Tag-arkiv: fisk

Hornfisk i hobetal 

Onsdag aften var udset til at være hornfiskeaften i den lokale forening. Vi var derfor 11 der mødtes på pynten ud for Kronborg klokken 18.
Denne dag var der ingen præmier, men fangsterne vil tælle med i årets samlede konkurrencer. 
Det startede lidt stille med enkelte fisk på land, primært fordi fiskene stod meget samlet godt til venstre for pynten. Heldigvis for os var både vind og strøm i den retning, så efter at have fundet dem fik vi godt med fisk. 

Efter godt to timers fiskeri gjorde vi fangsterne op, hvilket betød til styk til mig på samlet 5.5 kilo, hvilket var lidt over snittet, men under Grumpy med hele 9.3 kilo. 
Efter lidt hygge snak gik turen hjem til lidt rensning, og en lidt mad før sengen kaldte. 

I weekenden står den på ikke mindre end 48 timers å fiskeri i det sydjyske, det bliver en oplevelse.

Trolling i sundet

Der er vist lidt længe mellem turene for tiden, men jeg håber snart jeg får mere tid.
Det virker lidt som om ugerne er blevet kortere, for jeg når hverken at fiske, ordne have eller noget som helst… Nå men det må jeg se om jeg kan få lavet om på.

Jeg var på sundet forrige søndag med Mr.Wow, planen var at få prøvet lidt trolling med 6 stænger. 
Vi lagde ud fra Rungsted kl 8 på en dag hvor vejret bare var perfekt, meget lidt vind og strøm, og sol fra en skyfri himmel.
Ude fra havnen fik vi rigget til, selv om Mr.Wow snøvlede lidt med det 🙂


Derfra gik turen mod Hven med sølle 2 knob i timen, hvilket burde være perfekt. VI havde efter planen rigget 6 stænger til som alle gik i hver sin dybde. Dybden styrede vi med dipsy diver, og pavaner.
Efter en god times tjekkede jeg lige op på grejet i vandet, og måtte konstatere en ordenlig omgang kludder i alle 3 på venstre side af båden. Det gav lidt stof til eftertanke i forhold til rækkefølge af i sætningen af grejet, og i anden omgang gik det meget bedre.
Ud over det ene tilfælde så endte vi faktisk med at have godt styr på grejet, langt værre var det med at få fisk på. Trods 5-6 agn i vandet i mere en 6 timer, så blev det kun til 2 torsk. Begge over mål, men begge genudsat.
Omkring klokken 14 blæste det lidt op, og vi valgte derfor at søge mod havn. Trods manglen på hø og lidt større torsk, så var humøret i top. Vi er blevet meget erfaring rigere, og vi havde en super dag på sundet i et fantastisk vejr.

3 i streg

3 i streg er overskriften på en umådelig dårlig stime af fisketure, som jeg hurtigt samler sammen i ét opslag.

Det er altså ikke vanen at jeg har nulture i putten på denne tid af året, noget helt andet er sommer og vinter, men forår!?!?!

Skærtorsdag tog jeg et smut i Store Rosenbusk på en regnfuld morgen. Det blev til 5 timers fiskeri og en knækket stang, på en dag hvor kun ét sted i søen gav fisk. Det positive fra denne tur var dog at jeg fik lært lidt fra til en af søens andre gæster, som var ny i faget.

Lørdag og søndag var jeg så på den igen. Lørdag stod den på Powerbait Cup i Ørsted Fisk og Golf. En konkurrence som Grumpy og jeg havde set frem til. Desværre blev dagen godt spoleret at mange dages kraftig vind, som også på dagen bød på op mod 13m/s. Og da Ørsten ligger frit på marken, ja så var det altså lidt svært. Der blev dog fanget fisk, og både Grumpy og Mr.Wow som havde presset sig med i bilen, fik da lidt fisk med hjem. Men med den vind var det vist mere held end forstand. Begge var dog langt uden for vinder chancer, med små fisk under kiloet.
Søndag havde Grumpy og jeg så arrangeret put and take konkurrence i den lokale forening.
På dagen var vi 6 deltagere som fik en rigtig hyggelig dag i Store Rosenbusk.
Fiskeriet var dog mere end ualmindeligt svært, og der blev generelt ikke fanget meget. Dette tiltrods for at der vanen tro var blevet udsat fisk fredag aften.
Selv om blæsten stadig ruskede i træerne, så ligger søen så lavt at det ikke generede.
Der blev fisket godt igennem med alt grejet fra boksen, men lige lidt hjalp det. Grumpy fik et enkelt hug men mistede desværre fisken, hvilket var det eneste vi samlet kunne præstere af flex på kligen.. Næsten..
For med godt 30 minutter tilbage af konkurrence var Mr.Wow gået på jagt, hvilket betød at han prøvede et nyt sted i søen. Det var hans held, for på blot 10 minutter landede han 2 fine ørreder med den største på 2,57 kg. 
Vi andre søgte straks mod spottet, men lige lidt hjalp det. 
Det betød dog at vi kunne kåre Mr.Wow som dagens vinder, og med nyt grej til boksen i præmie.

Tilbage er nu at jeg skal finde mig en ny Bombarda Stang, hvilket har vist sig ikke at være så nemt… Mere følger… 🙂