Tag-arkiv: Torsk

Masser af torsk i Øresund

1. juni og klar til en tur på sundet, hold da op hvor Lazy Guy og jeg glædede os til at komme ud igen.
Båden har igen ligget brak pga. utæthed, men nu skulle den være klar. Så med godt mod, og gummistøvler in case of, stævnede vi ud kl. 0700.
Vejret i dag var perfekt sejlvejr, 15-20 gr., solskin og absolut ingen vind, og ingen strøm. Gennem det meste af turen målte vi kun 0,2 knob i strøm, det gjorde at vi i dag kun fiskede med pirke på 100-150 g.
Jeg havde i dag udset mig dagen til at være i eksperimenternes tegn, tanken var ikke at gå efter de “kendte” steder, men at udforske sundet mellem Nivå og Hven.
Vi sejlede mod Hven, og gjorde stop på ca. 9 meters dybde. Her fiskede vi et lille stykke tid uden held, herefter sejlede vi lidt længere ud på godt 13 meter. Her blev det hurtigt til 3 torsk, det var dog kun den ene der var over mål. Efter yderligere et stykke tid uden noget på krogen, sejlede vi videre til et spot, som jeg udforskede sidst jeg var på sundet.
Her viste ekkoloddet aktivitet, og vi fik hurtigt hentet en masse små torsk op. Det var lidt fustrerende, men tanken var: Er der små, må der være store, og efter lidt tid fik vi endelig hevet nogle ordenlige fisk op. Vi drev stort set ikke, så i den periode hev vi fisk op på stribe. I starten tog vi dem der var 5 cm over mål, men det blev ændret da vi pludselig begyndte at give nogle pæne fisk op, med en vægt på over 1,5 kg. Jeg tog lige en på 1,7 kg., hvilket Lazy Guy ikke kunne have hængende på sig, så i samme træk tog han en på 2,0 kg.
Vi tog flere omkring de 1,5-2,0 kg, selv toppede jeg med en på 2,0 kg., mens Lazy Guy tog nogle på 2,0, 2,6 og dagens største på 3,5 kg. Virkelig nogle flotte fisk.
Allerede omkring kl. 10 snakkede vi om at vende hjemad, da fangsterne allerede var enorme. Klokken blev dog 11.30 før vi måtte overgive os pga. mangel på plads til fiskene.
Vi har på dagen haft flere end 50 torsk oppe og vende, flere over mål fik friheden igen. Vi endte dog alligevel med at hjemtage 20 torsk med en samlet vægt på 35 kg. En snit vægt på 1,75 kg pr. fisk, det er virkelig flot!
En super dag på sundet, blev afsluttet med 1,5 times rense arbejde hjemme i haven, efterfulgt af et godt bad.
Tjek lige billederne, og se de flotte sund billeder, og ikke mindst nogle flotte sommer torske buler på ekkoloddet.

Hornfisk ved den svenske kyst

Torsdag d. 8. maj stod den på kuttertur med skibet Skjold fra Vedbæk havn. Målet var hornfisk, og der var præmier til største vægt på fem fisk. Dagens deltagere herfra, var Grumpy, Lazy Guy, og undertegnede.
Kl. 17 var der afgang, og skipper kom straks med sikkerheds instruktioner, og med besked om at målet for vores sejlads var hornfisk langs den svenske kyst. Dagens vejr ville i følge DMI blive en blandet affære, og det blev det også.
Vi startede med lidt små regn, for at så få høj sol, for så igen at få blæst og silende regn, og så igen sol. Virkelig en mærkelig blanding.
Trods forsøg på flere af skippers spots, lykkedes det aldrig rigtig at få gang i hornfiskeriet. Ingen på båden fik rigtig mange, jeg tror den der fik flest landede 7-8 stykker, mens andre slet ikke fik nogle.  Derfor valgte nogle af os efter nogle timer, at fiske efter torsk, hvilket der var noget mere held ved.
Det blev aldrig rigtig det store fiske eventyr, Grumpy fik 2 1,5kg torsk, Lazy Guy fik 5 hornfisk på 1,65kg, og jeg selv fik 2 1kg torsk og en enkelt hornfisk.
De 5 hornfisk som Lazy Guy fik, var dog nok til at indbringe ham en 2. plads i konkurrencen, men en fin fiskestang som præmie.
Trods en lidt ringe fiskeri, var det  som vanlig en super aften. God stemning, og masser frisk luft, og ikke mindst de vel nok flotteste regnbuer vi har set til dato. Nærmest så skarpe at se på at vi fik ondt i øjnene. ‘
Grejet vi brugte i dag var en båd kastestang, dvs. en 7-9 fods stang, og endegrejet var smalle blink på ca. 20g., enten monteret med trekrog, eller silkesnor.
Til torske fiskeriet, brugte vi primært ca. 30g. Mørresilda blink i kobber. Vi fiskede i øvrigt på ca. 5-8 meters vand.

