Hm.. Havde godt nok skrevet at det ikke blev til flere tur i sidste uge, men det var lørdag, og søndag bød chancen sig helt uventet.
Vores trofaste båd som har ligget stille i en periode blev meldt “næsten” klar, det var derfor nærliggende at tage en test tur i nogle timer for at se den efter når den var i brug.
Jeg tog derfor kontakt til Grumpy, som straks var med på en eftermiddags tur på sundet.
Vi valgte først at sejle nordpå langs kysten i håb om at udforske ukendt vand, men efter 30 min. sejlads uden noget på loddet besluttede vi at sejle ud på dybere vand. Efter yderligere et kvarters tid, dukkede der pludselig lidt op på bunden, som vi straks besluttede os for at undersøge. Vi fik hurtigt hentet et par små torsk op, men pludselig kom der liv! Det flådede vildt i stangen, og vupti! 10 min. 18 makreller. Det var helt vildt, makrellen er en fantastisk fisk at fange, der får man liv i linen.
Derefter stillende det helt af, og efter 20 min. besluttede vi at sejle videre.
Næste stop var nordvest revet ved Hven, tanken var at der i dybderne kunne være noget. Desværre var det ikke sejlturen værd, der var absolut ingen fisk. Vi besluttede derfor at sejle om på vestsiden af Hven, da det ofte har givet gode resultater om sommeren.
Lad mig lige oplyse, at jeg fra starten ikke havde nogle intentioner om at hjemtage nogle torsk. Men da torsk og makrel ofte går sammen, så er det svært at undgå at fange dem.
Fremme på vestsiden gik det stærkt, 1-3 torsk på hvert eneste pirk. Vi drev med under 0,5 knob, så i mere end en time hev vi over hundrede torsk op af vandet. Da Grumpy godt ville have et par stykker, valgte vi at beholde nogle 1,5-2 kilos, men resten fik friheden igen. Efter et godt stykke tid fik Grumpy pludselig en makrel på, og sekundet efter fik jeg en, og så var det helt dødt igen. Vi prøvede lidt mere, men fik kun torsk.
Vi besluttede at sejle hvem ad, med chancen for et stop eller to undervejs. Ved første stop, fik vi absolut ingenting, trods ekkoloddet viste aktivitet. Ved andet stop var det noget anderledes, godt med torsk, og igen makreller.
Grumpy fik en flot stor makrel, som lige efter hugget valgte at svømme mod overfladen. Det var vildt mærkeligt at den huggede, og så blev linen helt slap. Først da han nåede til at have en 5-7 meter ude, strammede linen op, og vi kunne pænt se den flotte makrel, suse rundt i vandet. Et super fed oplevelse.
Med i alt 33 makreller, 5 torsk og en håndfuld sej, og i øvrigt en båd som kun skabte sig en lille smule, vendte vi snuden hjem ad. Vi blev skarpt forfulgt af et par håndfulde måger, som var meget ivrige efter overskuddet fra rensningen af de fangede fisk.
Hjemme i havnen blev båden ren gjort, inden turen gik hjem.
Hjemme i privaten, blev fiskeren lige renset en ekstra gang, ligesom hjul og stænger blev vasket af for skæl og havvand.
Sådan kan man også bruge en søndag eftermiddag 🙂
Vi fiskede i øvrigt kun med 100g pirke (pga. den svage strøm) og almindeligt makrelforfang.
Tag-arkiv: Fiskeri
OKUMA Cold water line counter-CW-303DLX
Så blev mit nye hjul testet, egentlig er det et par uger siden nemlig ved min sidste tur efter torsk. Da jeg forsøger kun at købe nødvendigt grej, er min argumentation for at købe hjulet, at der er linetæller på. Det kan give nogle fordele i fiskeriet efter torsk, da det dermed er lettere at ramme præcis den dybde de står i.
Jeg valgte i øvrigt Okuma hjulet, fordi jeg igen ville have et venstrehånds multihjul,og at finde et med linetæller på, begrænser udvalget voldsomt.
