Kategoriarkiv: Fiskeart: Sild

Aftentur fra Helsingør

Traditionen byder at Grumpy og jeg tager en del aftenture fra Helsingør i sommeren. Med solnedgang omkring kl. 21, er det stadig muligt at få nogle timers fiskeri efter arbejde.
Mandag var vi derfor på den igen, og igen efter de manglende makreller. Dagens tur gik til nordvest revet ved Hven for at prøve lykken.
Fremme ved Hven meldte loddet om kæmpe stimer af sild, vi taler om stimer i 5-10 meters højde, og over hele loddet. Det gav straks ryg i stangen hvis man var så letsindig at gå helt mod bunden hvor de stod. Primært fiskede vi fra bunden bunden og op, og forsøgte at gøre det hele så livligt som muligt. Det kunne ikke helt undgås at få sild på, men det var nu også tanken at få en håndfuld af de store med hjem.
Med sild på krogen er der altid en chance for at få torsk, metoden er at få silden på, og så hive den op over stimen og pilke den der. Torskene jager nemlig under eller over stimen, så en sild der svømmer alene er et udsat mål. Denne metode gav mig fisk den dag, med små ryg i stangen med silden på fik jeg et voldsomt hug, som viste sig at være en fin 2,50 kg torsk. Også senere på turen skete det igen, denne gang bare med nogle mere voldsomme ryg, men uheldigvis for mig bed fisken ikke på krogen. Silden der i mod havde godt nok fået nogle tæv.


Hvad angår makreller, ja det blev det igen en nul tur. Efter at have besøgt flre spots omkring nordvest revet, søgte vi tilbage til Helsingør hvor jeg fik endnu en fin torsk og nogle små sej, men hvor makrellerne endnu en gang ikke var at finde.
Efter godt 5 timer på havet søgte vi havn med samlet 2 torsk og 10-12 sild.

Øresund Rundt

I dag stod på den makreljagt igen, jeg må jo indrømme at jeg i år ikke har haft det store held med dem.
Med afgang fra Helsingør kl 5,30 startede vi ud ved Kronborg, og
her fik jeg hurtigt en fin makrel i 300g klassen. Efter en god halv times fiskeri uden yderligere fisk, søgte vi dog mod båsene for at prøve lykken.
Igen var der hurtigt bud efter min pirk, et fint eksemplar af en makrel leverede en fin fight som desværre endte med at jeg tabte den lige ved båden. Lazy Guy som var dagens med fisker, fik dog landet en fin 500g makrel. Med gode hug og fisk ombord, var troen på flere fisk bestemt til stede. Vi måtte dog efter en time konstatere at op ville de ikke, og med blot et par hornfisk på krogen søgte vi videre. Vi satte derfor kursen mod kobberværket med et par stop undervejs.
Også her var fiskene væk, og vi forsatte derfor mod Hven.
Nordvest Revet ved Hven plejer at være hjemsted for rigelige mængder af fisk, og der har faktisk været en del meldinger om ok fangster i ugen før. Derfor var tanken at her måtte der være fisk.
Fremme ved revet fik vi pirkene i vandet, og mærkede ingenting, dette tiltrods for at der var lidt at se på loddet. Efter lidt tid sagde jeg i sjov at vi var nogle dårlige fiskere som ikke engang kunne fejlkroge en tobis. Det ville Lazy Guy ikke høre på, og knap havde jeg sagt det før kan præsenterede mig for hele tre fejlkroge tobiser 🙂
Heldigvis for os fik vi da også landet et par torsk eller tre, som alle var over mål, men som faldt for vores egne mindstemål.
Efter at have søgt revet igennem sammen med en af turbådene fra Helsingør, sejlede vi tilbage til båsene for prøve igen, hvilket igen betød ingen fisk. Et langt historie kort: vi prøvede M4 bøjen både syd og nord, Kronborg, og flere andre spots i  det område, og alt i alt kun kastede en håndfuld småsild af sig, og en enkelt fed hornfisk.
På en lunken sommerdag som for det meste bød på solskin, men som også bød på lidt byger, måtte jeg igen konstatere at fiskeriet i det norlige Øresund er svært. Nu håber jeg snart at tiden er til noget aften fiskeri, og at dette bliver bedre 🙂

En stille tur på sundet

Søndag var det igen tid til konkurrence med den lokale forening,  vanen tro var der præmier til de 3 største fisk.
Vi startede ud fra Helsingør kl 7.00, og stævnede mod syd-øst, nærmere bestemt lidt nord for kobberværket. Ved ringet på klokken gik dagens fiskeri i gang, og det skulle blive en skuffende omgang.
Skipper gjorde dog sit, og sejlede det nordlige Øresund tyndt i håbet om at finde fiskene.
For at gøre en lang historie kort så fik de fleste en enkelt torsk, mens en del også måtte inkassere en nultur. Selv havde jeg 3 torsk oppe og vende, hvoraf kun den ene var fin nok til ar hjemtage.
Trods få fisk ombord, og at den ene jeg havde fået ombord vejede 1,90 kg, så var den desværre kun stor nok til en femte plads i dagens konkurrence. Dagens største vejerede lige over 3,00 kg.
Turen var også afslutningen på sæsonens ture med tur båd fra Helsingør, hvilket glædeligt ligger op til starten på årets småbådsture, hvor vi i foreningen sejler ud i småbåde med 3-4 personer ombord på hver båd.
En skidt fangstmæssig dag som dog bød på fint vejr, og godt selskab.