Efter at have læst om godt fiskeri efter flade langs den nye luksusliner kaj i Nordhaven, måtte jeg selvfølgelig prøve. Udstyret med Gulp orme, og optøede skalrejer, såtte jeg ved solopgang kursen med København.
Med lidt research på fisketips.dk, havde jeg fundet frem til at det var her (link til Google).
Vel fremme var der allerede et par stykker som var i fuld gang, og flade havde de da fået. Jeg fik hurtigt rigget en stang til, og kastet ud. Det gik dog efter lidt tid op for mig, at jeg havde kastet alt for langt. Et lille kast på 5m., var lige præcis det der skulle til, og så fik jeg hevet fisk op.
Gulp og skalrejer, hmm… Ok, det var ikke det de var gladest for, de andre der fiskede med børsteorm, fangede dobbelt af mig. Men ok, jeg skulle bare have en hygge tur, og aftensmaden kom da hjem.
Igen en super tur, trods en god sidevind på 7 m/s, så var det til at holde ud.
Ugen startede med en tur til Simons P&T, Simon havde i anledning af valget besluttet at der var gratis fiskeri mellen 12-17, og det måtte jeg selvfølgelig udnytte. Efter en god times tid fik jeg bid, og af den slags man drømmer om, eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. For 5 min. inde i fejden, knækkede min forfangsline, og det var alt den action jeg fik den dag.
Fredag d. 22/11 besluttede jeg så at besøge Poppelsøen i Ballerup, tanken var lige at tage 4 timers efter arbejde fiskeri. Ankommet til søen, som bestemt er til at overskue (den er ret lille), fik jeg mig lige en snak med de andre fiskere. De havde alle fanget 1-3 fisk, og var generelt optimistiske. De havde fanget på alt lige fra powerbait efter bombarda, powerbait på bunden og spinner.
Jeg besluttede mig for at prøve sort powerbait efter bombarda, hvilket ikke gav noget. Efter godt 45 min. fik dem tættest på mig begge to fisk op, og begge på en blank spinner. Det fik mig til at skifte til selvsamme, og vupti! Ti minutter senere landede jeg dagens første ørred ca. 1,5 kg.
Derefter var der lidt stille omkring søen, og et par timer senere besluttede jeg mig for at gå ned i den bagerste del af søen. Samtidig skiftede jeg igen til bombarda og rainbow garlic powerbait, da jeg efterhånden var lidt smadret i skulderen af alt det spinneri.
Igen var beslutningen rigtigt, efter blot 3 kast, og et trejde kast som var my tæt på sivne, ja så nåede jeg ikke engang at spænde linen op, før der var fisk på krogen. Igen landede jeg en flot 1,5 kg. ørred, og dermed var dagens fangst fuldendt. Den sidste time gik med et par nap på powerbaiten, men uden fisk på krogen.
Alt i alt var det en god eftermiddag, og rygterne om at der er masser fisk i Poppelsøen, om end ikke så store, taler altså sandt.
Så gik turen til St. Rosenbusk ved Lynge. Vejret var gråt, med en enkelt byge i løbet af de 7 timer vi fiskede.
Dagens startede fint med et pænt hug til min kammerat, desværre røg den af under landingen. En times tid senere lykkedes det mig at lande en pæn regnbueørred på 2950g. Det er min personlige rekord for nu.
Ud over de 2 ovennævnte episoder så skete der ikke mere, og alt i alt var vi da noget sluk ørede da vi drog hjem ad.
Vi fangede begge på powerbait, jeg med rainbow garlic, og min kammerat med hvid. Det var monteret på en trekrog str 14, forfangslængden var ca. 2,5m efter et fyldende bombarda. Der var monteret et splithagl ca. 50cm før powerbaiten.