Nå men her er mit indtryk af hjulet.
Første tanke er at str. 3 er rigeligt stort, det virker en smule voldsomt. Men da den lokale grej pusher kun havde den størrelse, så var der ikke så meget at snakke om.
Hjulet virker bundsolidt, udført med messing gear, en solid bremse, og et overdimensioneret håndtag, som i første omgang virker vildt stort, men som vinder med tiden.
Stjerne bremsen er super behagelig, ofte gnaver de lidt i fingerene, men denne er “rund”, og blød og bruge.
Lineføreren virker i første omgang lidt løs, men den virker fint, og laver en super flot lineoplæg.
Selve armen til at spinne ind med er noget længere end normalt, ligesom håndtaget er noget større. I praksis giver det en mere behagelig indspinning end på mine andre hjul, da bevægelsen man foretager er noget større. Det store håndtag gør at det er nemt at holde på.
Linetælleren er som oftes i fod, den virker rimelig præcis, og er god placeret så den er nem at aflæse.
Linetæller huset er udført med antidug glas, og har en skrue på ydersiden som gør det muligt at tage tælleren ud, og tørre den hvis der skulle komme vand ind i huset.
Der er ingen tvivl om at hjulet fremover vil være mit foretrukne, måske ikke fordi det er så meget bedre end min ABU hjul, men nok mest pga. linetælleren.
Link til yderlige specifikationer på hjulet:
Fisk og Fang
Okuma
Fiskeri i Helsingør
Så er det vist blevet tid til lidt lystfiskerhistorier. De sidste par uger har været præget af arbejde i haven, min og min kones fødselsdag, og så det faktum at min kone har brækket begge arme og et ben i en solo ulykke på knallert :-/
Men trods dette er det dog lykkedes mig at komme afsted to gange, en tredje var også planlagt, men blev desværre aflyst pga. problemer med båden.
Båd problemer er også grunden til at vi i stedet har fisket ved opmarch båsene i Helsingør.
I tirsdags tog vi en aftentur i håb om nogle af de tidligere makreller, men det var alt for tidligt. Grumpy og jeg fik kun en enkelt sej, dvs. han fik ej sej, og jeg fik en nul tur. Det var enlig ok med mig, fryseren bugner af fisk, og sej og torsk er der rigeligt af.
Vi fiskede på dagen så langt oppe mod færgerene som vi kunne, og havde makrelforfang, og derefter blink på 20-24 g.
I dag søndag var vi så afsted igen, planen var lidt morgen fiskeri efter torsk og sej, og derefter de buttede flade.
Fiskeriet i dag var møg svært, det vrimlede med sild, og enkelte torsk/sej kom der da også op, men ud over sild var der ikke meget at glæde sig over.
Vi fangede heldigvis ingen sild, for de var noget små, men jeg fik en enkelt torsk som kun lige var over mål. Den blev dog genudsat, da den var noget klein.
Derefter stod den på fladfiske fiskeri, hvilket plejer at være super i den første del af området. Men i dag var også det svært, efter nogle timer havde vi blot fanget 3-4 fisk over mål, og de var bestemt ikke noget at prale af.
Fiskeriet blev dog noget bedre, og hen ad middagstid, fik jeg en fin skrubbe på lige over 400 g.. Senere kom der også nogle rigtig flotte rødspætter i kurven, men “eldoradoet” man plejer at kunne opleve på spottet med fladfisk, var bestemt ikke tilstede i dag.
Selv fangede jeg godt 2,7 kg., hvor af de fem som jeg selv tog med hjem vejede 2,1 kg.
Til fiskeriet efter fladfisk, brugte vi mange forskellige typer forfang, og ingen virkede umiddelbart bedre end andre. Måske var der et lille forspring til fladfiskeforfanget fra Pallex.dk, hvor imod ved sidste tur, var det klart forfang med kun hvide perler der dominerede.
Trods et meget stille fiskeri, havde vi en super dag, med 22 graders varme og høj sol, hvilket lige nu kan både ses og mærkes på mine arme. (Hvem sagde solcreme?)