Tag-arkiv: fisk

Stærk strøm og få flade

Her en lille reminder: Er der, eller har der i dagene op til turen været stærk strøm, så er fiskeri efter fladfisk meget svært.

Søndag var jeg ude efter flade på Disken ved Helsingør, og som skrevet så var der på dagen rimelig stærk strøm, hvilket der også havde været i dagene op til. Vejret var faktisk gangske fint, næsten ingen vind og tørvejr.
Strømmen gjorde det nærmest umuligt at fiske efter flade, i det vores bundrig var svært at holde nede. Det blev dog til en håndfuld rødspætter med den største på 500g., ligesom en fin torsk på 1,9kg også lige ville lege med. Nå jo forresten, makkeren fik også lige et par kilo sild, så helt skidt var det ikke.
Nu må vi se om vejret arter sig til næste weekend, så bliver det nok til en tur til efter de flade.

Eftermiddags tur til busken

Med et nærtstående jobskrifte havde jeg en del afspadsering jeg skulle af med, og nogle af de timer blev brugt onsdag, hvor jeg tog en eftermiddags tur til Store Rosenbusk put and take.
Ved ankomsten kunne jeg tælle godt 10 andre fiskere, så der var bestemt plads til mig også.
Efter at have skrevet fiskekort gik jeg mod dagens ønskede spot som desværre var optaget, og jeg må godt skrive desværre, for det var altså der fiskene var. En pæn stime stod tæt ved overfladen, men som så mange gange før så var de ikke specielt interesseret i noget som helst, så måske var det godt nok at jeg måtte gå videre.
Jeg fandt i stedet et andet spot, hvor jeg godt lige kunne nå den samme stime fisk, men også en masse andre steder i søen.
Jeg startede ud med ren sort powerbait, og mærkede ingenting.
Jeg skiftede farver en små 5 gang i løbet af den første time, og da jeg nåede til en “gul” med hvidløg eller hvad man kan kalde den, så var der hug.
Hugget var så stille at  jeg var meget i tvivl, men er man usikker så er det bedre at vente. Jeg kiggede spændt ud på flådet, og i de først 10 sekunder skete der ingenting. Men endelig rykkede det sig lidt, meget stille blev det trukket 20 cm, og så igen en pause før det igen blev rykket 20 cm. Det skete nogle gange før fisken satte farten “lidt” op, og trak 5-7 m., der besluttede jeg mig for at give modhug og så startede fighten.
Fisken tog ikke lange udløb, men små bestemte udløb som hele tiden forhindrede jeg i at lande dem. Det stod på i et godt stykke tid hvor den også var oppe og hoppe et par gange, før fisken endelig måtte overgive sig. Efter en god fight lykkedes det dermed at lande en flot ørred på 3,70 kg, hvilket blåstemplede turen. Se i øvrigt på billedet hvor yderligt den er kroget.
Efter denne fangst kæmpede jeg videre med forskellige farver powerbait, men ved turens afslutning var det ikke blevet til mere.
Egentlig var jeg super godt tilfreds, mit mål med turen var en stille hygge tur, med lidt fisk på land. Det blev fint indfriet på en efterårsdag hvor alt var stille omkring søen, og vejret bestemt var i orden. Det er bare nogen gange dejligt at få nogle timer for sig selv.

Sild i sundet

I dag stod den så på en havtur med en af de blå fra Helsingør.
Årsagen var denne måneds konkurrence i den lokale forening, hvor hele planen er at fange dagens største fisk.
Vi lagde ud fra Helsingør kl. 7 og sejlede (vanen tro) direkte mod Kobberværket. Det var bulder mørkt så pandelygten var flittigt i brug da grejet skulle gøres klar.
Fremme på spottet fik vi hurtigt pirkene i vandet, og næsten lige så hurtigt sild på krogen.
Dagens sild var desværre ikke blandt de største, men der kom dog fine eksemplarer op.
Med tanken om dagens konkurrence, så forsøgte jeg at fiske en del lige over, og lige under sildene. Men torske hugget som aldrig.
Senere forsøgte jeg mig med et sort sprutteforfang, men sildene stod simpelthen for massivt til at man overhovedet kunne ramme bunden. Så resultatet var blot en masse fejlkrogede sild.
Af dagens tyve deltagere var der 4 der var så heldige at få en torsk op, som dog alle var pæne i størrelsen med 2,5-3,5 kg.
Med de massive sildeforekomster, så kan det godt blive svært at få torsk med hjem i de kommende måneder.