Tag-arkiv: p&t

Sjælland Open

Sjælland Open er en put and take konkurrence på sjælland som udspiller sig således at man via kvalifikation kan kvalificere sig til den store finale.
Originalt var min plan at deltage i to kvalifikationer, men med lidt pres fra Grumpy er det nu blevet til tre, det er dog kun de to af dem der pt. er afholdt.
Søndag d. 18 september deltog jeg i Ørsted put and take, og lørdag d. 24. september var det så i Vesterled put and take. Fiskeriet begge dage kan beskrives som voldsomt svært. Den lune sensommer holder søerne varme, og dermed er fiskene ikke specielt aktive. En hurtigt kig rundt om en put sø, vil vise at fiskene primært står samlet på få steder, hvilket kun giver nogle få chancen for at fange dem.
Selvom fiskene står tæt og der er mange af dem, så er de meget svære at få til at bide på. Ved konkurrencen i Ørsted var der 71 deltagere, og det var kun 9 der fangende noget.
Alt i alt har det været nogle flotte dage, men jeg har altså måtte indkassere to nulture, og er dermed ikke kvalificeret til finalen endnu.
Den varme sensommer har med garanti spoleret put fiskeriet i september, hvilket er lidt ærgerligt når nu arrangørerne har lagt så meget arbejde i det.
Jeg har dog vundet lidt præmier, idet der ved konkurrencerne er lodtrækning om nogle præmier blandt dem der ikke har fanget noget. Den ene præmie er en fastspolehjul fra DAM, og den anden er en Berkley Powerbait kasket 🙂

Millioner af fisk

Sommerfiskeriet i landets put and take søer er som regel meget hyggeligt, men absolut ikke særlig nemt. I takt med at vandtemperaturen stiger, falder fiskenes bidelyst, og dermed chancen for at få noget på krogen.
I Simons put and take forsøger man at løse opgaven ved at sætte ufattelige mængder fisk ud, i tanken om at nogle af dem må da bide.
Med en lidt kølig og blæsende søndag i vente søgte Grumpy og jeg mod søen, og var klar til fiskeri lige omkring kl. 6.
Fra morgenstunden var der ikke de store fisk at se i overfladen, men der var fin aktivitet blandt de hoppende fisk.
Efter nogle timer med test af forskelligt grej på spottet søgte Grumpy videre, og efter en halv times tid ringede han til fra en andet sted i søen og bad mig komme over.
På det nye spot vrimlede det med fisk, jeg har aldrig set noget lignede, over hundrede guldørredet svømmede rundt i overfladen, og under dem kunne vi se flere regnbueørreder.
Vi fiskede løs på dem med gennemløber og powerbait, men intet hjalp, der var absolut ingen hug overhovedet. Efter en times tid gav vi op og søgte videre.
Vi fandt endnu et spot hvor fiskene var samlet, de svømmede rundt i en cirkel og væltede rundt i hinanden. På det spot var vi vel en 4-5 mand der fiskede løs, og det lykkedes da også fra tid til anden at få en fisk op. Men antallet af fisk taget i betragtning så var der godt nok langt i mellem.
Grumpy og jeg fiskede på det spot med over hundrede fisk i overfladen i mere end 5 timer, og fik samlet 4 fisk.
Endnu engang må jeg konstatere at sommerfiskeriet i putten er ikke for dem der “vil” fange fisk.

God morgen i busken

Med lidt for meget vind på sundet, blev det lørdag til en tur til Store Rosenbusk put and take.
Vejret var på dagen meget omskiftelig, lige fra sol og varme, til blæst og regn.
Vi (Grumpy og jeg) startede ud ved åbningstid kl. 6, og måtte hurtigt høre andre hive fisk op. Der skulle dog gå “hele” 15 min før vi fik den første, hvilket skulle vise sig at være en fin lille guldørred omkring kiloet.
Derefter gik det stærkt, det betød for mit vedkommende 6 hug, 2 mistede fisk, og 3 fisk på land på blot 45 minutter. Grumpy fik i denne periode 4 fisk på land.
Efter en gylden time stilnede fiskeriet dog af, selv fik jeg ikke meget at arbejde med de næsten mange timer. Grumpy derimod fik løbende lidt hug, og fisk på land.
Først efter tre timer fik jeg igen hug, og fik da heldigvis også fisken på land.
Med 4 fisk på land til mig, og med gæster senere på dagen derhjemme, besluttede jeg at pakke sammen kl. 13.
Mens jeg pakkede det øvrige grej lod jeg min powerbait blive i søen, og “bang” så var der hug. Fisken løb hidsigt med linen, og jeg skyndte mig at tage stangen. Efter en lille fight kunne jeg dog spole tomhændet ind, da fisken røg af. Det havde ellers været en ok afslutning på dagen.
Dagens resultat blev 4 ørreder til mig, mens Grumpy endte på hele 9 stk.