Tag-arkiv: Øresund

Årets sidste tur

Så er årets sidste tur overstået, jeg havde egentlig sat næsen op efter en masse torsk, men jeg blev slemt snydt. I dagene op til turen, havde diverse kuttere ellers meldt om godt fiskeri, men denne dag var det noget broget.
Når en skipper melder om over 100 torsk oppe, så skal man lige huske på at 100 torsk til 40 mand ikke er så vildt endda.
Turen var med den lokale forening, sammen med en masse andre andre glade lystfiskere. Der var ingen tvivl om at nytårstorsken trak mange til. Alle både i Øresund kunne næsten melde om udsolgt af pladser, og det gav da også en solid omgang linekludder i flere omgange. Faktisk må jeg sige at det ikke var så sjovt at være så mange på båden af gangen. Vi sejlede denne dag med Havstrygeren fra Helsingør, og medbragte i alt 40 lystfiskere på turen.
Fiskeriet var som nævnt noget broget, der var masser sild i store størrelser, men torskene var svære at i tale. Skipper kæmpede bravt for at finde dem, men bide på ville de ikke. De fleste der fik torsk fik en enkelt, mens nogle selvfølgelig fik 3-5 stykker.
Grumpy og jeg som begge var med, havde ikke meget held med det. Først mod slutningen fik jeg et par hug, men begge røg af på vej op. Grumpy der i mod fik en fin 2 kilos op, den havde lige udset sig den fine sild som han havde ladet sidde på forfanget som madding. Super for Grumpy, for den ene fisk på 2 kilo, var nok til første pladsen i dagens konkurrence.
Selv måtte jeg nøjes med en 10-15 sild, som jeg pænt forerede til sidemanden.
Trods en temperatur på omkring de minus 7 grader ved afgang, var vejret til at holde ud, da vinden var så godt som nul, og solen kiggede frem.
En flot dag på sundet, som desværre ikke kastede det store af sig.

Morgentur på sundet

I dag stod den på en morgen efter sild og torsk. Egentlig skulle vi have sejlet med Hanne Berit fra Rungsted Havn, men pga. vejret blev vi rykket til Anthares fra Helsingør.
Vejret i dag bød på små regn til tider, men værst af alt 10-15 m/s i middelvind. Det gav nogle ret hidsige vindstød i løbet af dagen.
Det meste af dagens fiskeri foregik ved kobberværket, ud for den svenske kyst. Vinden skulle angiveligt have været lidt mindre der, men vind var det.
Én ting var vinden, en anden var strømmen som også var kraftig.
Allerede ved første stop blev til de små sild, og de var virkelig små. Nu er der ingen mindste mål på sild i sundet, men der er altså grænser for hvad for nogle størrelser jeg gider at lege med.
Desværre var det alt hvad der var, næsten….
Efter godt 4 timer fik min sidemand, en torsk på 1.4 kg., og lige efter fik jeg 3 små torsk, som dog alle måtte ud igen.
Derudover fik jeg (vanen tro) en fjæsing.
Dagens overraskelse var at en anden deltager, tiltrods for at vi skriver den. 16. november, fik en lille makrel på krogen. Mon ikke den havde glemt at svømme med de andre.
Båden rundt blev der i dag kun fanget omkring 4-5 torsk, og en del små sild, og så lige makrellen.
Turens sidste underholding kom da en deltager valgte at prøve at håndfodre mågerne, i første omgang ramte mågen forkert, og bed ham i stedet i fingeren. I øvrigt må det siges at mågerne er ekstremt nærgående. En deltager havde to gange i dag en måge på krogen, ligesom jeg selv fik banket en måge i hovedet da jeg pirkede.
Hjemme på havnen måtte skipper konstatere at vejret ikke var værd at fiske i, hvorfor han aflyste den planlagte eftermiddags tur.

På jagt efter flade

Den sidste uges tid er det blevet til 2 ture efter Øresunds fladfisk. Det er jo høj sæson for de buttede, så håber var stort.
Første tur var torsdag d. 30/10, planen var Disken som trods sandsugning skulle holde på lidt fisk. Og jo der er LIDT fisk, på en stille dag med vejret med os, kunne vi trods flere timers fiskeri kun præstere at fange godt 5-6 flade. De var dog super flotte, og primært rødspætter i 500 g. klassen.
Efter at have fisket Disken tyndt, besluttede vi at prøve langs kysten. Ved andet stop blev det lynhurtigt til 10 flotte skrubber, som straks fik os til at ærge os over at tiden var løbet fra os. I alt fik vi denne dag 16 flotte fisk med hjem, og en håndfuld mere som var oppe, og vende.
Lørdag d. 8. november stod den så på endnu en tur efter de flade. Jeg havde i dagens anledning hygget mig med at finde mine egne forfang. Det var dog ikke alle der kom i brug, da fiskene igen var meget svære at finde.
Vi startede ud på spottet fra om torsdagen, og fik ingen ting. Derefter sejlede vi nord for Helsingør, mest fordi at der her var roligt vejr. I resten af Øresund stod den på 6-7 m/s , og en god strøm.
Desværre fik vi blot et par undermålere ved Helsingør, hvilket fik os til at prøve Disken igen. Strømmen var dog al for voldsom, så igen besluttede vi at søge mod kysten.
Tilbage ved start spottet prøvede vi igen, og nu var tonen en helt anden. I første drev fik vi 5-6 flotte fisk op, og efterfølgende igen lidt fisk.
Ved afslutningen på turen havde vi hjemtaget 18 stk. på samlet 6 kg.

I hygges tegn har jeg glemt at tage billeder af de flotte fisk, i stedet får I lige lidt billeder at mine selv bunde forfang, og mine sortimens kasser med forfangsmateriale.