Onsdag tog jeg en fyraftenstur til Poppelsøen i Ballerup. Vejret var godt for årstiden, 12 grader og delvis sol.
Jeg lagde ud med at fiske i en ene af de to strømme som Poppelsøen har pga. de pumper der er i søen.
Allerede efter ti minutter var der fisk på krogen, desværre fik jeg ikke kroget den ordenligt, men det gav håb.
Efter godt yderligere 30 minutter var den der igen, men igen havde fisken ikke slugt baiten.
I dag fiskede jeg med powerbait efter bobleflåd, med godt 100 cm forfang.
Generelt var jeg møg uheldig, jeg havde efterfølgere ca. fem hug hvor baiten var helt smadret, men jeg fik desværre ingen fisk.
Andre ved søen var dog anderledes heldige, og generelt var fiskeriet bestemt i orden.
Når man fisker i den bagerst strøm i søen er det absolut bedst enten at bruge bobleflåd som jeg gjorde denne dag, eller samme forfang på et 25 grams lod. Dermed rammer loddet bunden, og baiten står op i vandet. Det er super effektiv på det spot.
Nu håber jeg bare vejret holder i næste weekend, så står den på fladfiskeri både lørdag og søndag.
Månedsarkiv: oktober 2015
Endelig på sundet
I dag søndag var det konkurrence tid i foreningen, og lad mig bare lige slå fast at jeg var 200 gram fra en præmie.
Nå men vejret var skønt om ikke noget koldt i kinderne, så med grejet klar skulle vi da forsøge at fange nogle torsk med størrelse på, og ikke mindst nogle af de makreller der endnu ikke har fundet ud af at de skal videre.
I dag sejlede vi med Arresø fra Elida skibene, ikke den absolut bedste oplevelse jeg har haft. Men mere om det senere.
Turen gik vanen tro til kobberværket ud for den svenske kyst. Her stod sildene tæt pakket, og som årstiden byder så er det blandt dem at torskene skal findes.
Det blev hurtigt til sild til alle, faktisk var det bare et spørgsmål om hvor mange man ville have. Torskene derimod var noget sværere, og der gik længe før vi for alvor fik gang i dem.
Efter at have sejlet tilbage til udgangspunktet fik jeg et massivt hug, jeg troede det var bunden, men efter lidt tid gav det sig. Efter den længste kamp for mig nogensinde, og til andres store grin fordi jeg var nødt til at holde pause nogle gange undervejs, kunne jeg stolt præsentere et flot 3 kilos jernstang inklusive reb og det hele. Så mange kræfter spildt på ingenting.
Senere fik jeg dog et fint hug på bunden, hvilket gav en flot torsk på 2,50 kilo. Dejligt at mærke noget ordenligt liv.
Efter yderligere noget fiskeri fik jeg et sjovt hug på bunden, jeg var næsten sikker på at det var makrel, og jeg fik også ret da jeg lidt senere kunne præsentere en flot 600 grams makrel.
Alt i alt var fiskeriet egentlig ok, men vi brugte utrolig meget tid på alt andet end fiskeri.
Det er så nu vi kommer til hvorfor det ikke var den bedste oplevelse med Arresø.
Trods klare regler fra Elida om at man skal møde senest 6.45 ved båden, så fik vi lov til at vente til 7.15 med at sejle fordi vi manglede et selskab. Senere måtte vi konstatere at skipper ikke kunne finde ud af at lægge båden rigtigt. Hver gang han ringende med klokken lå vi sådan at vores pirke drev mod stævnen på båden, det gav konstant en massiv omgang line kludder. Det blev ikke bedre af at alle dem der stod til venstre for os, var kinesere som ikke talte engelsk, og som aldrig før havde haft en fiskestang i hånden.
Grumphy brugte mere tid på at løse knuder end at fiske, hvilket virkelig gik ham på.
En sidste ting omkring skipper var at han var meget uopmærksom på fiskeriet. Efter at have lagt båden over fiskene første gang gik han under dæk, og først efter at vi have fisket “ingenting” i 10-15 minutter kom han op. Det gentog sig næsten igen, den anden gang var det dog fordi han var faldet i søvn. Da vi jo ikke fangede fisk havde vi god tid til at studere hvordan han sad med hovedet bagover og snorkede. Absolut ikke den mest professionelle indstilling til kunderne.
Om ikke andet var skipper dog hurtig til at komme i havn, så der var vi inde i god tid.
Masser liv i putten
Lørdag stod den på en tur til St. rosenbusk helt alene. Grumpy havde tilmeldt sig rekord weekenden hos Simons Put and take, og satsede derfor på at fange den helt store. Selv var jeg lige nærig, også set i lyset af mit held i Simons, så jeg nøjedes med en tur til St. rosenbusk.
Jeg havde hjemmefra lagt en plan for hvor, og hvordan jeg ville fiske. Så med planen klar var der kun at stå op og komme afsted, hvilket betød at jeg var klar ved søen til åbningstid klokken 8.
Jeg startede ud med en Hansen stripper, som i løbet af den første halve time ikke gav noget aktivitet. Jeg skiftede derfor til andre typer blink, igen dog helt uden held.
Jeg gik derefter over til bombarda med med lysegrøn powerbait, det gav i første kast et hug som løb med linen, men som desværre fik vristet baiten af. Så med ny bait på krogen kastede jeg igen ud, og efter nogle få kast var der igen hug. Det var dog yderst forsigtigt, og først efter 20 sekunder begyndte den at løbe. Det blev dog igen kun til en lille løbetur før fisken var væk.
Efter yderligere noget fiskeri med powerwait, skiftede jeg over til hvid jig. Jeg har ikke tidligere haft det store held med denne type agn, men der har været skrevet om godt fiskeri med disse i løbet af ugen op til.
Jiggen kan fiskes i forskellige tempo, men dagens bedste var så stille at den kun lige roterede med halen.
Allerede i første kast var der hug, det var lidt mærkeligt, for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Med powerbait stopper man jo indspinningen, men med jig skal man bare spinne videre indtil den sidder der (fandt jeg ud af). Nå men tilbage til mit hug, det var en fedt fight, hjulet hvinede, fisken sprang, og jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle styre både net, og stang.
Efter nogle minutters fight kunne jeg dog konstatere at jeg havde landet en fin ørred på 1,25 kg., så trods der skulle gå 3 timer så var det en dejlig følelse.
Man kan faktisk godt genbruge jigs, men denne var blevet noget smadret så en ny var påkrævet. Efter at havde skiftet jig kastede jeg igen ud, og straks var der hug.
Ulempen med jig er at det er svært at kroge fisken, da jiggen kun sidder på en enkeltkrog, det betyder at fisken skal hugge dybt over jiggen for at være sikker på at den sidder der.
Der skulle dog ikke gå mere end 20 minutter yderligere før den var der igen. 2 kontante hug, og en vild fight.
Det absolut fede ved at fiske med jig er hugget, det er meget kontant.
Efter endnu en fed fight, fik jeg en flot 2,3 kg guldørred på land.
Jeg havde rigtig mange hug denne dag på jig, og jeg nåede også at fighte tre fisk yderligere, hvilket er noget mere end jeg har haft af aktivitet længe.
Efter godt 6 timer pakkede jeg sammen, super godt tilfreds med 2 fisk i posen. Det var godt over gennemsnittet for dem jeg umiddelbart kunne følge i deres fiskeri.