Tag-arkiv: nivå bugten

14 timer på sundet

At være 14 timer på sundet på 2 dage i en weekend kan vist godt kaldes nørderi, men at sejle rundt på det flade vand i 25 graders varme, er bestemt ikke det værste man kan fortage sig.
Lørdag havde jeg fornøjelse af at have en gammel kammerat med ude og fiske for første gang. Der var lagt op til en svær tur da alle meldingerne fra turbåde, og  andre småbåde meldte om svært fiskeri overalt. Enkelt havde selvfølgelig heldet med sig, men fiskene stod ikke i kø.
Vi sejlede ud kl 8, og satte straks kursen mod nordvest revet ved Hven. Her mødte vi et par turbåde, men mere end en håndfuld småbåde.
Vi fiskede løs på ca. 28 m., og kun med 150 g pirke, men vi fik aldrig så meget som en undermåler på. På turbådene så vi enkelte torsk blive hevet op, men det var alt.
Vi besluttede derfor at søge mod vest siden af Hven, der fik vi sidste år godt med torsk på denne tid.
Efter godt 20 minutters fiskeri fik min buddy en fin torsk på knap 2 kg, og lige efter fik jeg en fin 450g makrel. Vi fiskede derfor videre, og efter yderligere 20 min fik jeg en torsk på 2,30 kg.
Det hjalp lidt på humøret at vi efter 5 timers fiskeri endelig kunne hive at par fine fisk op.
Herefter besluttede vi at sejle mod Rungsted Hullerne, de kan godt gemme på lidt sommertorsk, og ikke mindst makreller.
Undervejs gjorde vi et par stop på steder hvor ekkolodet viste fin aktivitet, men der var intet der bed på.
Ved Rungsted Hullerne, fik min kammerat en fin torsk på 1,50 kg., men det var også det hele.
Efter 8 timer på sundet, kunne vi gøre fangsterne op til 1 makrel, og 3 torsk, hvilket var nok til at gøre os tilfredse når vi nu også havde kunne nyde en fantastisk dag på sundet.

Søndag var der igen fiskekonkurrence i den lokale forening, og Grumpy og jeg var selvfølgelig klar.
Efter en god gang morgenmad i klubhuset sejlede vi ud kl. 8, denne dag sammen med 2 andre medlemmer af foreningen.
Med lørdagens fiskeri frisk i hukommelsen, blev vi enige om at prøve ned langs vest siden af Hven, og så vestover mod Rungsted Hullerne.
Fravalget af Nordvest Revet skulle senere vise sig at være en dårlig idé da en af de andre både, havde haft godt held med sig der.
Skal jeg gøre det kort, så var dagens højde punkt da vi alle ombord fik bundbid samtidig, og alle mistede vores pirk.
Det skal dog nævnes at vi fik fanget en håndfuld undermålere, og at Grumpy som den eneste fik landet et par flotte torsk. Men generelt var fiskeriet igen meget svært, og trods rigtig godt lodninger på ekkolodet, så fik vi aldrig rigtig noget ud af det.
Så efter 6 timers dejlig sejltur i smukt vejr, så vendte vi tilbage til havnen, hvor vi kunne konstatere at alle andre havde haft samme oplevelse. Det var dog lykkedes de fleste på én af bådene at hive nogle fisk op, men med en maks størrelse på lige under 2 kg i renset tilstand.
Efter at have talt med en del andre aktive fiskere, må jeg konstatere at fiskeriet er ualmindeligt svært for tiden. I det hele taget melder flere om et meget mærkeligt fiskeri, hvor bland andet hornfisken aldrig rigtig kom til Helsingør, og hvor makrellen stadig for alvor lader vente på sig.

