Første Kysttorsk og masser af flade

Da fryseren var ved at være tømt for flade, blev turen sat mod Oceankaj på Københavns Nordhavn. Jeg har tidligere haft stort held med de flade på dette spot (læs tidligere indlæg), det virker simpelthen som om de står i kø for at komme med hjem 🙂

Dagens vejr bød på 6-8 graders varme, en middelvind på 10-15 m/s, og vindstød op imod 25 m/s. Det var ret vildt at fiske i, til tider svært at stå på benene, og bygnings materialerne var de omkring liggende bygninger, fløj om ørerne på os.
I første kast fik min buddie en undermåler torsk, det gav da tro på liv, hvilket skulle vise sig at være en fejl. Efter 2 timers fiskeri op og ned af kajen, havde vi ikke fanget én eneste fisk. Måske fordi vinden gjorde det svært at mærke hug, men antageligt også fordi strømmen var for stærk, fladfisk ynder jo at ligge  strøm læ.

Derfor blev vi enige om at prøve på modsatte side, dvs. lidt længere nede af molen, og i noget der ligner et bassin. Ulempen var klart, at nu havde vi vinden lige i mod os, og dermed også bølgerne som slog op over kanten. Det blev til nogle ordenlige skyl til tider 🙂
De første kast gav ingenting, vi fiske aktivt, hvilket vil sige, vi kastede ud, lod den ligge lidt, spandt lidt ind, ventede lidt, og sådan blev vi ved indtil vi var helt inde ved kanten. Denne metode er yderst effektiv, og man kan hele tiden mærke hvis de hugger.
Efter nogle kast uden held, fik jeg endelig en flad på krogen, en god stegepande størrelse.
Derefter kom der gang i fiskeriet, fladfisk på hver eneste udkast, og masser af de store. I et tilfælde fik jeg to på krogen, hvor af den ene vejede 600 gr., og den anden var over kiloet. Den store fik dog sin frihed, da den var fyldt med rogn. Lige nu er der jo fredning på hun rødspætter og skrubber.
Under fiskeriet efter fladfisk, fik jeg pludselig et meget anderledes hug. Fisken løb med linen og var godt tung at trække ind. Jeg sørgede for at holde linen stram hele tiden, men ønskede heller ikke at knække den. Efter et par minutters fight kom en fin torsk op til overfladen, problemet var så bare at få den op. Dybderne ved Oceankaj er ret voldsomme, lige neden for kajen er vandet op mod 10 m dybt, og fra kajen og ned er der også en 5-7 m.. Så at løfte torsken op 5-7 m. i stagen ville være vildt, derfor assisterede min buddie på linen, så stangen ikke blev for belastet. Missionen lykkedes, og min første kysttorsk var en realitet. 2,6 kg blev den efterfølgende målt til. Min buddie fik også en torsk på krogen, men den smuttede desværre på vej op af vandet.

Vi fiskede på det nyt spot i ca. 4 timer, og jeg fik i alt 5,4 kg fladfisk, og 1 torsk på 2,6kg. Min buddie fik 3,6 kg fladfisk, så alt i alt en godkendt dag på kajen.

Undskyld det dårlige billede af torsken, men jeg havde ikke meget lyst til at tage kameraet frem ude på spottet, da fingerene ikke var helt lækre.

St. Rosenbusk 13-03-2014

Efter en skidt nats søvn, stod den i dag på en tur på St. Rosenbusk nær Lynge. Efter forrige uges gode tur dertil, var håbet højt, og grejet klar. Dagens tur var en 4 timers tur, da min bedre halvdel var med, og ikke er SÅ interesseret 🙂

Dagens fortælling bliver kort, 3 hug, 0 fisk. Prøvede sort/hvid jig efter bombarda, forskellige farver power bait efter bombarda, powerbait under bobleflåd med 2.5 m flour carbon, tasmanian devil. Intet virkede.
Så 3 andre fange et par stykker på bombarda og powerbait, og sort jig.

I dag var ikke min dag hvad fiskeriet angik, men vejret var perfekt. Tænk at kunne fiske i 11 graders varme, fuld sol og næsten ingen vind i marts måned! Nice.

St. Rosenbusk – Åbningskonkurrence

I anledningen af sæson åbningen i St. Rosenbusk, afholdt ejeren en lille konkurrence mellem kl. 7-9 d. 1. marts. Undertegnede var selvfølgelig til stede, og det blev en god dag med mange fisk.
Dagen starte 04:45, da jeg skulle hente en af mine faste fiskebuddies først. Da porten til søen ville blive åbnet kl. 06:30, var planen at være der omkring kl. 06:00. Tanken var at vi så nok var blandt de første, men der tog vi fejl. Allerede ved ankomst som planlagt var køen af biler meget lang. Vi besluttede derfor at parkere bilen langs vejen, og gå til porten. Den idé var der også andre der havde fået, og inden længe stod vi en ordenlig portion håbefulde fiskere og ventede. Det mindede lidt om Roskilde Festivalen, bortset fra at vi ikke væltede hegnet 🙂
Kl. 06:30 kom ejeren til porten, og sagde at der var frit løb til salgsbordet, men at der ikke var adgang til søen før man have indløst billet. Ved salgsbordet skulle vi dog holde én lang kø. Derefter åbnede han porten, og alle løb mod bordet. Fuldstændig vildt !!!
Vi var blandt de heldige 50 der fik billet, flere måtte dog gå forgæves, lidt øv når man er stået så tidligt op.
Vi fik en ok plads ved søen, næsten hvad jeg havde planlagt, og dermed begyndte vi at rigge til. Vi startede begge med at rigge bombarda og powerbait til.
Kl 07:00 blev der ringet med klokken, og der gik ikke mere en 2 min. før en anden havde landet den første fisk. Efter 10 min. blev det min tur, og yderligere 5 min. før nr. 2 var landet.  Derefter en lille pause, og så kom nr. 3. Nice.
Desværre kom regnen, i næsten en time stod det ned, og det satte en stopper for en ellers fantastisk morgen. Ikke at vi pakkede sammen, men fiskene bed ikke så meget mere. Det blev dog til nr 4.
I en periode på 4 timer fangede vi ingenting, vi prøvede alle farver powerbait, bombarda med flue, tasmanian devil og intet virkede.
Kl. 17:23 fik jeg dog den sidste, jeg ved præcis hvad klokken var, for jeg havde lige ringet op på min telefon, da fisken løb med linen. Typisk, lidt ligesom der altid bliver scoret mål når man går på toilettet.

Samlet var det dog en super fed dag, næsten alle fik fisk, og den der fik flest fik 16 stk.. Selv fik jeg 5 stk., og min buddie fik 3 stk.. I øvrigt hans første p&t fisk efter 8-10 nulture.

2014-03-01 17.25.20