Mandag i påsken bestemte Mini, Mr.Wow og jeg os for at besøge Poppelsøen i Ballerup.
Vejret var noget køligt men i solen var det bestemt til at holde ud.
Efter at have rigget en masse grej til gik fiskeriet i gang, og jeg startede vanen tro med en gennemløber. Det gav dog ingenting hverken til Mr. Wow eller mig.
Mini var dog blevet rigget op med Powerbait og der skulle knap gå en time før hun fik hug.
Det var sjovt at se hende fighte fisken og med en noget løs line tog det mere tid end forventet. Efter megen hiv og sving lykkedes det hende at lande en flot ørred på 1.50 kg.
Med humøret og i hytten i top blev der fisket videre og prøvet med alverdens farver Powerbait. Men på dagen var ørred fiskeri umuligt, på dagene op til og dagene efter blev der fanget fint med fisk, men denne dag var det dødt.
Vi fik desværre kun den ene fisk på de syv timer vi fiskede, og vi så blot en enkelt mere komme på land. Sløj dag, men om ikke andet så var hyggen i top, med kaffe, the og kage.