Tag-arkiv: Ørsted fisk og golf

3 i streg

3 i streg er overskriften på en umådelig dårlig stime af fisketure, som jeg hurtigt samler sammen i ét opslag.

Det er altså ikke vanen at jeg har nulture i putten på denne tid af året, noget helt andet er sommer og vinter, men forår!?!?!

Skærtorsdag tog jeg et smut i Store Rosenbusk på en regnfuld morgen. Det blev til 5 timers fiskeri og en knækket stang, på en dag hvor kun ét sted i søen gav fisk. Det positive fra denne tur var dog at jeg fik lært lidt fra til en af søens andre gæster, som var ny i faget.

Lørdag og søndag var jeg så på den igen. Lørdag stod den på Powerbait Cup i Ørsted Fisk og Golf. En konkurrence som Grumpy og jeg havde set frem til. Desværre blev dagen godt spoleret at mange dages kraftig vind, som også på dagen bød på op mod 13m/s. Og da Ørsten ligger frit på marken, ja så var det altså lidt svært. Der blev dog fanget fisk, og både Grumpy og Mr.Wow som havde presset sig med i bilen, fik da lidt fisk med hjem. Men med den vind var det vist mere held end forstand. Begge var dog langt uden for vinder chancer, med små fisk under kiloet.
Søndag havde Grumpy og jeg så arrangeret put and take konkurrence i den lokale forening.
På dagen var vi 6 deltagere som fik en rigtig hyggelig dag i Store Rosenbusk.
Fiskeriet var dog mere end ualmindeligt svært, og der blev generelt ikke fanget meget. Dette tiltrods for at der vanen tro var blevet udsat fisk fredag aften.
Selv om blæsten stadig ruskede i træerne, så ligger søen så lavt at det ikke generede.
Der blev fisket godt igennem med alt grejet fra boksen, men lige lidt hjalp det. Grumpy fik et enkelt hug men mistede desværre fisken, hvilket var det eneste vi samlet kunne præstere af flex på kligen.. Næsten..
For med godt 30 minutter tilbage af konkurrence var Mr.Wow gået på jagt, hvilket betød at han prøvede et nyt sted i søen. Det var hans held, for på blot 10 minutter landede han 2 fine ørreder med den største på 2,57 kg. 
Vi andre søgte straks mod spottet, men lige lidt hjalp det. 
Det betød dog at vi kunne kåre Mr.Wow som dagens vinder, og med nyt grej til boksen i præmie.

Tilbage er nu at jeg skal finde mig en ny Bombarda Stang, hvilket har vist sig ikke at være så nemt… Mere følger… 🙂

Powerbait Cup

Ørsted Fisk og Golf afholder hver år Powerbait Cup med masser af fine præmier både til dem der fanger, og dem som ikke fanger.
Denne dag var der godt 100 deltagere, og til dem 20 præmier at vinde.
Med de odds var Grumpy og jeg klar til en udfordring. Den største udfordring stod i at vi aldrig før at besøgt søen, og derfor ikke kendte noget som helst til favorit stederne.
Efter en køre tur på lige over en time var fremme lidt i syv om morgenen, blot for at opdage at vi bestemt ikke var de første.
Det kom noget bag på os at deltager antallet var så stort, men det hjalp dog noget da vi fik syn for søens størrelse.
Da der ikke var noget regler for tilgang til søen op til konkurrencen, fandt vi blot et spot vi synes gav os muligheder.
Ørsten Fisk og Golf er kendt for at være en meget familie venlig sø. Som navnet skriver kan man som besøgende både fiske og, spille golf (uden at være pro). Søen er kendt for mange men mindre fisk, og det skulle vise sig at holde stik. Søen er rimelig stor hvilket giver god plads til alle.
Ved klokkens ringen startede konkurrencen, og der skulle ikke gå længe før både Grumpy og jeg fik fisk på land. Det gav blod på tanden, og efter blot yderligere 10 minutter fik jeg endnu en bette fisk.
Med samlet 4 fisk på land på 30 minutter, så var forventningerne store. Men som vanlig ved put and take fiskeri, så går intet som man håber. Først efter et par timers stilhed fik vi igen fisk på land. Først en til Grumpy, og lige efter 2 styk til mig på 3 kast.
Efter 10 gyldne minutter klokken 10, blev der igen stille. Selv fik jeg ikke flere frem til klokken 14, mens Grumpy fik endnu en bette fisk lige inden lukketid.
Med 4 fisk på land med en samlet vægt på 4,30 kg, så levede søen op til sit ry om mange, men små fisk. Grumpy havde i øvrigt nøjagtigt det samme i antal, og vægt.
Top 10 blandt dagens største spændte fra 2,50 kg, og op til 7,50kg. Noget fra den standard som vores vandte søer ligger på.