Tag-arkiv: helsingør

Aftentur med Havstrygeren

Torsdag stod den på en makreltur med Havstrygeren fra Helsingør. Turen var arrangeret gennem mit arbejde, men jeg havde dog alligevel både Freezy og Grumpy med på turen.
Efter en hæftig kamp for Grumpy for at nå frem, sejlede vi fra havn som planlagt kl. 17.00. En kort snak med skipper afslørede at planen var at sejle til kobberværket, hvilket undrede mig en smule da der gennem længere tid har været gode meldinger om makrel omkring Nordvest Revet ved Hven.
Næsten fremme ved Kobberværket gjorde skipper et stop, ekkoloddet vist masser sild, og dermed også en chance for makrel.
Efter kort tids fiskeri fik jeg først et hug, og så et til i samme omgang. Stangen var ufattelig tung, og efter 10 minutters hård kamp var syren i armene bestemt til at mærke. Hvor lang tid der egentlig gik ved jeg ikke, men længe nok til at andre på båden undrede sig over min hårde kamp.
Mens jeg kæmpede håbede jeg inderligt på at de var én stor fisk på +10 kg, men efter en lang og sej kamp kunne vi endelig ane at hele 5 torsk havde bidt på mit makrel forfang. I noget der lignende en juletræ, kunne vi ved brug at 3 gaf, lande én torsk på 3,60kg, én på 2,10kg, og 3 torsk lige over kiloet.
Det var absolut den hårdeste fight jeg endnu har haft.
Efter at have fisket ok med torsk på dette spot, sejlede skipper videre. Igen var der sild i hopetal, men ligemeget hvor vi sejlede hen resten af aftenen, blev det kun en enkelte torsk, og godt med sild.
Med 36 personer ombord, vidner det at der på hele turen kun blev fanget 1 makrel, om at det var en rigtig skidt makreltur.
At også torske fiskeriet var svært, bekræftes af at jeg selv kun havde en torsk oppe og vende ud over de førnævnte, mens Grumpy hjemtog 3 stk, og Freezy kun havde en enkelt undermåler oppe.
Om ikke fiskeriet var godt så var vejret fantastisk, og en solnedgang over Kronborg er altid et smukt syn.
Torsk 3,60 kg

Hvor er makrellen?

Onsdag stod den igen på en sund tur ud for Kronborg. Efter sidste uges nul efter makrel, måtte det efterhånden være tid til en stor fangst.
Vi sejlede ud fra Helsingør omkring kl. 18.00, og startede med at søge mod M4 bøjen på svenske siden. Det plejer at være et ok sted for sommer torsk, og kan også holde på lidt makreller.
Også andre havde fået idéen om M4 bøjen, men vi kunne straks se at de søgte rigtig meget efter fiskene. Vi var denne dag på en båd uden ekkolod, så udfordringen var lidt større end den plejer.
Vi forsøgte at ligge os nær de andre, men vi måtte konstatere at hverken dem eller os fik nogle fisk op.
Efter noget tid søgte vi længere syd på, for at igen at konstatere at fisk var der ikke.
Da klokken efterhånden var blevet mange søgte vi mod Kronborg. Erfaringen fra sidste år sagde os at aftenfiskeriet ved Kronborg, kan være ret givende. Sidste år havde vi næsten konstant fyldt ekkolod af sej, og torsk efter kl. 20. Det var også på det tidspunkt, og sted vi fangede flest makreller.
Udfordringen ved Kronborg er at strømmen kan være ret vildt, og i dag var en af de dage. Trods mangel på vind så nærmest fløj vi forbi Kronborg, og fisk så vi ingen af.
Efter godt 4 timer på sundet sejlede vi hjemad, efter at have haft en absolut nul tur, hvilket ikke sker alt for ofte.

Aftentur ved Helsingør

Onsdag i sidste uge tog Grumpy og jeg et smut på sundet ud for Helsingør.
Planen var at se om makrellen for alvor var kommet til Helsingør, hvilket vi desværre måtte konstatere at den ikke var.
Vi tog ud omkring kl. 18 i et lidt blæsende vejr, dog ikke værre end at der var til at holde ud.
Vi sejlede denne dag i en anden båd end vi plejer, hvor manglen på en fishfinder absolut var til at mærke.
På grund af blæsten valgte vi at fiske nær kysten, og ikke mindst ud for Kronborg som plejer at byde på et udenmærket aften fiskeri.
Denne aften kunne vi dog konstatere at selv det bedste pladser kan fejle, så efter godt 3 timers fiskeri kunne fangsterne gøre op til: 1 sild, 1 tobis, 1 torsk.  Alt blev i øvrigt genudsat.

2015-06-24 19.46.44.jpg

Billede 1 af 1