Havtur med motorstop og utæt båd

Endelig! Årets første tur på Øresund på egen hånd.
I dag stod den på fiskekonkurrence i den lokale forening, flere småbåde sejler ud på sammen tid, og skal være inde på et bestemt tidspunkt for at fangsterne tæller med i konkurrencen.
Det var fra morgenstunden ikke givet hvem der skulle sejle med hvem, så glæden var stor da jeg fik af vide at Grumpy, og jeg, sammen med gut der hedder Anker, skulle sejle sammen. Endelig på havet som skipper!
Blot få hundrede meter ude af havnen, fik Grumpy en fin hornfisk. Det lovede jo super.
Målet var dog torsk og sej med pirk, så kursen blev sat mod Hven.
Min plan var langs Hvens vestkyst, men jeg sigtede lidt dårligt, og endte til at starte med ved Nordvest Revet. Bådens fishfinder, viste fin aktivitet, men trods en god halv times fiskeri, fik vi intet på krogen.
Vi besluttede derfor at søge med vestkysten, og tog en lille sejltur. Ankommet til næste spot, gik der ikke længe få de første torsk kom op. Nogle små, men også nogle fine 1,5 kgs, selv havde jeg nogle problemer med at få noget på krogen, og Grumpy nåede da at fange 3 torsk, før jeg fik min første. Til gengæld endte den med at blive båden største på 2,6 kg.
Efter at havde drevet i et stykke tid, og fanget ok med torsk. Valgte vi at flytte båden, efter at havde flyttet båden, begyndte den at tage vand ind. Pumperne kørte fint, men der kom mere vand ind end ud.
Vi besluttede derfor at sejle hjem ad før tid, efter ca. 15 min. sejlads satte motoren ud. Jeg kontaktede derfor en af de andre både, og fik aftalt at de ville komme og bugsere os ind. Desværre var de en times sejlads væk, så vi fik os lidt tid til at fiske.
Vandet steg i øvrigt kun til et vist punkt, men nok til at jeg stod i vand til skinnebenene i godt 2 timer.
I starten af vores ufrivillige driv fiskeri fangede vi ikke rigtig noget, men så pludselig var der fisk. Der var som før intet at se på fishfinderen, men torsk var der. Alle 3 fik torsk, og personligt fik jeg 2.
Da vores redning ankom fik vi rigget et slæbetov på, og så gik turen hjemad. Det var dog ikke helt nemt, da vi samtidig med at holde kursen, også skulle øse vand ud af båden. Vi kom dog sikkert i land, våde og godt kolde om fødderne.
Vel ankommet på havnen, blev det efter nogle kølige, og en masse snak, tid til indvejningen. Samlet fik jeg selv 4 torsk på samlet 6 kg, med den største på 2,6 kg. Grumpy fik 5 torsk på samlet 9,6 kg, og Anker fik 10,2 kg samlet. Er flot resultat alt taget i betragtning. Nogle af de andre både havde ikke fanget noget, men én af de andre havde fanget rigtig fint. De havde valgt at sejle op langs kysten på ca. 8 m. vand, det gav den ene alene 17,4 kg. med den største på 3,2 kg.
I konkurrencen galt kun den største enkelt fisk, og dermed var min største torsk på 2,6 kg, nok til en anden plads. 🙂 Præmien var diverse grej, inklusive en lang tang, som jeg straks forærede Grumpy, da han længe har efterspurgt sådan en.
En spændende dag på sundet, med motorstop, kolde tæer, og en masse vasketøj, noget vi godt kunne have undværet, men som nu står i hukommelsen som endnu en oplevelse i fiskeriets tegn.

140504_Øresund