Kategoriarkiv: Fiskeart: Sild

Buletur Vs Drivtur

Egentlig er overskriften lidt misvisende, men i weekenden var jeg ude på begge dele.
Første tur var en Buletur med Fyrholm fra Helsingør, på en dag hvor vejret var skønt om ikke en smule køligt.
Efter at have trukket lod om pladserne, sejlede vi ud kl. 8 og satte straks kursen mod syd. Fyrholm er en af de både som lander flest målere i løbet af vinter sæsonen, så det var ikke uden grund at valget faldt på den.
Denne dag havde jeg for første gang i et år Bundfisker med ude, det var rart at se ham igen efter så lang tid. Han var en super guide da jeg startede med at fiske for snart 3 år siden.
Nå men tilbage til fiskeriet…
Efter lidt sejlads mod syd satte skipper endelig farten nej, og begyndte at søge. Der gik ikke længe før en bule var spottet, og så gik jagten ind.
Med motoren i fuldt bak blev der ringet med klokken, og alle lod pirkene søge mod bunden. Selv fik jeg ikke noget på første stop, men gutten lige ved siden af min fik dagens første, og sidste måler på 10,8 kg.
Bundfisker fik også en fin fisk omkring de 2 kilo.
Ved næste stop gik det bedre der fik jeg en 1,5 kilo, mens Bundfisker igen kunne præstere en fisk omkring de 2 kilo.
Fiskeriet gennem formiddagen var rimelig godt, men efter klokken 12 døde det lidt ud. Skipper sejlede godt rundt for at finde bulerne, og alle fik fisk. Selv endte jeg med 5 torsk på samlet 10 kilo, mens Bundfisker kom op på hele 10 torsk.
Jeg havde som sidste år med fokus på antallet af fejlkrogede fisk, og blandt de 15 fisk som vi fik op, var 3 af dem fejlkrogede. Det tal passede også fint med de fisk jeg så blive hentet op omkring mig,

Weekends anden tur var med Arresø også fra Helsingør. Det var endnu en konkurrence dag med foreningen, så forventningen var høj.
Dagens vejr bød på en massiv tåge, lidt regn, ingen vind, ingen strøm.
Alt i alt et absolut lor..vejr at fiske i.
Det skulle vise sig at blive helt umuligt at fange fisk denne dag. Skipper prøvede flere spots, men næsten helt uden held.
Med 18 deltagere fra foreningen, lød den samlede fangst på 7 torsk.
Hverken Grumpy eller jeg fangende noget som helt. Vi havde faktisk ikke et eneste hug, eller blot en fejlkroget sild.
Absolut en af de dårligste dage jeg har prøvet.

Kobberværket igen

Så blev det igen tid til konkurrence i den lokale forening, og det på en 20. december med en morgen temperatur på hele 11 grader.
Trods den høje temperatur var det det stadig bulder mørkt på statshavnen i Helsingør ved mødetid kl. 6.30. Så vanen tro stod den på pandelampe for at kunne se hvad man foretog sig.
Efter sidste uges tur hvor rød Hven pirke bestemt var det rigtige, riggede jeg igen i dag til med denne.
Turen i dag var med Arresø fra Elida rederiet, og vanen tro gik turentil kobberværket ved den svenske kyst. Egentlig undrer det mig om de kan finde ud af at sejle andre steder hen, men der dog trods alt næsten altid fisk, om ikke til alle, så til mange.
Fremme ved spottet fik vi hurtigt pirkene i vandet, men det skulle vise sig at blive en sej kamp for at få noget op. Øresund bugner af sild, og det gør torskene mindre bide lystne på vores metal pirke.
Efter godt en times tid uden noget på krogen, besluttede jeg at forsøge mig efter lidt sild. Det gik alt for nemt, på ingen tid havde jeg 3 kilo i kurven, og jeg valgte derefter at forsøge med at holde de krogede sild i vandet i håb om at en torsk ville bide på.
Det blev dog aldrig til noget, og jeg riggede derfor endnu engang om til torskeforfang.
Endelig fik jeg dog en torsk på, ikke en kæmpe, men en fin 1 kilos. Det hjalp lidt at mærke lidt liv, især fordi andre på det tidspunkt havde fanget nogle. Efter godt 3,5 time på havet fik jeg så endelig det hug jeg havde ventet på. Strategien var ændret til at holde pirken på bunden hele tiden, og kun pirke med blødt. Det betød dog også at jeg havde rigtig meget line ude da jeg fik hugget. Med godt 260 fod ude, og en fisk som bestemt ikke ville op, fik jeg en lang og sej kamp. Fedt at mærke liv, men jeg på indrømme ar mine arme ikke helt var klar. Efter hvad der føltes som en evighed fik jeg med hjælp fra Grumpy dagens vinder fisk på dæk, hele 4,20 kg vejede den.
Lige før lukketid fik jeg endnu en fin fisk, denne gang på 2,70 kg.
Grumpy fik 2 fine torsk i kurven, med den største omkring de 2 kilo.
Generelt var fiskeriet godkendt, specielt fordi silde fiskerne fik rigeligt. Torskene der i mod var det meget langt i mellem, og mange fik slet ikke.

