Tag-arkiv: fisketur

Første makreltur med foreningen

Søndag d. 16. august var der lagt op til den helt store makreltur med Sletten Fritidsfiskerlaug.
Med sejltid klokken 6.00 skulle man stå tidligt op for at få de gode pladser, helt præcis skulle man have været der før klokken 4.00, for der kom de første allerede.
Selv ankom jeg klokken 5.00, og fik da en okey plads, men kun fordi Grumpy var mødt tidligere og havde reserveret.
Da jeg ankom var mere en halvdelen af dagens fiskere mødt op.

Med 40kg sild til chum, og med grejet i to form, så kunne det kun blive godt. Selv vejret var med os, en smule strøm, men ellers næsten ingen vind og solskin og 25 grader.
Fremme ved Nordvest Revet ved Hven som ofte er spottet for makrel fiskeri på denne tid af året, fik vi hurtigt chum maskinerne i gang, og grejet i vandet.
Der skulle dog gå næsten 40 minutter før der skete noget, men så kom der også gang i den. Det var helt tydelig at se makrellerne helt oppe i overfladen, jeg selv om jeg fiskede uden belastning på min line, så fik jeg nogle flotte fisk op.


I den periode var det rigtig sjovt, men desværre måtte vi endnu en gang se fiskeriet blive spoleret.  Lige så hurtigt som fiskeriet var blevet godt, blev det dårligt igen. Vi kunne ikke rigtigt forstå hvorfor, men inden længe skulle synderen vise sig i form af en sæl, som med sikkerhed jagede rundt i stimerne og jagtede makrellerne væk.

Desværre for os blev det enden på en tur som efter en lidt lang start, dog pludselig lovede godt.
Skipper flyttede skibet et par gange, og der kom også enkelte fisk op, men godt blev det aldrig.
Efter 6 timer på sundet, havde den mest heldige fanget 15 makreller, mens jeg selv måtte nøjes med 7 stk..
Det hjalp dog noget på mit humør da jeg på kajen kunne vinde dagens konkurrence med en makrel på 860 gram. mod en anden plads på 720 gram.

Aftentur med Jaws

Efter et forår med CORVID-19 nedlukning for Sletten Fritidsfiskerlaug, blev 25. juni endelig dagen hvor vi kunne komme på tur.

På en super fin sommeraften i juni stævnede 18 håbefulde fiskere ud fra Vedbæk havn klokken 17.00 og satte kursen mod det sydlige Hven.


Fremme ved Hven fik vi smidt pirkene i vandet, men selvom skipper så masser af lodninger, så kneb det noget med at få fisk op. 
Der kom da enkelte her og der, men man må nok betragte det som en svær dag.
Skipper knoklede for at finde fisk, men det store ryk ind udeblev. Det blev dog til fisk, Grumpy fik 4 torsk, jeg fik 3 torsk, og ja selv Freezy fik en enkelt.
Desværre måtte vi alle se os slået i konkurrencen, som i øvrigt blev vundet af Rovfisker med en fisk på 3,22 kg renset.

 

Årets laksetur til Sneum

Så blev det endelig tid til årets laksetur til Sneum, og et besøg ti vores guide Esben.
Igen i år var både Grumpy, Mr.Wow og jeg klar til at fange de super fightende laks som gemmer sig i åerne omkring Bramming.

Efter en god 4-5 timer køretur med det sædvanligt pit stop på McD i Middelfart, ankom vi ved 21 tiden til Godset.
Ved ankomsten var Esben allerede tjekket ind, og havde fuldt styr på planen, huset og ikke mindst grejet.
Fredag aften blev brugt på en god snak og en opsamling på “siden sidst”, og så ikke mindst en masse røverhistorier som de vist hører sig til i verdenen af fiskeri.


Lørdag var det tidligt op og afsted, selv havde jeg vanen tro sovet ad h-til da, den ene snorkede højere end den anden, men ud over lidt træthed i kroppen så var jeg klar.
Efter at spist morgenmad, og iført os waders og grej, var vi igen klar i Esbens fiskedyt, og på vej mod første stop.
Der er altså nogetover naturen, når der ikke stikker huse op alle steder i horisonten. Jo jeg er by menneske, men dette kan altså også noget.

Lørdag gik med en masse fiskeri, men ingen af os kunne præstere så meget som ét hug, så med god ømme fødder svingede vi på vej hjem indforbi en tankstation og provianterede øl og cola til en hyggelig aften på terrassen. 
Tilbage på Godset fiskede vi lidt fra terrassen, mens vi nød det fine vejr og de kolde øl. Vanen tror sørgede Esben for aftensmad, som i år bød på kronvildt, men bagte løg og bagekartofler, alt sammen fra grill. Noget af et festmåltid i et hus som hverken har strøm eller vand.
Søndag var vi på den igen, så tidligt op og ud i bilen for at finde første stop. Dagen blev dog ikke meget anderledes end dagen før, og før vi vidste af det havde vi brugt endnu mange timer på at fange ingenting.

Lidt slukørede måtte vi konstatere at det ikke skulle være i år vi igen skulle lande en laks, selv om vi havde prøvet her og der.
Nu håber vi blot at næste år bliver året…