Tag-arkiv: helsingør

Hornfisk i hobetal 

Onsdag aften var udset til at være hornfiskeaften i den lokale forening. Vi var derfor 11 der mødtes på pynten ud for Kronborg klokken 18.
Denne dag var der ingen præmier, men fangsterne vil tælle med i årets samlede konkurrencer. 
Det startede lidt stille med enkelte fisk på land, primært fordi fiskene stod meget samlet godt til venstre for pynten. Heldigvis for os var både vind og strøm i den retning, så efter at have fundet dem fik vi godt med fisk. 

Efter godt to timers fiskeri gjorde vi fangsterne op, hvilket betød til styk til mig på samlet 5.5 kilo, hvilket var lidt over snittet, men under Grumpy med hele 9.3 kilo. 
Efter lidt hygge snak gik turen hjem til lidt rensning, og en lidt mad før sengen kaldte. 

I weekenden står den på ikke mindre end 48 timers å fiskeri i det sydjyske, det bliver en oplevelse.

Slettenfritidsfiskerlaug – En billig aktiv forening

Slettenfritidsfiskerlaug er en 31 år gammel forening med fiskeriet i Øresund som omdrejningspunktet. Vi arrangerer mere en 10 ture om året, og ved alle ture er der grej
præmier til de 3 største fisk.
Det årlige kontingent er kun 250,- hvilket placerer foreningen som én af de billige.

Som medlem opnår du kr. 50,- i rabat på foreningens havture med Elida bådene fra Helsingør i forhold til normalprisen, ligesom vores småbådsture kun koster kr. 100,- for 6 timer på havet.
Alene en deltagelse i 1 havtur og 2 småbådsture på et år vil betyde at kontingentet er tjent ind.
Skulle du så være så uheldig at vinde en første præmie, ja så er der som minimum for kr. 250,- grej hjemme.

Læs mere om foreningen på slettenfritidsfiskerlaug.dk

 

Øresund rundt

På en noget blæsende og regnfuld dag i februar skulle årets anden foreningskonkurrence løbes af stablen.
Med erfaringerne fra sidste tur havde jeg bestemt mig for at køre samme stil, en forfang med 2 gummifisk, og en fin Hven pirk for enden.
I dag sejlede vi med Havstrygeren fra Helsingør, og lagde ud med lidt fiskeri lidt nord for Kronborg. Der var små pletter på loddet (som er synligt på Havstrygeren), men ikke rigtig noget der ville noget.
Vi forsatte derfor nordpå, hvor vi efter en god sejllads stødte til flere andre turbåde. Også her var der periodiske pletter på loddet, men igen uden det store held, så efter noget tid søgte skipper videre.
Egentligt burde forholdene være fine med en rimelig sydgående strøm, som normalt får fiskene til at samle sig. I dag ville de dog det anderledes.


Vi søgte videre i det nordlige sund, hvorefter skipper besluttede at prøve syd for Helsingør. Så med regnen i ryggen gik det stødt mod syd.
Ved trykkerdammen var der dog heller ikke noget at komme efter, så igen måtte Kobberværket stå for skud. Men heller ikke her var der noget at komme efter. Igen små pletter på loddet men ingen fisk,
man må dog give skipper kredit for at kæmpe for sagen.
Efter 5 timer kunne fangsterne gøres op til en absolut nultur for alle.