Velkommen hjem fra ferie 🙂
Jo tak, 8 dage i Bulgarien i +30 grader, med intet andet at lave end at slappe af. Det var dejligt.
Men det var nu også dejligt at komme hjem, og ikke mindst at komme på sundet i går.
Med en rolig vind, og knap så rolige bølger, tog Grumpy og jeg en tur til Hven for at fange makreller.
Der har de sidste par uger været ret gode meldinger, og da vi nu begge har overstået vores ferie, så var det bare at komme afsted.
Vi satte ud fra Rungsted, og tog kursen direkte mod Hven. Ved Hven var der godt med både, men for at gøre historien kort, så kneb det noget med at finde makrellerne.
Som de andre både prøvede vi alt nord for Hven, og for vores vedkommende uden held. Det skal dog siges at der var masser af sild i rigtig pæne størrelser.
Vi besluttede derfor at prøve på lavere vand, og søgte ind mod danmark igen.
Vi gjorde lige et sidste stop, hvilket straks gav mit et godt hug.
I starten virkede det ikke så voldsomt, men pludselig skulle der kæmpes. Vi var enige om at det måtte være flere torsk, men efter en god fight landede jeg én fin torsk på 3,90 kg.
Herefter søgte vi ind på 15-20 meter og prøve forskellige steder uden held.
Først ved sidste stop var der bingo. Jeg nåede kun lige ned på 40 fod før stangen gik helt amok. Jeg kæmpede løs med en line der var slap og stram, og fra side til side. Grumpy fik også noget på, og da vi begge var ved at have fiskene i overfladen svømmede de selvfølgelig rundt og lavede en god gang kludder i vores forfang.
I fællesskab fik vi landet to makreller, hvor vi straks kunne se at min var i en klasse for sig selv.
Efter at have kludret vores liner ud, og fisket lidt mere uden held, blev det til at veje makrellen. 950 gram og dermed en ny PR til mig, min gamle var 880 gram og blev sat for 3 år siden.
Med kun 3 fisk i boksen sejled vi mod solnedgangen og i havn. Egentlig var det en skidt tur, men med en ny PR så gik det nok.