I dag søndag var det konkurrence tid i foreningen, og lad mig bare lige slå fast at jeg var 200 gram fra en præmie.
Nå men vejret var skønt om ikke noget koldt i kinderne, så med grejet klar skulle vi da forsøge at fange nogle torsk med størrelse på, og ikke mindst nogle af de makreller der endnu ikke har fundet ud af at de skal videre.
I dag sejlede vi med Arresø fra Elida skibene, ikke den absolut bedste oplevelse jeg har haft. Men mere om det senere.
Turen gik vanen tro til kobberværket ud for den svenske kyst. Her stod sildene tæt pakket, og som årstiden byder så er det blandt dem at torskene skal findes.
Det blev hurtigt til sild til alle, faktisk var det bare et spørgsmål om hvor mange man ville have. Torskene derimod var noget sværere, og der gik længe før vi for alvor fik gang i dem.
Efter at have sejlet tilbage til udgangspunktet fik jeg et massivt hug, jeg troede det var bunden, men efter lidt tid gav det sig. Efter den længste kamp for mig nogensinde, og til andres store grin fordi jeg var nødt til at holde pause nogle gange undervejs, kunne jeg stolt præsentere et flot 3 kilos jernstang inklusive reb og det hele. Så mange kræfter spildt på ingenting.
Senere fik jeg dog et fint hug på bunden, hvilket gav en flot torsk på 2,50 kilo. Dejligt at mærke noget ordenligt liv.
Efter yderligere noget fiskeri fik jeg et sjovt hug på bunden, jeg var næsten sikker på at det var makrel, og jeg fik også ret da jeg lidt senere kunne præsentere en flot 600 grams makrel.
Alt i alt var fiskeriet egentlig ok, men vi brugte utrolig meget tid på alt andet end fiskeri.
Det er så nu vi kommer til hvorfor det ikke var den bedste oplevelse med Arresø.
Trods klare regler fra Elida om at man skal møde senest 6.45 ved båden, så fik vi lov til at vente til 7.15 med at sejle fordi vi manglede et selskab. Senere måtte vi konstatere at skipper ikke kunne finde ud af at lægge båden rigtigt. Hver gang han ringende med klokken lå vi sådan at vores pirke drev mod stævnen på båden, det gav konstant en massiv omgang line kludder. Det blev ikke bedre af at alle dem der stod til venstre for os, var kinesere som ikke talte engelsk, og som aldrig før havde haft en fiskestang i hånden.
Grumphy brugte mere tid på at løse knuder end at fiske, hvilket virkelig gik ham på.
En sidste ting omkring skipper var at han var meget uopmærksom på fiskeriet. Efter at have lagt båden over fiskene første gang gik han under dæk, og først efter at vi have fisket “ingenting” i 10-15 minutter kom han op. Det gentog sig næsten igen, den anden gang var det dog fordi han var faldet i søvn. Da vi jo ikke fangede fisk havde vi god tid til at studere hvordan han sad med hovedet bagover og snorkede. Absolut ikke den mest professionelle indstilling til kunderne.
Om ikke andet var skipper dog hurtig til at komme i havn, så der var vi inde i god tid.
