Tag-arkiv: helsingør

Årets første hornfisk

Så er hornfisken kommet til Helsingør.
Tirsdags fik jeg en SMS fra Lufty om at han havde fanget en håndfuld hornfisk ved Kronborg pynten. Det fik straks Grumpy og mig til at snakke om at planlægge en tur hurtigst muligt. Det vidste sig allerede at ske onsdag, hvor vi tog en lille to timers tur.
Jeg tror aldrig jeg har set så mange mennesker ved pynten som denne dag, fiskerne stod nærmest side om side. Og jo hornfisken var kommet, dog ikke i voldsomme mængder, men tilgæld i flotte størrelser.
Jeg fandt rimeligt hurtigt teknikken, og kunne derfor præsentere nogle flotte fisk til Grumpy, som i starten kæmpede noget for det. Men efter lidt viden deling, fik han også gang i fiskeriet. Et hurtigt blik på de andre fiskere, viste at vi lå noget over gennemsnittet i antallet fisk, hvilket også kunne ses i de andres ansigter når vi “igen” fik fisk op.
Efter to timers fiskeri pakkede vi sammen, og jeg kunne gøre mine fangster op til 21 hornfisk med en samlet vægt på 13 kg. Ganske udenmærket på en aften hvor vejret igen vidste sig fra sin gode side.

Weekend på Øresund

Denne weekend 14 og 15 marts stod på fiskeri i Øresund.
Lørdag fra klokken 7:30 var Grumpy, en kammerat og jeg ude selv med en båd fra Helsingør. Ingen af os havde yderligere planer denne dag, så der skulle bare fiskes igennem.
Vi startede ved M4 bøjen mellem Helsingør og Helsingborg. Der var mange gode lodninger, men absolut ingenting på krogene. Vi sejlede derfor længere nordpå, hvilket efter noget tid gav en flot sej til Grumpy. Efter endnu lidt tid uden held besluttede vi at sejle mod kobberværket, som plejer at give noget.
Efter en lang sejltur var vi igen klar til at fiske, vi lå nu sammen med alle turbådene, og håbede på at det kunne give noget. Desværre var heldet stadig ikke med os, og da vi samtidig manglede brændstof besluttede vi at sejle i havn.
På dette tidspunkt havde vi fisket i godt 4 timer, og vi besluttede derfor at tanke op, og sejle ud igen.
Igen startede vi ved M4 bøjen, og drev hurtigt nordpå. Så hurtigt at “nogle” lige kunne få sig en morfar på vej tilbage til bøjen.
Ved andet drev fik Grumpy endnu en fisk, en flot torsk på 3,10 kg. Det hjalp lidt på humøret, men det var svært at skjule at forventningerne havde været noget højere. Klokken ca. 16:30 sejlede vi i havn, med kun 2 fisk ombord. Selv havde jeg gennem hele dagen kun haft en enkelt undermåler torsk på krogen.
Søndan skulle så gøre det op for lørdag. Det var konkurrence dag i den lokale forening, og konkurrence betyder præmie, og den ville jeg da gerne have fingerne i.
Vi sejlede denne dag med Antares, og ligesom vi forsøgte lørdag, var deres plan Kobberværket. Fremme ved spottet fik min sidemand hurtigt to torsk på krogen, desværre måtte han konstatere at en nylon kan bliver for gammel. I to omgange måtte han se fisken svømme afsted, fordi hans line knækkede.
Igen i dag var der meget langt mellem torskene, sild er der masser af, og chancen for at fange torsk, er da også størst mellem sildene.
Jeg havde dog noget mere held i dag, og fik da 4 torsk op og vende de første timer. Den ene var over mål, men den var noget tynd, og blev derfor genudsat.
Grumpy kunne vanen tro ikke styre sig, og fik landet en torsk på 2,20 kg. Den eneste torsk han overhovedet fik op.
Efter lang tids fiskeri, og ikke længe før turen var slut, fik jeg endelig et super hug,  Lige i mellem sildende fik jeg en godt fightende torsk på 2,50 kg på krogen. Dejligt med lidt aktion i en ordenlig vægtklasse, selv om selv nogle af de små torsk godt kan give en fight af sig.
Den flotte torsk fik straks lidt opmærksomhed, og til trods for at der dog var fanget nogle torsk blandt de andre 14 deltagere i konkurrencen, så viste det sig at den lige præcis var stor nok til at vinde dagens konkurrence. Så trods en rigtig svært fiskere, også denne dag, så endte det alligevel godt, med mig på første pladsen, og Grumpy på andenpladsen i dagens konkurrence.

Endelig på havet

Så skete det, årets første tur i foreningens båd. Lørdag bød på stort set vindstille fra morgenstunden, og med op til 5 m/s op ad dagen. Dagen bød også på en god dis over Øresund, som havde noget svært ved at slippe. Klokken var faktisk omkring 11 før vi kunne se land på en kilometers afstand.
På dagen var vi 3 gutter som skulle ud, ud fra antallet af medbragte tasker så det ud som om vi skulle afsted i flere uger. Men som man siger: Man skal aldrig gå ned på udstyr 🙂
Planen var at sejle mod Hven, og forsøge at finde torsk i Nordvest Revet. Ved første stop på godt 18 meter vand, fik den ene af gutterne en flot torsk på 2,6 kg, mens jeg selv fik en fin undermåler. Det lovede dog godt for dagen.
Da fiskeriet ved det første stop ikke havde givet noget i et stykke tid besluttede vi at sejle videre mod Hven. Vi blev dog afbrudt at endnu et stop, som gav mig en fin lang torsk lige omkring kiloet.
Mange torsk i Øresund har smidt rognen, og er noget ranglede, men da der er noget langt i mellem torskene for tiden, så må man tage hvad man kan få.
Fremme ved Hven måtte vi se langt efter fiskene, der var simpelthen ingen aktivitet ved Hven overhovedet. Så trods at det betød endnu 40 minutters sejltid, besluttede vi at sejle mod Kobberværket. Kobberværket har de sidste måneder givet okay med torsk ved drivfiskeriet, så det måtte da prøves.
Efter en god sejltur, med lidt at spise, og en hygge snak, var vi fremme ved spottet, hvor også flere at turbådene lå og drev.
Vi fik da også samlet endnu nogle torsk op, selv om der var noget langt i mellem. Faktisk var der så langt, så jeg, blot for at fange noget, satte sildeforfang på. Det tog godt 10 min. at fange 3,5 kg sild, og så gad jeg ikke det mere.
I alt fik jeg landet 3 torsk, alle omkring kiloet, mens den ene af de andre fik en enkelt omkring kiloet, og den anden også fik 3 stk, dog med 2 omkring de 2,5-3,0 kg. Dertil kom selvfølgelig en god håndfuld sild.
Dagens sjoveste episode, var klart da jeg fik en torsk op, men sprøjtede sæd ud over det hele. Det var fuldstændig vildt at se på, og det krævede da også lige rengøring bagefter. Men sjovt var det. 🙂
Efter 7 timer på havet på en perfekt vejrmæssig vinterdag, kunne vi glade sejle i havn, og med glæde se frem til næste tur.