Kategoriarkiv: Mit Grej – Anmeldelser

Havsæt – Ambassadeur 7000i & Penn Slammer

Ok, dette er ikke det dyreste sæt i verden, men jeg skal heller ikke fange hajer. Planen var at købe et godt all around sæt til Øresund, og det er efter min mening lykkedes.
Der er rigtig mange meninger om grej og priser, selv leder jeg dog ofte selv efter en middel ting, da pengene ikke hænger på træerne.

Jeg startede med at læse en masse om hjul og stænger, og kom hurtigt frem til at valg af stang er lidt sekundært, og at det er hjulet der tæller.
Jeg læste en masse godt om mange hjul, men valgte til sidst et ABU Ambassadeur 7000i i venstrehåndudgave. Årsagen til valget, var blandt andet at rigtig mange skriver at det bare holder. Det er et hjul for livet, og kan tage selv de store fisk på revet.
Jeg fandt det på tilbud i et sæt sammen med en Penn Slammer Boat Stick 30LBS til en pris på kr. 720,-. Virkelig en god pris.

Venstrehånds? Tja, jeg er jo venstrehåndet, men årsagen er nok mere, at på et multihjul som jo vender op mod en selv, der sidder armen på den modsatte side af et fastspolehjul.
Dvs. på et fastspolehjul drejer jeg med venstre hånd (på et højrehåndhjul), mens jeg må bruge højre hånd til et multihjul. Så for at bruge venstrehånd til begge hjul, så er et venstrehånds multihjul sagen. Jeg har flere højrehåndede kammerater som også har venstrehånds multihjul.

Selve hjulet virker meget robust, jeg har i skrivende stund haft det i brug 5-6 gange, og det er utrolig let at betjene, og løber godt. Jeg har haft god vægt på et par gange, og her virker bremsen helt som den skal. Bremsen kan som altid justeres efter behov. Eneste minus ved hjulet er dog at stjernebremsen gnaver lidt i fingerne.

Stangen er en 7 fods stang i den tynde ende, faktisk var jeg noget nervøs over tykkelsen, og om den ville holde. Men den har holdt fint indtil nu, og virker trods tykkelsen robust.

Sættet er et fantastisk godt mellemklasse sæt, som er mere end rigeligt til Øresunds torsk.

ambassadeur-7000ipenn-slammer-stik-boat

Fisketaske

Min første taske var en Abu Garcia skuldertaske (pris 149,-), den er meget rummelig og kan indeholde 2 bokse i str. 35x23x5, samt 2 hjul i det store rum. Der ud over har den 2 små rum som kan indeholde tænger, line og power bait.
Til små ture er den super, men man skal have for øje at den som skulder taske godt kan blive tung at bære rundt på.

Vægten over skulderen var den største årsag til at jeg ville købe en ny, det er nu mest rart når vægten er fordelt.
Efter megen søgen fandt jeg denne DAM taske (pris 499,-), den er som en stor rygsæk, men super behagelig af have på.
Tasken kan deles i to, så man kan have den nederste del med som en skulder taske, det er ikke en funktion jeg har benyttet mig af, og jeg tror heller ikke jeg kommer til det.
Taskens nederst del har en net forlomme og 2 siddelommer. Netforlommen er meget smal, og egentlig ikke særlig brugbar. Siddelommerne er til gengæld pænt store, og kan snildt indeholde 8 glas power bait hver. Det store rum i bunden indholder ved køb 5 sortimentbokse, så skulle der være rigeligt til en start. Selv har jeg kun 4 bokse i af gangen, hvilket giver plads til plastikposer, og viskestykker.
Toppen af tasken har et stor forrum, med 2 indevendige netlommer. Der er dog plads til fiskeline, værktøj, lodder, og andre små ting. I det store rum er der bare masser af plads. Selv har jeg et komplet regnsæt, 3 fiskehjul, en stor forfangsmappe, og lidt drikkelse.

Denne taske er fantastisk, den har masser af plads, og bedst af alt er vægten fordelt god på ryggen. Det giver også helt fri gang, i forhold til en skulder taske som hænger i siden.
Skulle jeg kun have én taske så var det DAM tasken, men nu har jeg jo købt den anden, og  den bliver da også brugt i ny og næ.

Hvor opbevarer man fangede fisk?

Der er nogle ting som man ikke lige tænker over de første gange man tager ud og fiske. Et af dem jeg ikke havde overvejet var hvordan skal fisken opbevares når den er fanget?

Tja, min tanke var bare på jorden, men jeg kunne da godt se at 5 timers bagende sol på en fisk, måske ikke var det bedste. Nogle fisk som f.eks. makreller, er meget fede i kødet, og det gælde derfor om at relativt hurtigt at få den renset og på køl. Ellers risikerer man simpelthen af de begynder at rådne.
Derfor besluttede jeg mig for at ofre vores gamle køleboks, som vi alligevel ikke brugte. 4 gode kølelegemer, kan holde boksen kold i over 6 timer.

En anden løsning kunne være i et fangst net i vandet, eller en spand med låg, som så er fyldt med vand. Den sidste løsning har jeg set mange gange ved opmarchbåsene i Helsingør.