4 hug og ingen fisk

I dag var jeg lige en tur forbi Simons put and take, som skrevet tidligere har jeg i denne sæson investeret i et vinterkort, hvilket giver mulighed for at fiske alt det jeg vil/kun i løbet at vinteren.
Så med vejret i top, og tid i kalenderen så var sagen oplagt. Fremme ved søen var der næsten tomt, kun to andre fiskere var at finde. De havde indtil jeg kom fanget en enkelt fisk, og var lige ved at opgive. Heldigvis for dem forsatte de lidt endnu, og vupti efter en række hug så var der en fin ørred på land.
Jeg mærkede ingenting den første time, men bedst som de to andre var ved at pakke sammen fik jeg hug, fisken løb fint med linen men da jeg strammede op var den væk. Den havde dog fint taget min powerbait.
Derefter gik det slaw i slaw med fine hug og ingen fisk, det var godt nok irriterende.
Efter godt 3 timer pakkede jeg sammen, og konstaterede endnu engang at vinter fiskeri i putten bestemt ikke er nemt.
I dag fiskede jeg med to stænger, den ene som bundmede med 3 meter forfang og powerbait, og den anden med flydende bombarda med 3 meter forfang og 0,8g bly 50 cm før baiten. Jeg forsøgte også en kort periode med hvid jig efter flydende bombarda.
Alle hug var på den flydende bombarda med powerbait.
Dagens aha oplevelse var dog at de først blev mørkt kl 18:15, hvor er det dog lækkert 🙂

På tur med Sværd

Søndag var jeg en tur  på sundet med det gode skib Sværd, det var første gang jeg benyttede det skib, men det er ikke sidste.
Dagens tur var sammen med Lufty og en kammerat, og den stod på bulefiskeri efter torsk.
Vel ankommet en time før afgang kunne jeg konstatere at jeg bestemt ikke var den første, helt vildt hvor tidligt man skal møde op for at få en god plads. Nå men pladsen vi fik var faktisk okay.Efter noget som føltes som timer af sejlads var vi endelig fremme, dagens fiskeri foregik langt nord for Helsingør, nemlig godt ude for Ålsgårde. De andre turbåde fandt også derop i løbet af dagen, så det må bestemt være der det sker.
Dagen startede stille med små fisk her og der som blev genudsat, det virkede igen svært for skipper, som dog brugte med brændstof på at cirkle rundt. Heldigvis for os lykkedes skippers plan, og langsomt som dagen skred frem steg vægten på de fisk vi fik op. Vores lille gruppe landede ikke nogle målere, men på dagen fik båden dog 2 fine  målere på dæk.
Jeg er tæt på at tro at alle fik fisk i dag, selv fik jeg 6 stk, Lufty fik 3 og kammeraten fik 8. Bestemt godkendt.
Efter en lørdag med megen blæst, regn og slud, så var vejret i dag helt fantastisk. 4-5 grader 6-8 m/s og solskin. Det bliver ikke meget bedre en februar på sundet.

Endelig en småbådstur

Man kan ikke sige at vejret har gjort det nemt at komme på sundet denne vinter. Blæst, blæst, blæst… Det er godt nok irreterende, især når en fritid begrænser sig til 2 dage om ugen.
Efter at have lovet blæst og regn hele ugen op til, besluttede vejret sig endelig for at være fint i søndags. Jo tak det var koldt, men med en vind på kun 5m/s, så gjorde det ikke så meget at temperaturen kun viste 1 grad.
Med gode fangster i ugen op til på turbådene havde Grumpy og jeg virkelig store forventninger til turen. Så med grejet og båden klar, sejlede vi ud fra Helsingør omkring kl. 7:30.
Vi satte straks kurs mod M4 bøjen, hvor vi hurtigt kunne konstatere at vi ikke var de eneste. Der var livlig aktivitet af både småbåde og turbåde. De fleste så ud til at bulefiske, men den teknik mestrer jeg ikke i egen båd, og udstyret på båden er vist heller ikke det bedste til formålet.
Vi valgte derfor blot at drivfiske, og “driv” det blev det. Der var en stærk strøm i sundet hvilket betød at vi kun lige kunne holde bund med en 400g pirk.
Trods gode lodninger på ekkoloddet så udeblev fiskene, vi fik kun en enkelt her og der.
Gennem de syv timer vi var på havet fik vi sejlet op og ned langs svenske kysten, men den helt store fangst udeblev. Samlet havde vi 11 torsk oppe hvor af de fleste var over mål, men kun en enkelt over vores eget. Så dagens fangst blev 1 torsk og en fin pigvar som efter flere forsøg på at spise en snegl på pirken, endelig blev kroget. Begge fisk gik i øvrigt til Grumpy.
Om ikke andet så var det dejligt at komme ud og sejle lidt igen, og meldingerne fra de andre både var også at det var en svær dag på sundet.