 

 

10 timers tur på sundet

Søndag 19 april stod den på en planlagt heldags tur med Grumpy, planen var først nogle timers trolling efter havørred, derefter lidt jagt efter torsk, for at slutte af med lidt kystnært fiskeri efter flade.
Vi startede ud på 3-6 meters vand, og fik hurtigt landet en fin torsk som dog fik friheden igen. Ellers gik de næste timer med noget nær totalt stilhed i fangsterne. Pludselig var der dog hug, og selv om selve fighten ikke var noget at skrive om, så fik jeg dog landet en fin blank ørred, som desværre var noget under mål.
Ellers kom til det at knibe noget med fangsterne, selv ikke torskene ville bide da vi prøvede på en lidt større dybde.
Så med kun en enkelt torsk i spanden, gik vi over til dagens sidste fiskeri, nemlig jagten på nogle fine flade. Vi fiskede ikke på specifikke fladfiske spots, men forsøgte os på noget ukendt vand. Det afspejlede da også vores fangster, da vi umiddelbart kun havde godt 15 flade oppe, hvor af vi kun beholdte de 5. Vi fik dog også flere torsk op, hvor af den ene røg i spanden.
Så trods 10 timers fiskeri så var det småt med fangsterne, men vi blev da lidt klogere på hvor fiskene ikke var.
Det bedste ved dagens tur var helt klart vejret. At kunne sidde i korte ærmer ude på sundet, og have det rigtig varmt midt i april måned, er vel egentlig helt ok.

100 kg torsk

Fuldstændig vildt, det er knap nok dækkende for fiskeriet på Øresund fredag og lørdag.
For at følge op på tirsdagens super trolling tur, valgte Lufty jeg fredag, at tage 3 timers tur igen. Denne gang havde jeg selv været ude og investere i nogle disc divers, og snap on divers, som jeg hurtigt fik monteret.
Igen sejlede vi ud på ca 8,5 m dybde før vi satte grejet i vandet, og der gik ikke længe før første fisk var oppe.
For at gøre en lang historie kort, så var jeg igen denne dag lidt foran Lufty, men hvad gør det når vi samlet fik landet 20 fisk over mål, og hvor af vi valgte at beholde de 13 med en snit vægt på 2,1 kg.

Lørdag havde længe været planlagt som en tur på Øresund med Grumpy. Med ugens trolling ture var Grumpy klar til at se om det virkede, hvilket vi vist godt kan sige det gjorde.
Vi sejlede ud kl. 7:30 på en dag hvor vejret viste sig fra sin gode side. Igen denne dag var målet de ca. 8,5 m. dybde, og så bare trolling rundt i Nivå Bugten.
Nivå bugten er også et god spot for havørreder, og Grumpy talte allerede fra morgenstunden om chancen for at fange sådan en, hvilket senere skulle blive til mere end snak.
Ankommet til de 8,5 m. dybde fik jeg hurtigt grejet i vandet, og vupti 30 sekunder efter, 1 stk. torsk på næsten 2 kg.
Derefter gik det slav i slav, med en masse torsk oppe og vende, og vi fik hurtigt sat et mindstemål på 2 kilo, hvilket vil sige at alt under 2 kilo blev genudsat. Havde vi ikke gjort det, så var vi simpelthen druknet i fisk.
Efter godt en times fiskeri, skete det som Grumpy have ventet på. En fin havørred i 35 cm klassen, huggede på den ene sideplanner. Efter en lille fight hvor vi heldigvis fik fisken at se, fik den desværre afkroget sig selv. Enige om at den alligevel skulle have været genudsat, var ærgelsen ikke så stor, men vi ville da gerne have have den oppe. At havørreden er at finde i Nivå bugten, blev yderligere bekræftet da Grumpy på selv samme sideplanner, igen fik et super hug. Denne gang tog vi ingen chancer, og Grumpy kæmpede en super fight. Flere gange så vi fisken før den igen tog et sejt træk, og først da Grumpy mente at nu var den træt forsøgte vi at lande den. Jeg var kun 0,5 m fra en flot 60 cm havørred, da den desperat slog et ordenligt smut, som desværre efter en super fight hvor vi var helt sikre på succes, fik afkroget fisken. Derefter var der en noget trykket stemning ombord, virkelig øv at miste den fisk.
Den mistede havørred blev dog for mit vedkomne opvejet af et super hug ikke længe efter. Dog ikke af en havørred, men af en super flot, hårdt fightende torsk på hele 4,70 kilo. Den gav lidt syre i armene, og var en super krone på værket, på en fisketur som endte med at vi havde over 100 kg torsk op og vende.
Lørdag endte vi med at hjemtage 19 torsk med  en samlet vægt på 50 kg, et snit på ca. 2,60 kilo som igen var højere end dagen før.