne fangster.
2014 bød på 57 fisketure mod 29 i 2013, og at jeg er blevet bedre til at få noget med hjem, kan bestemt ses på årets statistik, som viser at jeg i alt fik over 240 kg fisk med hjem. Det er værd at bemærke at vægten opgøres i urensede fisk.
Det er dog stadig meget fisk, og som vennerne siger, så ender det nok snart med at vi får skæl 🙂
Jeg fik også sat et par gode PR i 2014, den bedste er klart min makrel på 880 g., men min put ørred på 5,1 kg., var også en lækkerbisken.

Jeg håber at 2015 kommer til at byde på lige så godt fiskeri som 2014, specielt håber jeg snart at få hul på bylden hvad angår torsk fra kutter. Der har jeg ikke rigtig haft heldet med mig, men så er der jo plads til forbedring, på de kommende havture i januar, februar og marts måned.

Fishi.dk havde i årets 2014 over 10.000 besøgende, tusind tak for det alle sammen. I 2015 vil jeg forsøge at lave lidt flere grej anmeldelser, lige som jeg vil lave flere guides til de forskellige former for fiskeri.

Knæk og bræk til alle

Masser af hornfisk ved Kronborg

Her er så mit første indlæg fra mobilen. I dag er det onsdag, og mandag var Grumpy og jeg lige forbi Kronborg igen efter hornfisk. Denne gang var der nogle flere, det var super fedt at mærke hug hele tiden, og ikke mindst at vi samlet fik 32 stk på tre timer.

Igen fiskede vi med smalle blink på 16-20 gram,  og det virkede som skrevet fint.

De mange hornfisk gav mig chancen for at bruge min ny indkøbte hornfiskeudbener. Denne gang var der nogle fisk der var noget under størrelse end sidst,  det viste sig at det var umuligt at bruge hornfiskeudbener på de lidt mindre fisk. Lidt skuffende men det virkede igen fint til resten,  og det er sgu lækkert.