Her en lille reminder: Er der, eller har der i dagene op til turen været stærk strøm, så er fiskeri efter fladfisk meget svært.
Søndag var jeg ude efter flade på Disken ved Helsingør, og som skrevet så var der på dagen rimelig stærk strøm, hvilket der også havde været i dagene op til. Vejret var faktisk gangske fint, næsten ingen vind og tørvejr.
Strømmen gjorde det nærmest umuligt at fiske efter flade, i det vores bundrig var svært at holde nede. Det blev dog til en håndfuld rødspætter med den største på 500g., ligesom en fin torsk på 1,9kg også lige ville lege med. Nå jo forresten, makkeren fik også lige et par kilo sild, så helt skidt var det ikke.
Nu må vi se om vejret arter sig til næste weekend, så bliver det nok til en tur til efter de flade.