Tag-arkiv: fisk

Sjælland Open

Så er Sjælland Open slut, desværre uden finale deltagelse af hverken Grumpy eller mig.
Selv har jeg gjort 3 forsøg på at vinde en finaleplads, men fiskeriet har været forbandet svært.

Sidste forsøg var i Hove Put and Take den 8 oktober, som startede ud med at vi faktisk fik noget nær den plads vi gerne ville have. Desværre var det så pladsen som gav absolut nul fisk den dag. Som ved de andre to konkurrencer endte det i en nul tur, men med en efterfølgende  trøstepræmie i lodtrækningen blandt dem der ikke fangede fisk.

Selvom det har knebet med min fangster under Sjælland Open, så har hele arrangementet været super godt. At afholde 11 konkurrencer inden for 3 måneder, med mere en 400 deltagere kræver noget arbejde.
Der har været et massivt antal præmier, og som skrevet selv præmier til dem der ikke har fanget noget. Selv har jeg vundet et fastspolehjul, og 2 Powerbait kasketter.
Hovedpræmieren var hele 10.000, så der var virkelig noget at komme efter.
Hvad angår vejr, og fiskeri så er ingen herre over det, men der er blevet fanget rigtig mange fine fisk under konkurrencerne, desværre bare ikke af mig.
Nu må vi se om der kommer en 2017 udgave, det tror jeg nok jeg kunne overtales til at deltage i.

Hove Put and Take

Hove Put and Take er også med i SJ Open, og lørdag var Grumpy og jeg derfor en smut forbi for at prøve søen.
Selv har jeg været der en gang sammen med Lazy Guy for længe siden, mens Grumpy aldrig havde været der før.

Vi startede ud kl. 7 med et 5 timers kort, og lagde ud midt på langsiden ved søen. Søen har to broer, men noget tyrder på at man skal stå tidligt op for at få plads der.
Jeg startede ud med min sort/gule gennemløber, som  inden for 10 minutter gav mig en god kontakt. Fisken nåede lige at springe en gang, og vise at den var i 3-4 kgs klassen, før den røg af igen. Ærgerligt for det havde været en perfekt start på dagen.
Mens Grumpy kæmpede med sit grej nåede jeg at få endnu et hug, som dog ikke blev til andet end et par ryg i stangen.
Grumpy lagde ud med bombarda og powerbait, hvilket jeg også selv skiftede til senere. Det gav ikke ingenting de første timer, men efter at Grumpy havde ladet sin bait ligge i 5 sekunder, var det fisk på krogen. Den gang kom den på land, og en blank ørred på 2 kg fik et par gok i nøden.
Efter nogle timer på første spot søgte vi videre mod bagenden. Der kunne vi se flere fisk, men der var ingenting der bed på.
Grumpy gik en tur, og vendte tilbage med beskeden om at der et seted stod en pæn stime. Han mente at jeg skulle prøve min gennemløber på spottet, og det gav rimelig god mening.
Ved spottet stod der i forvejen to fiskere, de havde dog ikke fået noget på krogen endnu, hvilket udtalt irriterede dem.
Selv skulle jeg dog ikke fiske mere end et par minutter før jeg havde hug, og efter fem minutter fik jeg en fin fight som jeg desværre tabte.
Min tanke på det tidspunkt var jeg at måske var for langsom med tilslaget, så det ville jeg ændre til næste gang.
Efter noget tid kom Grumpy også over, og det passe lige med at jeg igen fik fisk på krogen. Denne gang gav jeg et hurtigt kontant tilslag, og BANG så var der fisk.
Jeg fik en god fight på min ultra lette 7″ spinnestang, og fik til sidst landet en ørred på 1,80 kg. Dejligt endelig at få lidt aktion.
Derefter døde fiskeriet helt, hvis man ser bort fra de 2 aborrer jeg fangede.
Efter 5 timers fiskeri pakkede vi sammen, en lille smule klogere på søen, i det vi så flere pæne fisk blive hevet op.
Jeg tænkte i øvrigt at jeg ville have et “live” billede på siden af mig og fisken, men som I kan se så er Grumpys fotografiske evner ikke på standard niveua 🙂

Sjælland Open

Sjælland Open er en put and take konkurrence på sjælland som udspiller sig således at man via kvalifikation kan kvalificere sig til den store finale.
Originalt var min plan at deltage i to kvalifikationer, men med lidt pres fra Grumpy er det nu blevet til tre, det er dog kun de to af dem der pt. er afholdt.
Søndag d. 18 september deltog jeg i Ørsted put and take, og lørdag d. 24. september var det så i Vesterled put and take. Fiskeriet begge dage kan beskrives som voldsomt svært. Den lune sensommer holder søerne varme, og dermed er fiskene ikke specielt aktive. En hurtigt kig rundt om en put sø, vil vise at fiskene primært står samlet på få steder, hvilket kun giver nogle få chancen for at fange dem.
Selvom fiskene står tæt og der er mange af dem, så er de meget svære at få til at bide på. Ved konkurrencen i Ørsted var der 71 deltagere, og det var kun 9 der fangende noget.
Alt i alt har det været nogle flotte dage, men jeg har altså måtte indkassere to nulture, og er dermed ikke kvalificeret til finalen endnu.
Den varme sensommer har med garanti spoleret put fiskeriet i september, hvilket er lidt ærgerligt når nu arrangørerne har lagt så meget arbejde i det.
Jeg har dog vundet lidt præmier, idet der ved konkurrencerne er lodtrækning om nogle præmier blandt dem der ikke har fanget noget. Den ene præmie er en fastspolehjul fra DAM, og den anden er en Berkley Powerbait kasket 🙂