Tag-arkiv: helsingør

Godt fiskeri og torskekvoter

Så blev det tid til at tage stilling til de nye torskekvorter. Søndag var der konkurrence i foreningen, og denne dag havde jeg et stort line-up af fiskebuddies med. Grumpy – MrWow – Freezy og undertegnede var blandt dagens deltagere, sammen med yderlige 12 forventningsfulde foreningsmedlemmer.
Vi lagde ud far Helsingør kl. 7, og sejlede straks mod Kobberværket. Til tider skulle man tro at tur bådende ikke kender andre pladser, men trods det, så er der altså ofte også fisk der og denne dag var ingen undtagelse.
Den første times tid var dog noget sløj, men så kom der lidt gang i den. Rundt om på hele båden kom der i ny og næ en torsk op, også blandt mine buddies og jeg.
Med de nye torske kvoter i mente var vi nødt til at være meget selektive i hvilket fisk vi beholdte. I det de nye

regler siger at man maks må være i besiddelse af 5 fisk i januar, var vi nødt til at gemme lidt pladser hvis dagens kæmpe skulle bide på.
Generelt var kvorterne ikke noget problem, selv havde jeg 8-9 torsk oppe og vende og beholdte de 4. De resterende var næsten alle sammen blevet genudsat – kvoter eller ej.
Efter 5 timer på havet hvor vi havde fisket det meste af tiden ved Kobberværket i svag strøm, og den sidste time lige nord for Helsingborg i stærk strøm hvor 300 g. var for lidt, var vi igen i havn.
Samlet havde vi fire mennesker 10 torsk med hjem, og hvad konkurrencen angik, ja  så var der ingen præmier til nogle os.

Torsk på silden

Så kom jeg endelig på søen. Søndag var det tid til årets sidste konkurrence med foreningen, og nok sidste chance for at komme på havet i år.
Vi lagde ud fra Helsingør i bulder mørke kl. 7.00, hvor efter skipper søgte lidt syd for Kobberværket.
Ekkoloddet bugnede af aktivitet, men det var vist lige mørkt nok i starten til at fiskene var vågnet. I hvert fald gik der godt en halv times tid før fiskeriet for alvor startede. 
Rundt om på båden blev der lystigt hevet sild op i pæne størrelser, mens en enkelt torsk eller to også så overfladen. Efter en times tid som der dog for alvor hul på torskene, og flere og flere fik lagt en enkelt eller to i kurverne.
Selv havde jeg et udenmærket fiskeri, primært ved at holde sild på forfangskrogene, og så holde dem lige under eller lige over sildestimerne. Det kan nemlig lokke torskene til at tro at silden blot er et let bytte.
Mit umiddelbare gæt er at næsten alle fik torsk, og gerne flere. Selv fik jeg fem stykker, mens Grumpy fik 2 og Mr. Wow fik 2. Det var ganske godkendt på en super flot dag med lidt plusgrader og næsten havblik.
Jeg kunne dog ikke gøre mig fortjent til en præmie i dagens konkurrence, som Grumpy vandt med en torsk på 2,77 kg renset.
Dagens overraskelse var dog da et andet foreningsmedlem fangede en makrel, hvilket er godt usædvanligt i december måned.

Stærk strøm og få flade

Her en lille reminder: Er der, eller har der i dagene op til turen været stærk strøm, så er fiskeri efter fladfisk meget svært.

Søndag var jeg ude efter flade på Disken ved Helsingør, og som skrevet så var der på dagen rimelig stærk strøm, hvilket der også havde været i dagene op til. Vejret var faktisk gangske fint, næsten ingen vind og tørvejr.
Strømmen gjorde det nærmest umuligt at fiske efter flade, i det vores bundrig var svært at holde nede. Det blev dog til en håndfuld rødspætter med den største på 500g., ligesom en fin torsk på 1,9kg også lige ville lege med. Nå jo forresten, makkeren fik også lige et par kilo sild, så helt skidt var det ikke.
Nu må vi se om vejret arter sig til næste weekend, så bliver det nok til en tur til efter de flade.