Tag-arkiv: ørredfiskeri

Scierra Bombarda Special 12

Så blev det tid til en lille anmeldelse. I løbet af sommeren har jeg fået investeret i lidt nyt grej, som flittigt er blevet brugt. I denne anmeldelse fortæller jeg lidt om min erfaring med min nye bombardastang, nemlig en Scierra Bombarda Special 12′ 12-34g.

Tilbage i 2013 købte jeg en Godspeed Power Cast 11 fod, kastevægt 40-130g som har været min absolut yndlingsstang siden da, den er blevet brugt til både putten og kysten, og har bestemt ikke fejlet.
Ulempen ved Godspeed stangen er helt klart den er lidt stiv, og det har (måske) kostet lidt fangster da ørrederne  putten godt kan finde på at hugge med forsigtigt.
Derfor brugte jeg lang tid på at finde et alternativ, og endte med at købe Scierra stangen.
Stangen er tre delt og leveres i en fin stang pose. Jeg mærkede straks vægtforskellen, da denne vejer utrolig lidt. Det gav det lidt udfordringer med valg af hjul til stangen, for med en lav stang vægt så duer det ikke med et tungt hjul. Derfor har jeg valgt at bruge et af mine Penn Slammer 360 som er noget mindre end mit Penn Spinfisher V som ellers har været mit foretrukne.
Med Slammer 360 hjulet får stangen en god balance, og sætter virker stadig let i vægten.
Stangen måler hele 12 fod, og den virker utrolig lang. Men stangens længde gør det muligt at have et længere forfang, hvilket skulle gøre agnen mere attraktiv.
Aktionen i stangen er ret vild, hele stangen er ret tynd, og den giver sig meget ved kast og fight. Specielt i kastet blev jeg noget udfordret i starten, da skiftet fra en noget stivere Godspeed stang, var lidt voldsomt. Efter nogle ture kom teknikken på plads, og nu kaster jeg utrolig langt med næsten ingen kræfter.
At stangen er så blød gør at man mærker selv de mindste hug, og det har bestemt givet nogle fisk.
Selve fighten med stangen er bestemt en fornøjelse, med fisk på krogen, mærker man nemt aktionen helt ned i håndtaget, og det er en virkelig fed følelse.
I alt i alt har skiftet til en blødere stang givet noget mere fight, og at vægten er blevet reduceret har også givet noget mere ro på krafterne.
Det eneste minus ved stangen er hjul låsen, som er en skrue man strammer. Den har det med at løsne sig lidt, så gennem dagen skal man lige stramme efter.
Min konklusion er dog at hvis du leder efter en stang til at forfine dit bombarda fiskeri, så er Scierra Bombarda Special 12′ 12-34g  et rigtig godt bud. Stangen koster i omegnen af 1000,-, men er absolut det værd.

Tvillinger i Simons put and take

Blæst blæst og mere blæst, sådan kan man vist bedst beskrive vejret de sidste par dage. Alligevel måtte jeg ud og stille mine abstinenser efter en fiske pause på grund julefrokost, og ferie.
Fredag tog jeg et lille smut i Simons put and take, som dog ikke er kastede noget af sig. Denne dag var vinden også i drille hjørnet hvilket gjorde fiskeriet noget besværligt.
Søndag var egentligt planlagt til at være en tur på havet, men middelvind på 10 m/s, og vindstød på 17 m/s er ikke en god kombination for en tur i en 17 fods båd.
I stedet valgte Grumpy og jeg at tage et smut i Simons igen. Grumpy har de sidte par uger haft nogle rigtig gode ture til søen, med op mod 7 fisk på land på en enkelt tur. I øvrigt flere på jig monteret som jeg gjorde ved min rekord fisk i Store Rosenbusk.
I dag startede vi i ly af mørket igen ud med jig, det er noget nemmere at styre end powerbait, når man ikke helt kan se hvad man laver. De første timer mærkede vi ingenting, men pludselig fik Grumpy et godt hug (selvfølgelig på det spot jeg lige var gået fra), det viste sig at være en lille fin ørred lige over kiloet. Lidt senere fik Grumpy igen et hug, men denne gang lykkedes det ikke at få fisken med ind. Vi skiftede derefter over til powerbait, både med og uden bly, og jeg prøvede også at bundmede en periode, alt sammen for mit vedkommende uden noget resultat.
Grumpy derimod skulle da fange yderligere en fisk omkring kiloet, før jeg mærkede noget som helst. Heldigvis for mig fik jeg da endelig et hug. En godt blandet klump powerbait i grøn og sort, formet som en lille haletudse, gav et godt hug som straks tog line. Fisken fightede som en gal, og satte sig flere gange i nogle siv. På et tidspunkt var jeg faktisk sikker på at fisken var væk, men efter en vildt fight kunne jeg lande en flot ørred lige over 2 kilo.
Det hjalp noget på humøret som efter 4,5 time uden fisk, og med
en stiv kuling i ryggen var noget stille.
På det tidspunkt begyndte vi at tale om at rykke til et andet sted i søen, men da jeg lige havde sat ny bait på udsatte vi det lidt. Det viste sig at være en god beslutning for mig, for efter godt 20 minutter var det hug igen. Denne gang var det meget forsigtigt, så forsigtigt at jeg slet ikke var sikker, og da jeg gav line tog vinden linen, så det var helt umuligt at vide om der var fisk eller ej. I håbet om fisk strammede jeg den meget line op igen, og yes der var fisk. Endnu til flot ørred lige over de 2 kilo kom på land, og  tjek lige billedet og se hvor yderligt den var kroget.
Med godt en time tilbage før det igen blev mørkt besluttede vi at  prøve lykken andre steder i søen, det kastede dog ikke fisk af sig, så efter godt 8 timer på en voldsomt blæsende søndag i december, pakkede vi sammen og søgte hjemad.
Status blev at Grumpy havde 5 hug, og fik 2 fisk på land, mens jeg havde 2 hug og fik 2 fisk på land.

2 mistede fisk i putten

Onsdag tog jeg en fyraftenstur til Poppelsøen i Ballerup. Vejret var godt for årstiden, 12 grader og delvis sol.
Jeg  lagde ud med at fiske i en ene af de to strømme som Poppelsøen har pga. de pumper der er i søen.
Allerede efter ti minutter var der fisk på krogen, desværre fik jeg ikke kroget den ordenligt, men det gav håb.
Efter godt yderligere 30 minutter var den der igen, men igen havde fisken ikke slugt baiten.
I dag fiskede jeg med powerbait efter bobleflåd, med godt 100 cm forfang.
Generelt var jeg møg uheldig, jeg havde efterfølgere ca. fem hug hvor baiten var helt smadret, men jeg fik desværre ingen fisk.
Andre ved søen var dog anderledes heldige, og generelt var fiskeriet bestemt i orden.
Når man fisker i den bagerst strøm i søen er det absolut bedst enten at bruge bobleflåd som jeg gjorde denne dag, eller samme forfang på et 25 grams lod. Dermed rammer loddet bunden, og baiten står op i vandet. Det er super effektiv på det spot.
Nu håber jeg bare vejret holder i næste weekend, så står den på fladfiskeri både lørdag og søndag.