På det der skulle have været en fin sommeraften, fik jeg overtalt Freezy og Mini til en tur til opmarchbåsene i Helsingør, hvor planen var at fange lidt flade.
Det hele starte fint med det der skulle være tør vejr og fralandsvind. Men en ting er hvad meteorologerne siger, og noget andet er hvad vejret siger. Fakta var at vi kørte hjemmefra i tørvejr, og at vi fem minutter senere sad i bilen i et voldsomt regnvejr. Det valgte heldigvis at stoppe efter godt 20 minutter, og med troen på tør vejr gik vi mod dagens spot.
Fremme ved båsene fik vi rigget til og kaster ud, og så er var der bare at vente.
I øvrigt skal det da lige nævnes at det med vinden heller ikke holdt, vi havde en god sidevind som dog ikke drillede specielt, men som med garanti betyder noget for hvor fiskene står.
Det betyder at vi ikke havde specielt meget held med fiskeriet, Freezy fik dog en fin skrubbe op som lå over målet, men som dog fik friheden.
Efter to timers fiskeri var vinden og kulden ved at “tage livet af” tøserne, og med flot tre fisk oppe og vende, var motivationen til at forsætte ikke specielt stor.
Jeg må indrømme at jeg havde forventet noget mere, men sådan er livet som lystfisker.