Tag-arkiv: Elida

Øresund rundt

På en noget blæsende og regnfuld dag i februar skulle årets anden foreningskonkurrence løbes af stablen.
Med erfaringerne fra sidste tur havde jeg bestemt mig for at køre samme stil, en forfang med 2 gummifisk, og en fin Hven pirk for enden.
I dag sejlede vi med Havstrygeren fra Helsingør, og lagde ud med lidt fiskeri lidt nord for Kronborg. Der var små pletter på loddet (som er synligt på Havstrygeren), men ikke rigtig noget der ville noget.
Vi forsatte derfor nordpå, hvor vi efter en god sejllads stødte til flere andre turbåde. Også her var der periodiske pletter på loddet, men igen uden det store held, så efter noget tid søgte skipper videre.
Egentligt burde forholdene være fine med en rimelig sydgående strøm, som normalt får fiskene til at samle sig. I dag ville de dog det anderledes.


Vi søgte videre i det nordlige sund, hvorefter skipper besluttede at prøve syd for Helsingør. Så med regnen i ryggen gik det stødt mod syd.
Ved trykkerdammen var der dog heller ikke noget at komme efter, så igen måtte Kobberværket stå for skud. Men heller ikke her var der noget at komme efter. Igen små pletter på loddet men ingen fisk,
man må dog give skipper kredit for at kæmpe for sagen.
Efter 5 timer kunne fangsterne gøres op til en absolut nultur for alle.

Torsk på silden

Så kom jeg endelig på søen. Søndag var det tid til årets sidste konkurrence med foreningen, og nok sidste chance for at komme på havet i år.
Vi lagde ud fra Helsingør i bulder mørke kl. 7.00, hvor efter skipper søgte lidt syd for Kobberværket.
Ekkoloddet bugnede af aktivitet, men det var vist lige mørkt nok i starten til at fiskene var vågnet. I hvert fald gik der godt en halv times tid før fiskeriet for alvor startede. 
Rundt om på båden blev der lystigt hevet sild op i pæne størrelser, mens en enkelt torsk eller to også så overfladen. Efter en times tid som der dog for alvor hul på torskene, og flere og flere fik lagt en enkelt eller to i kurverne.
Selv havde jeg et udenmærket fiskeri, primært ved at holde sild på forfangskrogene, og så holde dem lige under eller lige over sildestimerne. Det kan nemlig lokke torskene til at tro at silden blot er et let bytte.
Mit umiddelbare gæt er at næsten alle fik torsk, og gerne flere. Selv fik jeg fem stykker, mens Grumpy fik 2 og Mr. Wow fik 2. Det var ganske godkendt på en super flot dag med lidt plusgrader og næsten havblik.
Jeg kunne dog ikke gøre mig fortjent til en præmie i dagens konkurrence, som Grumpy vandt med en torsk på 2,77 kg renset.
Dagens overraskelse var dog da et andet foreningsmedlem fangede en makrel, hvilket er godt usædvanligt i december måned.

En stille tur på sundet

Søndag var det igen tid til konkurrence med den lokale forening,  vanen tro var der præmier til de 3 største fisk.
Vi startede ud fra Helsingør kl 7.00, og stævnede mod syd-øst, nærmere bestemt lidt nord for kobberværket. Ved ringet på klokken gik dagens fiskeri i gang, og det skulle blive en skuffende omgang.
Skipper gjorde dog sit, og sejlede det nordlige Øresund tyndt i håbet om at finde fiskene.
For at gøre en lang historie kort så fik de fleste en enkelt torsk, mens en del også måtte inkassere en nultur. Selv havde jeg 3 torsk oppe og vende, hvoraf kun den ene var fin nok til ar hjemtage.
Trods få fisk ombord, og at den ene jeg havde fået ombord vejede 1,90 kg, så var den desværre kun stor nok til en femte plads i dagens konkurrence. Dagens største vejerede lige over 3,00 kg.
Turen var også afslutningen på sæsonens ture med tur båd fra Helsingør, hvilket glædeligt ligger op til starten på årets småbådsture, hvor vi i foreningen sejler ud i småbåde med 3-4 personer ombord på hver båd.
En skidt fangstmæssig dag som dog bød på fint vejr, og godt selskab.