Tag-arkiv: helsingør

Fin dag på sundet

Søndag var jeg endelig på tur igen, det har været svært at finde motivationen i vinterkulden, men en lille konkurrence kan vel altid lokke en af sted.


Vi lagde ud fra Helsingør med Havstryeren klokken 7, og tog turen mod kobberværket. Skipper valgte dog at stoppe noget før, hvilket betød fisk på loddet.
Det skulle ikke gå længe før første fisk var ombord, men som det endte med resten af dagen, ja så var det fisk i lille ende af skalaen.
Fiskeriet bød på godt med sild, og der i blandt også fint med torsk.
Selv fik jeg også en håndfuld torsk op, men da jeg kunne se at de ikke stod til præmier i konkurrencen fik de friheden igen.
Efter at have drevet nogle ture omkring kobberværket søgte skipper mere sydpå. Også her blev det desværre kun til små torsk, som dog retfærdighedsivs  var mål (35cm).
Skipper søgte højt og lavt men de pæne torsk ville altså ikke op, og med 5 timer på havet kunne jeg tælle 11 genudsatte torsk, og nul hjemtagne.
Der var dog flere andre som valgte at beholde torskene, lige som der også blev fangdet enkelte pæne størrelser. I konkurrencen endte største fisk med at veje 1,94 kilo i renset tilstand, hvilket er en pæn torsk.
Så på en fin vinterdag med svag vind og strøm, var der faktisk rigeligt med fisk, men mangel på de store.

Flot dag på sundet

På en flot om ikke kold søndag i december, var det blevet tid til årets sidste konkurrence i foreningen.
Som vi plejer sejlede vi ud med Arresø fra Helsingør kl. 7 mens mørket stadig omringede os.
Efter afgang fra havnen, gav skipper besked om at dagens fiskeri ville foregå ved Hven, hvilket passede fint med meldingerne fra turbådene i ugen op til.

Efter en god sejltur blev det endelig fisketid, og knap havde pirkene ramt vandet før sildene stod i kø. Desværre vinder man sjældent konkurrencer på sild, så efter noget tid med at prøve at pirke os til torsk, måtte vi tænkte nyt.
I stedet gik vi over til at mede med sild, metoden er enkelt: Ned og få en sild på krogen, og så hive silden op over stimen og holde den der.
Torsk jager nemlig sjældent i stimerne, men går efter de sild som er udenfor.
Metoden gav bonus, og jeg fik hurtigt en flot torsk på 2,30 kg op. Det sværeste ved denne metode er at torsken jo bliver kroget på meget små kroge, og at man derfor skal være forsigtig med at hive dem op.
Mod slutningen af fiskeriet fik Mr.Wow en gang kludder som i første omgang fik ham til at opgive at fiske mere, men jeg fik ham overtalt med beskeden om at når der var konkurrence så fiskede man til klokken ringede. Ham fik derfor rigget til igen, og fik hurtigt en flot torsk op over 3 kg ombord. Det skulle senere vise sig at være nok til en andenplads i dagens konkurrence, og den direkte årsag til at jeg blev nummer fire. Jeg er da flink…

Som tiden gik fik næsten alle torsk op, og der var lutter glade miner. Efter en god sejltur mod Helsingør igen, viste indvejningen af største torsk var godt 4,50 kg, og at samme fiske havde fyldt kvoten med flere store torsk.
Selv havde jeg 3 torsk med hjem, og en god pose sild som næste år gerne skulle bruges til chum på makrelturene.

Sundet x2

Så kom efteråret og vinteren over os, og dermed også de kolde havture på sundet.
Det sidste stykke tid har jeg været på sundet to gange. Første gang var på vel nok den mest blæsende dag jeg kunne vælge. Strømmen var ulidelig og vinden lige så. Trods den megen vind og strøm valgte skipper alligevel at fiske i åben sø, og resultatet deraf blev en nul tur og en gennemblødt flydedragt.

Anden tur var noget bedre, på en søndag som startede ud med lidt vind og regn, som klarede op til en fin vinterdag, drog vi fra Helsingør, hvor skipper søgte direkte mod de 15-18 m syd ud for Espegærde. Trods rigeligt med strøm lykkedes det alle om bord at fange rigeligt med torsk, dog var fleste meget små, men over mål. 
Ham der havde fleste oppe og vende havde 14 torsk, og valgte at beholde de 4. Dagens største lå lige over 3 kilo.
Med meldinger om godt torskefiskeri på de 15-18 m må man sige at skipper ramte plet, og det var ikke hans skyld at jeg selv kun hjemtog en enkelt.

Så skal du ud nu så sats på det lave, så slipper du også for sild 🙂