Endelig på sundet

I dag søndag var det konkurrence tid i foreningen, og lad mig bare lige slå fast at jeg var 200 gram fra en præmie.
Nå men vejret var skønt om ikke noget koldt i kinderne, så med grejet klar skulle vi da forsøge at fange nogle torsk med størrelse på, og ikke mindst nogle af de makreller der endnu ikke har fundet ud af at de skal videre.
I dag sejlede vi med Arresø fra Elida skibene, ikke den absolut bedste oplevelse jeg har haft. Men mere om det senere.
Turen gik vanen tro til kobberværket ud for den svenske kyst. Her stod sildene tæt pakket, og som årstiden byder så er det blandt dem at torskene skal findes.
Det blev hurtigt til sild til alle, faktisk var det bare et spørgsmål om hvor mange man ville have. Torskene derimod var noget sværere, og der gik længe før vi for alvor fik gang i dem.
Efter at have sejlet tilbage til udgangspunktet fik jeg et massivt hug, jeg troede det var bunden, men efter lidt tid gav det sig. Efter den længste kamp for mig nogensinde, og til andres store grin fordi jeg var nødt til at holde pause nogle gange undervejs, kunne jeg stolt præsentere et flot 3 kilos jernstang inklusive reb og det hele. Så mange kræfter spildt på ingenting.
Senere fik jeg dog et fint hug på bunden, hvilket gav en flot torsk på 2,50 kilo. Dejligt at mærke noget ordenligt liv.
Efter yderligere noget fiskeri fik jeg et sjovt hug på bunden, jeg var næsten sikker på at det var makrel, og jeg fik også ret da jeg lidt senere kunne præsentere en flot 600 grams makrel.
Alt  i alt var fiskeriet egentlig ok, men vi brugte utrolig meget tid på alt andet end fiskeri.
Det er så nu vi kommer til hvorfor det ikke var den bedste oplevelse med Arresø.
Trods klare regler fra Elida om at man skal møde senest 6.45 ved båden, så fik vi lov til at vente til 7.15 med at sejle fordi vi manglede et selskab. Senere måtte vi konstatere at skipper ikke kunne finde ud af at lægge båden rigtigt. Hver gang han ringende med klokken lå vi sådan at vores pirke drev mod stævnen på båden, det gav konstant en massiv omgang line kludder. Det blev ikke bedre af at alle dem der stod til venstre for os, var kinesere som ikke talte engelsk, og som aldrig før havde haft en fiskestang i hånden.
Grumphy brugte mere tid på at løse knuder end at fiske, hvilket virkelig gik ham på.
En sidste ting omkring skipper var at han var meget uopmærksom på fiskeriet. Efter at have lagt båden over fiskene første gang gik han under dæk, og først efter at vi have fisket “ingenting” i 10-15 minutter kom han op. Det gentog sig næsten igen, den anden gang var det dog fordi han var faldet i søvn. Da vi jo ikke fangede fisk havde vi god tid til at studere hvordan han sad med hovedet bagover og snorkede. Absolut ikke den mest professionelle indstilling til kunderne.
Om ikke andet var skipper dog hurtig til at komme i havn, så der var vi inde i god tid.