Tag-arkiv: fladfisk

Fladfisk i Københavns Nordhavn

Efter at have læst om godt fiskeri efter flade langs den nye luksusliner kaj i Nordhaven, måtte jeg selvfølgelig prøve. Udstyret med Gulp orme, og optøede skalrejer, såtte jeg ved solopgang kursen med København.
Med lidt research på fisketips.dk, havde jeg fundet frem til at det var her (link til Google).

Vel fremme var der allerede et par stykker som var i fuld gang, og flade havde de da fået. Jeg fik hurtigt rigget en stang til, og kastet ud. Det gik dog efter lidt tid op for mig, at jeg havde kastet alt for langt. Et lille kast på 5m., var lige præcis det der skulle til, og så fik jeg hevet fisk op.
Gulp og skalrejer, hmm… Ok, det var ikke det de var gladest for, de andre der fiskede med børsteorm, fangede dobbelt af mig. Men ok, jeg skulle bare have en hygge tur, og aftensmaden kom da hjem.

Igen en super tur, trods en god sidevind på 7 m/s, så var det til at holde ud.

Kyststang – Den første

Efter at have fisket p&t i et stykke tid, og brugt en masse penge på fiskekort, måtte jeg finde en billigere måde at fiske på. Jeg mener bare, 2 fisketure om ugen med en udgift på 100-300 kr. pr. gang bliver lige dyrt nok. Derfor erhvervede jeg mig et fisketegn, og fik på jagt efter en kyststang.

Det var så her jeg for første stødte på begrebet om kastevægt, altså den vægt som stangen er beregnet til at kunne kaste med.
Den nye stang skulle gerne kun bruges til både, fladfisk, havørred og andet godt fra kyst. Specielt fladfiskeriet kan kræve noget god kastevægt, da et forfang kan veje op til 90g.
Efter at have spurgt inde på fisketips.dk, hvor der altid er megen inspiration at hente, kom jeg frem til nogle specifikationer, som gjorde at jeg var klar til at gå til min lokale grej pusher fiskerishop.dk. Her fik jeg en fantastisk vejledning, og gik derfra med en super stang.

De specifikationer jeg kom frem til var: Længde 10-12′ – Kastevægt op til 120g

Jeg endte med at købe følgende: Godspeed Power Cast 11 fod, kastevægt 40-130g

Min erfaring med stangen: Stangen har en utrolig god aktion, hvilket øger kastelængden betydeligt. Som nybegynder har det dog krævet noget øvelse at finde ud af hvornår man skulle slippe linen. Trods en start kastevægt på 40g, har den vist sig fin til lettere agn. I p&t har jeg fisket med 6g spinnere, og stadig haft en rigtig god kastelængde.
Jeg føler mig rigtig godt klædt på med denne stang, da den opfylder behovet ved mange typer fiskeri. Kan klart anbefales som din første stang.