Tja lad mig først lige sige at der kommer ingen billeder på dette indlæg, for der var ikke noget at tage billeder af.
I dag var det konkurrence tid i den lokale forening, afslutningen på sommer turene skulle fejres med en konkurrence med ekstra gode og mange præmier.
I dag var det Grumpy , Anker og mig på båden, og allerede ved andet stop fik Grumpy en fin torsk på 2,5 kg, det lovede jo godt.
En meget lang, og trist historie, kan afkortes til at at vi efter 6 timer på havet, kun havde fanget :
Grumpy 1 torsk på 2,5 kg
Anker 2 torsk på omkring 2,5 kg samlet, samt 15 sild
Mig: 2 sild
Det værste var dog at vi knap havde nogle fisk oppe og vende, alt i alt bare en skidt dag.
Dagens gode nyhed var dig at Gruppes torsk var nok til en første plads, og Ankers ene torsk var nok til en tredje plads. 2 ud af 3 præmier til båden var da ok.
Der er vist ikke andet at sige, end op på hesten igen.
Kategoriarkiv: Fisketure
3 ture på sundet
Den sidste uges tid er det blevet til 3 ture på sundet. Den første var mest omkring Helsingør, mens de 2 andre var lidt anderledes.
Mandag i sidste tog Grumpy og jeg et smut ud efter makreller, og det blev da også til en håndfuld. Denne gang med en noget højere gennemsnitsvægt på 550 g. Grumpy brillerede lige med en på 810 g.
Søndag havde Grumpy, og jeg så planlagt en heldagstur, desværre var vejret ikke helt med os, så først aflyste vi turen, og senere kl. 12 tog vi så afsted alligevel. Vejret havde budt på mere en 100 mm regn i København i løbet af natten, og nordsjælland var ikke gået helt fri. Frem til om formiddagen regnede det stadig, men de stoppede da omkring middagstid. Vi fik dog noget regn de 7 timer vi var ude.
Planen var oprindeligt at sejle Ven rundt, men pga, tiden blev det mest på nordsiden af Ven.
Vi havde da også heldet fint med os, og fik nogle rigtig pæne torsk, lidt sej, og en god håndfuld makreller. Vi besluttede os også for at tage lidt sild, og det tog ikke mere en 30 min at hente 4 kilo store sild.
På vej hjem forsøgte vi os ved Kronborg, men strømmen var helt vild, og 300 g på pirken var ikke nok til at nå bunden.
Mandag var jeg så ude med Lazy Guy for første gang i 5 måneder. Han mente at nu måtte det være tid for lidt fisk igen. Desværre var der også denne dag, en voldsom strøm i sundet omkring Helsingør.
Vi valgte derfor at sejle lidt sydpå, og over på svensker siden. Det var en ok beslutning, som trods det svære fiskeri gav os nogle flotte torsk på 2 og 3 kilo, og 3 fine makreller.
Ikke overvældende, men ganske fint.
Tæt på en Fjæsing og store makreller
Så stod den igen på en tur på Øresund fra Helsingør, planen var at prøve ved kobberværket ved den svenske kyst. 200m ude for Nordhavnen gjorde jeg dog stop, for at prøve lykken. Klokken var ca. 17.00, og der gik ikke længe før der var hug. Der blev fightet ok, og min umiddelbare konklusion var at det måtte være en lille torsk. Op ad vandet kom dog en fisk jeg aldrig har set før, og mit bud på hvad det var var også helt forkert. Havde jeg vidst hvad det var, havde jeg nok ikke fumlet så meget rundt med den.
Ved første øjekast, lagde jeg godt mærke til de spidse pigge på ryggen, og valgte derfor klogeligt at holde mig fra dem. Det kunne dog ikke forhindre fiske i at stikke mig med de pigge, som den havde på gællerne. Det kunne godt mærkes, og jeg “tabte” derfor fiske flere gange. Da den endelig slappede lidt af, var jeg dog i min uvished modig nok til at ligge den op i hånden, og tage et billede. Det var en rigtig flot fisk.
Dagen efter fandt jeg så ud af at det er en fjæsing, som er blandt de giftigste dyr vi har i Danmark. Et stik med en pig på rygsøjlen, giver stor hævelser, smerter, og en tur på hospitalet. Den info ville jeg gerne have haft noget før 🙂
Nå men ud over min nær døds oplevelse, gik der ikke længe før jeg fik et par makreller på krogen. Vi lå lige ude for Kronborg, da stangen pludselig rykkede. 2 store makreller, og en lille. Lækker start på turen.
Vi (Grumpy og jeg), fiskede lidt videre, og Grumpy fik da også lige én. Efter noget tid valgte vi at sejle videre. Først til opmarchbåsene, og senere til kobberværket. Alt sammen blot for at fange én enkelt makrel.
Derefter vendte vi tilbage til Kronborg, og inden længe var der makreller igen. Det var ikke de store mængder, men flotte fisk. Vi måtte sejle en del rundt, og prøve os frem.
Omkring 21.30 sagde vi stop, og kunne gøre fangsterne op til i alt 21 makreller på samlet 9 kg. Bestemt i orden med en snit vægt på 430 g. Personligt fik jeg 10 stk., 6 stk på 600 g. stykket, og 4 stk. på 250 g. stykket.
Vi havde ikke meget held med kastefiskeriet (med makrelforfang, og 60g pirk), men fik de fleste på pirkestang med 200 g pirk, og makrelforfang. De huggede i øvrigt i alle dybder, fra 3 til 10 meter.