Hove Put and Take er også med i SJ Open, og lørdag var Grumpy og jeg derfor en smut forbi for at prøve søen.
Selv har jeg været der en gang sammen med Lazy Guy for længe siden, mens Grumpy aldrig havde været der før.
Vi startede ud kl. 7 med et 5 timers kort, og lagde ud midt på langsiden ved søen. Søen har to broer, men noget tyrder på at man skal stå tidligt op for at få plads der.
Jeg startede ud med min sort/gule gennemløber, som inden for 10 minutter gav mig en god kontakt. Fisken nåede lige at springe en gang, og vise at den var i 3-4 kgs klassen, før den røg af igen. Ærgerligt for det havde været en perfekt start på dagen.
Mens Grumpy kæmpede med sit grej nåede jeg at få endnu et hug, som dog ikke blev til andet end et par ryg i stangen.
Grumpy lagde ud med bombarda og powerbait, hvilket jeg også selv skiftede til senere. Det gav ikke ingenting de første timer, men efter at Grumpy havde ladet sin bait ligge i 5 sekunder, var det fisk på krogen. Den gang kom den på land, og en blank ørred på 2 kg fik et par gok i nøden.
Efter nogle timer på første spot søgte vi videre mod bagenden. Der kunne vi se flere fisk, men der var ingenting der bed på.
Grumpy gik en tur, og vendte tilbage med beskeden om at der et seted stod en pæn stime. Han mente at jeg skulle prøve min gennemløber på spottet, og det gav rimelig god mening.
Ved spottet stod der i forvejen to fiskere, de havde dog ikke fået noget på krogen endnu, hvilket udtalt irriterede dem.
Selv skulle jeg dog ikke fiske mere end et par minutter før jeg havde hug, og efter fem minutter fik jeg en fin fight som jeg desværre tabte.
Min tanke på det tidspunkt var jeg at måske var for langsom med tilslaget, så det ville jeg ændre til næste gang.
Efter noget tid kom Grumpy også over, og det passe lige med at jeg igen fik fisk på krogen. Denne gang gav jeg et hurtigt kontant tilslag, og BANG så var der fisk.
Jeg fik en god fight på min ultra lette 7″ spinnestang, og fik til sidst landet en ørred på 1,80 kg. Dejligt endelig at få lidt aktion.
Derefter døde fiskeriet helt, hvis man ser bort fra de 2 aborrer jeg fangede.
Efter 5 timers fiskeri pakkede vi sammen, en lille smule klogere på søen, i det vi så flere pæne fisk blive hevet op.
Jeg tænkte i øvrigt at jeg ville have et “live” billede på siden af mig og fisken, men som I kan se så er Grumpys fotografiske evner ikke på standard niveua 🙂