At stå op kl. 5:15 på en søndag burde være forbudt, men når nu det handler om en fisketur, så går det nok.
I dag gik turen ud i Øresund fra Helsingør, med skibet Hanne Berit. Vejret var tåget, og temperaturen omkring de 2 graders varme, med en vind på ca. 5m/s.
Vi startede ud lige ud for Helsingør, hvor en anden i første hug hev en flot torsk på 6,2 kg. op af vandet. Det var så hvad det blev til på det spot. Herfra gik turen til svenskersiden af Hven, det skulle vise sig at være en dårlig beslutning af skipperen. Strømmen var så stærk at end ikke 400 gr. pirke kunne nå ned, så efter blot 20 min. fiskeri, vendte vi tilbage til Helsingør. Her gik det lidt bedre, selv om turen aldrig blev et eldorado. Den ene 6 kg var langtfra standarden, i det hele taget blev det ikke til mange fisk. 20 mand fik samlet kun 6 fisk, så alt i alt en skidt tur.
Personligt fik jeg 2 torsk på 1,5 kg. stykket.
Som skrevet en skidt tur hvad angår fisk, vi fik desværre sejlet mere end vi fiskede. Men vejret var fint, jeg fik noget med hjem, og gutterne ombord hold humøret højt.